Rapport fra Lunds Domkirke

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2024, s. 4

Rapport fra Lunds Domkirke i Skåne

Af Susannah Carlsson, organist ved Lunds Domkirke

For snart seks år siden foretog jeg et markant skift i mit kirkemusikerliv. Efter en lang uddannelse på DKDM og 14 år i Hellig Kors Kirke i København fik jeg stilling som biträdande domkyrkooorganist i Lunds Domkirke. Selvom jeg er opvokset i den svenske kirke med en far, der er præst, var der rigtig meget der skulle genopfriskes efter være uddannet som kirkemusiker i Danmark.

Sammen med to kollegaer, domkyrkoorganist Robert Bennesh og biträdande domkyrkoorganist Stefan Ekblad, varetager vi 14 gudstjenester, messer, andagter og højmesser hver uge. Dertil kommer kirkelige handlinger tirsdag, torsdag, fredag og lørdag. Vi har lidt over 300 korsangere fordelt på 11 forskellige kor; to spirekor til drengekoret, selve drengekoret, der er opdelt i diskantkor, “overgangskor” og herrekor. Vi har et pigekor, tre vokalensembler, et oratoriekor og sidst, men absolut ikke mindst, pensionistkoret. Ligesom i artiklen fra Nidarosdomen i det forrige blad, kan man sikkert fornemme samme trang til behov for orgeløvning hos os! Der bliver spenderet mange aftener og nætter under hvælvingerne. 

Domkirken besøges af mellem 800.000-900.000 mennesker hvert år. Hver lørdag året rundt (på  nær Allehelgensdag og Midsommerdagen) møder det lundensiske koncertpublikum loyalt op i runde tal mellem 180-250 personer kl.10.00. Denne lørdagskoncert har eksisteret i cirka 40 år, indstiftet af tidligere domkirkeorganist Folke Alm sammen med Bedrich Janacek og Tomas Willstedt. Dertil kommer 60-70 egenproducerede korkoncerter, oratorier og musikgudstjenester, der som oftest besøges af i gennemsnit 500 personer. Totalt har vi altså omkring 110-120 koncerter årligt. Lucia-koncerterne er årets mest populære koncerter, allerede i april begynder folk at kontakte os og spørge om hvornår billetterne findes til salg. Vi samarbejder blandt andet med Lunds Universitet, kor- og orgelfestivaler, Sveriges Radio og TV. Det er med andre ord en travl domkirke med et spændende og rigt musikliv, som vi er meget glade og stolte af. Hvert år arrangeres “Skånes orgelveckor”, som er en festival der engagerer kirker over hele Skåne. Domkirken står for ni af koncerterne, blandt andet indlednings- og afslutningskoncerterne. På tre uger opføres 50 koncerter i 25 kirker!

Sammen med Robert Bennesh arbejder jeg med ungdomskorene. Jeg har ansvaret for de tre diskantkor med drenge, Robert for herrekor og pigekor. Det er en ærefuld opgave at arbejde med børn og unges tilhørsforhold til musik og kirke. Hver uge øver de forskellige delgrupper af drengekoret hver for sig og sammen. Vi sørger også for at styrke de enkelte grupper med egne koncerter eller deltagelse i gudstjenestelivet. Det er i den grad vigtigt for sammenholdet. Udover prøver, indstudering, repertoireplanlægning etc. bruger vi begge to meget tid på at indsynge alle stemmer til alle ungdomskor. Vi har flere flittige nodelæsere, men vi har også mange fantastisk dygtige unge sangere, der ikke læser noder så godt. Hver uge bliver der sendt lektier ud til alle forældre med lydfiler og noder. Mange af vores små drenge sidder med egne iPads hjemme i sofaen og øver på svære koloraturer, har jeg fået fortalt. Vi lægger selvfølgelig megen vægt på at der skal øves i hjemmet lige så flittigt, som hvis man gik til et soloinstrument. Som oftest er forældrene meget hjælpsomme med dette, men nu er det også en universitetsby. Et normalt år med ungdomskorene indbefatter 2-3 højmesser per semester, kulturnat, oratorium, Lucia, jul, Lunds stifts gosskördag, Lunds stifts barnkördag, samt et par almindelige koncerter. Herrekoret har et samarbejde med Damkören Korallerna og laver separate projekter med dem. Udover dette har de også deltaget i tv-gudstjeneste, koncert i radio, med symfoniorkester med mere. Siden to år er vi medarrangører af “Gosskör under valven”, en festival hvor Sveriges drengekor fra alle domkirker mødes og synger sammen. Dette år var det vores tur at være værter. Det var en fantastisk oplevelse at se hvordan der blev knyttet nye venskabsbånd, og at drengene fik muligheden at synge sammen i et kæmpekor. Som korledere kan vi ikke nok understrege vægten af det exceptionelt vigtige arbejde, da der generelt er færre syngende mænd i de svenske kirker.

Som stiftskirke ser vi også det som et stort ansvar at invitere alle de mindre lokale drengekor i stiftet et par gange om året for samarbejde. Vi ved fra deres korledere, hvor vigtigt det er at få være del af en større sammenhæng, når man kun er 6-8 drenge der synger i en mindre landsbykirke.

Det er fantastisk inspiration, som rækker hele året til næste gang de ses!

Sidste år fejrede alteret i domkirkens krypt 900 år. Hele året fejrede vi med koncertserier, der så tilbage på domkirkens historie, men der blev også komponeret 17 nye værker for orgel, kor, kor og orgel samt kor, orgel og orkester. Der blev også komponeret en jubilæumsmelodi til klokkespillet og en fanfare til jubilæumsgudstjenesten, hvor kong Carl XVI Gustaf og dronning Silvia deltog.

Jubilæumsoratoriet er et stort værk for tre kor, orkester, orgel, elektronik og solist. Oratoriet "Ved porten" er helt unikt på flere måder. Dels er kirkens kor og musikere medskabere sammen med komponisten Stefan Klaverdal, dels er inspiration hentet fra gamle musikværker fra domkirken, og dels er klokkerne i kirketårnene en del af oratoriet. Den første unikke del af oratoriet er værkets fremkomst. I workshops sammen med domkirkens kor udviklede Stefan Klaverdal musikken. Grundlaget for værkerne er hentet fra forskellige historiske musikværker skrevet til ære for katedralen i kombination med moderne musik.

Domkirkerådet, der forvalter domkirken, har forud for jubilæet taget initiativ til et større forskningsprojekt, hvis formål er at skaffe ny viden om domkirken og dens historie. For første gang i mange år har forskere inden for arkæologi, kunsthistorie, arkitektur og teologi samarbejdet med domkirken om at samle aktuel forskning. For eksempel blev der i 2016 lavet en geologisk scanning af hele domkirken og domkirkepladsen. Forskerne har også deltaget i undersøgelser fra andre europæiske kirker og kirke-miljøer, der kan kaste lys over Lunds Domkirkes historie.

De videnskabelige undersøgelser gælder både håndgribelige og immaterielle kulturarv. Katedralen er bygget af sten, men også af musik, liturgi og dens tids mennesker.

Den markanteste forskel mellem dansk og svensk kirkemusik er det store udvalg af liturgisk musik. I Sverige er der til hver højmesse i alle svenske kirker et sunget Kyrie og Gloria, Halleluja (efter evangelie-procession), omkvæd under kirkebøn, Sursum corda, Præfation efterfulgt af Sanctus og Agnus Dei. Melodierne til de liturgiske led skifter i løbet af kirkeåret. Der er altså en serie melodier til advent, jul, hellig tre konger, faste, påske, pinse og en almen til trinitatistiden. De enkelte søndage, eksempelvis Marie Bebudelse, Kyndelmisse, Septuagesima, Seksagesima og Allehelgen, læner sig som oftest op af den helligdag som ligger nærmest i teksterne.

Udover disse forskellige melodier under kirkeåret findes der serie A, B, C, D, og E med melodier i forskellige genrer, som man kan vælge til hele kirkeåret. Serie A har altså melodier til hele kirkeåret, serie B har andre melodier, og så videre.

Der er fire komplette musikalske kirkeårsrækker. Gudstjenestemusik A er baseret på "arven" fra den umiddelbart foregående håndbog for Svenska Kyrkan fra 1986. I håndbogen 2017 er der til denne “hovedmusik” tilføjet gudstjenestemusik B, C, D og E. De har alle forskellig karakter.

Serie B er nykomponeret af Fredrik Sixten til tekster, der i det væsentlige er identiske med A-musikken. Gudstjenestemusik C består af musikalske bidrag fra hovedsageligt England og Grækenland med tekster, der er mere eller mindre relateret til teksterne i A-musikken. Gudstjenesten D er også nyskrevet til kirkehåndbogen 2017. Karin Runow står for både tekst og musik.

Gudstjenestemusik E består af tekst og musik af Per Harling. Et par af satserne er tilføjet i midten af 1980'erne, mens hoveddelen er skrevet i perioden 2011-2015.

Spørgsmålet om hovedmusik og supplerende musik er således ikke noget nyt, men skaber en dynamik, som det er vigtigt at forvalte på en gennemtænkt måde. Som grund for behovet af en ny håndbog foretog man blandt andet en undersøgelse af hvilken liturgisk musik der blev brugt ude i landets kirker. 30% af de adspurgte menigheder rapporterede, at de brugte anden komponeret musik end hvad der fandtes til rådighed i den gældende håndbog fra 1986. Udgangspunktet i den nye håndbog er således, at enhver gudstjenestemusik indeholder forskellige former for temaer, der hører sammen. Dette er dels baseret på musikkens evne til at afspejle kirkeårs-stemninger, dels også for at undgå unødig liturgisk variation. Samtidig er det ikke utænkeligt at sammensætte melodier fra de forskellige serier A-E for at eksempelvis  understrege gudstjenestens forskellige stemninger eller måske med en bestemt sammensætning af menighedens fejrende gudstjeneste for øje. Men den musikalske udformning af kirkehåndbogen 2017 har ikke været styret af sådanne intentioner. Hovedmusik og komplementær musik konkurrerer ikke med hinanden, men er udtryk for en mangfoldighed, der kræver god dømmekraft, men som også byder på kreative muligheder.

Men hvad med præsterne, der skal synge alle disse forskellige melodier året rundt på forskellige melodier? Jo, selvfølgelig sker det, at nogle præster læser de liturgiske led. Når kulturen er at “alle synger”, er der også en mere udbredt forventning om, at "sådan er det bare”. Vi kirkemusikere står altid parate til at øve forskellige liturgiske moment som ikke opstår så ofte under kirkeåret. I Domkirken har vi syv præster, så det kan godt ske, at en præst kun når at synge litaniet en gang i løbet af hele fastetiden eller en gang efter påske (vi fortsætter med litani, dog med anden tekst der mere læner sig op imod påskens glade budskab). Det er en lang bøn, der helt forståeligt tit skal genopfriskes.

Katedralens første orgel blev bygget i det 13. århundrede. I 1626 blev dette erstattet af et orgel, der blev rejst på lektoriemuren, der adskilte kirkerummet. Orglet blev bygget af Johann Lorentz. Dette orgel blev taget ned, da det vestlige pulpitur blev bygget i 1830'erne. Per Zacharias Strand færdiggjorde sit orgel i 1836. Det nuværende store orgel er Sveriges største kirkeorgel målt på antallet af piber. Det er bygget mellem årene 1932 og 1934 af det danske firma Marcussen & Søn. Det har 102 stemmer, fire manualer og pedal og har 7.074 piber.

Udover det store orgel på pulpiturets vestlige væg er der yderligere fem orgler i Lunds Domkirke. Der er også et klokkespil i tårnet, som hovedsageligt spiller forudindstillede salmemelodier tilhørende kirkeåret, men som også kan spilles i realtid. Kororglet foran skibets centralalter blev bygget i 1977 af Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri. Det har 23 stemmer, to manualer og pedal og er delvis inspireret af Lorentz-orglet fra 1626. Inde i det astronomiske ur findes katedralens mindste orgel. Det er et automatisk orgelværk, der spiller den middelalderlige julemelodi "In Dulci Jubilo" to gange om dagen. Udover dette findes der flytbare kisteorgler i begge korsarme samt i krypten.

Domkirken blev bygget af sandsten fra Höör i romansk stil, af murere fra Rhinen og Italien. Det er uklart, hvornår katedralbyggeriet begyndte. I Kong Knud den Helliges gavebrev, dateret 21. maj 1085, nævnes en domkirke. Meget tyder dog på, at det drejer sig om en tidligere kirke, og at den nuværende katedral begyndte at blive bygget i begyndelsen af 1100-tallet, efter at Lund blev ærkebispesæde for Norden.

Kryptens alter blev indviet i 1123. Den 1. september 1145 blev katedralens højalter indviet og hele kirken, indviet til Sankt Laurentius, kunne tages i brug.

Lunds domkirke ejes ikke af menigheden, men er en selvstændig stiftelse og ledes af et domkirkeråd. Rådet har til opgave at forvalte og udvikle selve kirkebygningen og dens egen formue. Eksempler på problemstillinger, som domkirkerådet arbejder med, er løbende renoveringer, vedligeholdelse og udvikling af bygninger omkring domkirken, samt arbejde med det økonomiske afkast, domkirken har som formue i aktier og fonde samt landbrugsjord. Årsagen til domkirkerådets eksistens er, at da Gustav Vasa inddrog kirkens gods og jord, var Lund dansk ærkebispesæde. Da kong Christian III inddrog dansk gods og jord, var Lund blevet svensk.

Domkyrkoorganist Robert Bennesh

Ansvarlig for virksomheden generelt, såsom planlægning, administration, budget og koncertvirksomhed. Der ligger en hel del officielle forpligtelser som der forventes blive udført af domkyrkoorganisten, heriblandt ordination af præster og doktorpromotion samt hovedansvar for orgler og orgelkoncerter.

Kor:
Domherrarna, drengekorets “overgangskor”, hvor drengene skifter fra drengestemme til mandsstemme.
Cantores Cathedrales, herrekoret
Korinterna, pigekoret
Laurentii kammarkör, projektkor der hovedsagelig synger til store gudstjenester så som eksempelvis prästvigning (ordination), der er en meget omfattende højmesse i Sverige.
Vokalensemblet Voices of Scandinavia, et avanceret kammerkor med udfordrende repertoir.

Biträdande domkyrkoorganist Stefan Ekblad

Hovedsagelig korvirksomhed

Kor:
Katedralkören - vores oratoriekor
IDE vokalensemble
Mikaelsskoret - et pensionistkor på 100 personer der øver i dagtimerne

Biträdande domkyrkoorganist Susannah Carlsson

Kor:
Aspiranterna 1: Drengekor 6-8 år
Aspiranterna 2: Drengekor 9-10 år
Voces Cathedrales: Det “rigtige” drengekor. Også dygtige børn fra otte år kan optages. Administrator for drengekorsvirksomheden, delvis ansvarlig for lørdagskoncerterne, både som koncertorganist, administration og kommunikation.