Du er her: 

Lille Skiveren

DOKS har sammen med otte andre kunstnerorganisationer under Dansk Kunstnerråd nogle andele i Jens Otto Krags gamle bolig Lille Skiveren, beliggende i det sydvestlige hjørne af Skagens Kommune.

Boligen indeholder otte sovepladser (med dyner og puder), to badeværelser, sauna, to atelierer, klaver, stort køkken, to stuer. Man skal selv medbringe sengelinned, håndklæder og viskestykker og den enkelte gæst/lejer har selv ansvar for, at der bliver gjort rent. Der er bredbåndsforbindelse.

Det skal påpeges, at specielt udenfor sommersæsonen er det en fordel at have en bil, da der ellers kan være meget langt til nærmeste købmand i Tværsted på cykel (12 km).

Hvilke uger DOKS råder over, skifter fra år til år. Når ugerne er blevet fordelt mellem de forskellige kunstnerorganisationer af Dansk Kunstnerråd, udbyder DOKS ugerne via Organistbladet.

Lejemålet går fra fredag kl. 16 til fredag kl. 12.