Nekrolog Frode Stengaard
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2024, s. 17
Af Morten Ladehoff, domorganist i Viborg og tidligere underviser på Det Jyske Musikkonservatorium
Frode Stengaard, 5.9. 1948 – 1.7. 2024
Organist og pianist Frode Stengaard døde mandag d. 1. juli i sit hjem ved Skanderborg. Han blev 75 år og efterlader sig sin hustru, operasangerinden Bolette Bruno Hansen, to børn samt to børnebørn.
Frode var organist i folkekirken i 62 år - de sidste 53 i Skanderborg Slotskirke. I sig selv en imponerende bedrift og et håndgribeligt bevis på en arbejdsomhed og loyalitet udover det sædvanlige. Ved siden af sit organistvirke var han docent på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han underviste i over 50 år. I den forbindelse har han haft stor betydning for rigtig mange studerende - især organister og sangere.
Med sit karakteristiske pagehår, en mulepose fyldt med noder over den ene arm, en blyantsstump i lommen (til fingersætninger og noter) var Frode en person, man lagde mærke til i konservatoriets korridorer.
Frode var lige dele organist og pianist. Han debuterede fra solistklassen først som organist og nogle år senere som pianist. Hans lærere talte koryfæer som Georg Fjelrad, Bengt Johnsson, Georg Vásárhelyi og efter studier i Paris også Gaston Litaize og Yvonne Loriod.
Mennesker som var med til at danne ham som kunstner og som forbandt ham med traditioner der førte tilbage til Bartok, Straube, Dupré, Messiaen m.fl. Han var gavmild med at formidle disse traditioner videre til sine elever på en befriende udogmatisk måde.
Frode var en tålmodig og omhyggelig pædagog, og han sørgede for at eleverne fik en god teknik og en grundlæggende musikalsk dannelse. Man skulle ikke lade sig narre af hans milde og stilfærdige facon - igennem sit spil afslørede han en temperamentsfuld personlighed med et musikalsk vid og teknisk virtuositet af internationalt format.
Fra midt 60’erne og frem var Frode en aktiv del af det aarhusianske ny-musik-miljø, der blomstrede op, da Per Nørgaard blev underviser i komposition. Interessen for den nye kompositionsmusik har været en rød tråd igennem hele Frodes virke. Han stod bl.a. for den danske førsteopførelse af Castiglionis timelange orgelværk ‘Sinfonie Guerriere et Amorose’, og hans CD-indspilning med Bent Lorentzens grafisk noterede orgelværker optaget i Aarhus Domkirke er blevet lidt af en klassiker indenfor den genre.
Ved siden af de mange koncerter som solist, akkompagnatør, kammermusiker og orkestermusiker troppede Frode trofast op om søndagen i Skanderborg Slotskirke. Han holdt meget af det lille P.G. Andersen-orgel, som han kendte bedre end nogen anden. Han havde en dyb forståelse for højmessens liturgi, og hans kirkespil bar præg af den grundighed og perfektionisme, som var kendetegnende for hans musikerskab i øvrigt.
Personligt vil jeg med stor taknemmelighed tænke tilbage på Frode som et af de mennesker, der har lært mig allermest om musik. Og så var han en god og trofast kollega på konservatoriet. Det var min fornemmelse, at Frode hellere ville bruge sin tid bag tangenterne og sammen med sine elever end på de konservatorie-politiske magtkampe. Han gik ikke på kompromis med integriteten - menneskeligt såvel som kunstnerisk - og han var med sin venlighed og underfundige humor meget afholdt af kollegaer og studerende.
Æret være Frodes minde!