Postulatet 3

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2023, s. 14

Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift

“Jeg ved ikke så meget om Gud… andet end han godt kan lide orgelmusik,” sagde Niels Hausgaard i et show. Det udløste latterbrøl. Også jeg grinede. Men hvorfor egentlig? Nok fordi Hausgaard ved at spille på orglets monopolagtige status i gudstjenesten indirekte stillede spørgsmål ved, hvorvidt den musikalske lovprisning af Gud kun kan ske med hjælp af orgelmusik? Nej, selvfølgelig ikke.

Jeg har deltaget i gudstjenester i Sydindien, hvor menigheden sang på telegu til lyden af små trommer og tamburiner. Havde der ikke været for korset i midten, havde jeg ikke vidst, at jeg var til gudstjeneste. I en evangelisk-luthersk kirke i Australien har jeg hørt Vor Gud han er så fast en borg sunget på mandarin, fordi kinesiske emigranter samledes i netop denne kirke. Salmen blev understøttet af orgelmusik, men forekom mig alligevel fremmed.

Luthers pointerede i opgøret med gerningsretfærdigheden, at det ikke er mennesket, der tjener Gud, men Gud, der tjener mennesket, der svarer med lovsang og bøn i gudstjenesten. Tamburiner, trommer eller orgel, telegu, mandarin eller dansk – lovprisning af Gud sker med den lokale menigheds kulturelle udtryksformer og varierer fra sted til sted. Det afgørende er ikke udtrykket, men troen.

Når det er sagt, syntes jeg, at Hausgaard har en væsentlig pointe i at sætte lighedstegn mellem orglets fremmedartede lyd og kendskabet til Gud. Både Gud og orgel er mange danskere fremmed overfor, og begge dele fordrer en dedikeret indsats at blive fortrolig med.

Pernille Vigsø Bagge, formand for Præsteforeningen

Orglet understøtter en teologisk og æstetisk pointe i gudstjenesten og i de kirkelige handlinger, og kan ikke, uden alvorlige konsekvenser, erstattes af andre instrumenter eller, skulle ondt være, af et musikanlæg.

Når et brudepar eller et begravelsesfølge gennemtrumfer at der skal spilles en sang eller et stykke musik på et anlæg i kirken under den kirkelige handling, udebliver effekten ikke. Eller rettere, manglen på effekt. For orglet bidrager i kirkerummet med en enestående og uundværlig ramme om forkyndelsen. Orglet giver både dybde og fylde til de store følelser og den stemning, som kirkelige handlinger og gudstjenesten fremkalder. Orglet er langtidsholdbart og gør kirken til noget andet og mere end dagligstuen, supermarkedet, bilturen og alle de andre steder hvor musik spiller en rolle.

Det kan være en god idé at supplere med et flygel til en rytmisk salme i ny og næ, men orglet skal være det bærende instrument i folkekirken.

Folkekirken bliver først for alvor fremmedgjort og irrelevant for menigheden, hvis den insisterer på at være som alle andre steder. Det er, tror jeg, en myte at folk efterspørger stor genkendelighed i kirken. Dét der efterspørges i folkekirken, er dét, som rummer en ånd og et budskab, der ikke findes i samfundet og i underholdningsindustrien i almindelighed.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig afgørende, at organistens faglighed spiller sammen med alle de andre fagligheder, der understøtter gudstjenesten og den kirkelige handling. Og sådan er det også langt de fleste steder i folkekirken.   

Søren Abildgaard, menighedsrådsformand og formand for Danske Kirkedage

Orglet er et vidunderligt instrument, som kan næsten alt i musikalsk henseende. Vi har heldigvis dygtige og veluddannede organister, som godt kan vurdere, hvor orglets begrænsninger ligger. Det er i øvrigt ikke det samme for alle orgler eller for alle kirkerum.

En sjælden gang oplever man som lægmand, at organisten sikkert mod bedre vidende forsøger at tvinge en mere moderne salme ind i orglet trods åbenlyse problemer.

Som så meget andet handler det om at vælge det rigtige redskab til at løse opgaven. Orglet er den perfekte ledsager til folkekirkens højmesseliturgi de fleste steder. I andre sammenhænge og med andre gudstjenestedeltagere kan det være mere oplagt at bruge et klaver eller et mere rytmisk akkompagnement.

Her kan de økonomiske muligheder i den lokale kirke være en begrænsning. Det koster, når musikken spiller. I min egen lokale sammenhæng oplever jeg derimod ikke, at blokeringer skyldes organisten eller øvrige kirkemusikere. Jeg håber, at det forholder sig på samme måde de fleste steder, så der ikke opretholdes et kunstigt og uhensigtsmæssigt orgelmonopol i situationer, der kalder på en anden instrumentering.

Der er i øvrigt en indlejret fremmedhed i enhver gudstjeneste. Sådan må det være, hvor mennesker for en stund træder ud af verden for at søge og måske møde Gud. Her er orglet på fineste vis med til at understrege, at vi er trådt ind i et andet rum end dagligdagens. Menneskeværk bør dog ikke i sig selv føre til unødig fremmedgørelse. Så vælg det rette instrument.

Ingrid Bartholin Gramstrup, formand for Organistforeningen

Jeg er ikke overbevist om, at orglet som instrument virker så fremmedgørende, at det ligefrem lukker af for tilgangen til gudstjenestens univers for mange kirkegængere. Orglet kan ganske givet virke fremmedartet på nogle al den stund, at det næppe er orgelmusik, der forefindes på de fleste almindelige menneskers playlister. Men min erfaring gennem mange år som organist er, at orglet, som det særegne instrument det er, tværtimod medvirker til at skærpe sanseoplevelsen og indlevelsen i gudstjenesten hos de mennesker, der ikke kommer i kirken så ofte. Orglet kan ved sin egenart spille ind i, sætte karakter på og rumme alt det, kirken danner ramme om i menneskers liv.

I dag oplever jeg i langt højere grad end tidligere, at specielle ønsker til musik ved begravelser, vielser og særlige dåbsgudstjenester netop ønskes udført på orgel, og ikke klaver, med den begrundelse, at det er mere højtideligt og stemningsfuldt.

Men månedens postulat kan minde os om det afgørende vigtige i, at vi som organister ved enhver given lejlighed viser og fortæller om, hvorfor orglet i så mange Herrens år har haft monopolstatus i kirkerne. Ikke mindst i forhold til de mange børn og unge, der igennem kortere eller længere perioder er en del af kirkens liv eller blot er på besøg i kirken. Lad dem møde orglet og lad dem prøve det. Hvis vi tager det alvorligt, hvilket mange organister allerede gør, så vil kommende generationer helt sikkert medvirke til, at månedens postulat forbliver et postulat.

Jørgen Degn Bjerrum, Provst i Rødovre-Hvidovre Provsti

JA og Amen!

Men det er ikke usandsynligt, at hvis man i dag skulle til at vælge for første gang mellem alle verdens instrumenter for at finde frem til kun ET instrument,  som skulle kunne betjenes af kun EN person,  og som kunne levere lyd til  brug ved alle slags tjenester i en kirke - så ville valget sikket falde på netop orglet.