En beretning fra nord

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2024, s. 4

Af Thomas Berg-Juul, dirigent for Nidarosdomens guttekor

Selv hvis man har besøgt de største katedraler i Frankrig, oplevet Peterskirken i Rom og sunget i anglikanske kirker i Skotland, vil Nidarosdomen i Trondheim gøre indtryk.

Det er svært helt at indfange hvorfor, for selvom dimensionerne er imponerende, er de som sådan ikke enestående: 102 lang, 50 m bred og en indvendig højde i skibet på 21 meter (dog ca. det dobbelte i tårnfoden)

Er det den fantastiske belysning fra 2020, som har fremhævet hundredvis af detaljer i det, der tidligere var kendt som ”den mørke katedral”? Er det Steinmeyerorglet med sin blotte størrelse og placeringen under rosevinduet i vest? Oktogonen og højalteret i gotisk stil? Blikket mod himlen i tårnfoden? Eller det faktum at Norge, da det stadig var en uhyre fattig nation, over en hundredårig periode fra 1869 lykkedes med at genrejse det monumentale bygningsværk, som på det tidspunkt var en skygge af sig selv efter utallige brande?

Svaret vil naturligt afhænge af beskueren, men som musikalsk arbejdsplads aftvinger katedralen i hvert fald både taknemmelighed for muligheden og ydmyghed overfor opgaven!

Nidarosdomen er Norges nationalhelligdom. Dette er ikke bare en vidtløftig beskrivelse af en smuk kirke, men konkret manifesteret i det faktum, at det formelt er den norske stat (ikke Den Norske Kirke), der bærer ansvaret for vedligehold og delvis drift. Opgaven varetages af Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider (NDR), som blev stiftet i 1869 i forbindelse med påbegyndelsen af genrejsningen. NDR finansieres dermed af staten, men efter et, groft sagt, krone-til-krone-princip – så NDR er også en forretning. Forretningen består af salg i indgangsbilletter til Domen med ca. 500.000 besøgende årligt, udleje af Erkebispegården til eksterne aktører, og særlige events som ”Sommer i Borggården” og driften af besøgscentret.

Når det kommer til brugen af kirken, er der et tæt samarbejde mellem Nidaros Domkirkes sogn og NDR. Det er ganske nødvendigt pga. de utroligt mange aktiviteter og det faktum, at begge institutioner sådan set har råderet over Nidarosdomen.

Interesserne er i udgangspunktet modsatrettede: NDR ønsker så mange åbne timer uden ”forstyrrende” øvning til sine omvisninger, mens vi musikere ønsker god tid til forberedelser af koncerter og andre aktiviteter – uden nysgerrige turister. Ikke mindst organisterne mærker  denne udfordring og må ofte være yderst fleksible for at få forberedelsestid ved orglerne.

Stillingen som dirigent og kunstnerisk leder for Nidarosdomens guttekor er en fuldtidsstilling. At gå fra et job, som i praksis var nogenlunde ligeligt delt mellem orgelspil og korledelse og -administration til udelukkende at være kunstnerisk leder og dirigent er naturligvis en forandring, der kan mærkes i hverdagen.

Korets administration varetages af daglig leder og producent, og selvom prøvetiden er ca. firedoblet (15 – 18 timer ugentligt) lægges der i stillingen også stor vægt tæt kontakt med korets sangere og egenforberedelse.

Prøvearbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i stemmegrupper, så første- og andensopraner møder mandage, første- og andenalter tirsdage, efterfulgt af tenor/bas-prøve.

Torsdage tilrettelægges efter behov som enten gruppeprøver, tuttiprøver eller prøver for hhv. fremtidskor og koncertkor.

En række lørdage over semestret mødes hele koret, typisk i forbindelse med gudstjenestedeltagelse eller koncerter den efterfølgende søndag. Udover bedre tid til prøvearbejdet end på ugedage prioriteres pauser og socialt samvær på tværs af aldre højt – blandt andet med fælles frokost og kagepause tilrettelagt af korets velfærdskomite, i daglig tale ”velferden”.

Tilbagevendende aktiviteter for koret, udover højmesser i Nidarosdomen, er typisk forårs- og efterårskoncerter, ofte større orkesterprojekter, to årlige korlejre, en udlandsturné og en, som for de fleste kor, travl julesæson. Denne indebærer bl.a. koncerter i Trøndelag og en juleturné til Oslo. Højdepunktet er koncertrækken i Nidarosdomen, og juleaftensgudstjenesten, der sendes på NRK den 24. kl. 16.00. Julekoncerterne er populære, og mellem 5.500 og 6.000 tilhørere deltager hvert år på en af de 5 koncerter.

Det er åbenbart, at højmessen i Nidarosdomen med de ressourcer dette sted forvalter, ikke nødvendigvis er repræsentativ for hele den norske kirke. Alligevel deles i det følgende betragtninger over liturgien, som så tages med netop dét forbehold og fortrinsvis ses som en beskrivelse af praksis på dette særlige sted.

Overordnet set spiller salmesangen en lidt mindre rolle, end vi kender det i Danmark. Der er færre af dem, typisk blot 4 ved en gudstjeneste på 1 time og 20 minutter – og de er kortere. Hvis en salme har 5 vers eller flere er den ”lang” – og der findes mange med blot 3 vers.

Til gengæld er ordinariumsleddene musikalsk rigere end vi kender det. Der er flere af dem, og de foreligger med forskellige harmoniseringer og overstemmer – og desuden findes flere serier, der skifter efter kirkeåret.

De bibelske salmer har også sin faste plads i gudstjenesten, og disse findes i koralbogen i et utal af udsættelser, ofte for både unisont, ligestemmigt og blandet kor – og selvfølgelig på både bokmål og nynorsk, som det også er tilfældet med en del af salmerne.

Videre skal nævnes, at lægfolk (betegnes medliturger) spiller en større rolle i gudstjenesten. Dette gælder fast ved skriftlæsninger og kirkebønner og i forbindelse med lystænding ved dåb for at nævne nogle områder.

Brugen af ind- og udgangsprocessioner ved alle gudstjenester bemærkes også. Disse er altid med klokker (”kordegn”) forrest, som bærer et eleveret kors og derefter tjenestegørende præst(er) og medliturger. Ofte går også dagens medvirkende kor med i processionen.

Endelig er ritualet ved læsning af dagens evangelium værd at opleve. Under afsyngelsen af en halleluja-sekvens og et evangelievers bæres bibel, kors og lys fra alteret og længere ned i kirken af en procession. Præsten læser derefter teksten – men det er klokkeren (kordegnen) der fysisk holder bibelen i hænderne. Efter læsningen synges atter halleluja-sekvensen, processionen går tilbage til alteret og gudstjenesten fortsætter.

Nidarosdomen har to altre: Korsalteret ved tårnfoden i midten af kirken mellem skibet og langkoret (i daglig tale ”vest” og ”øst) og højalteret placeret i oktogenen, helt i kirkens østende.

Ved store gudstjenester tages begge altre i brug, mens det ved almindelige gudstjenester besluttes, om gudstjenesten er i øst eller i vest. Valget kan afhænge af, om der er dåb eller ikke, størrelsen på det medvirkende kor og den forventede størrelse på menigheden.

Af øvrige aktiviteter ved Nidarosdomen skal også nævnes orgelmeditationerne, som finder sted hver lørdag året rundt. Læsning af bibeltekster veksler med orgellitteratur spillet på enten Steinmeyerorglet eller Wagner-orglet, meditationerne tiltrækker typisk mellem 200 og 300 tilhørere. Det er altid organistens valg af musik, der sætter rammen for disse begivenheder.

Selv efter et lille år som medarbejder ved Nidarosdomen kan man stadig i højeste grad blive ramt af gåsehud, når et af de fornemme kor ved kirken sætter ind, når Steinmeyerorglet bruser eller når blikket vandrer i det mægtige kirkerum. Virkeligheden bag alt dette er dog præcis den samme som alle steder, hvor der skal leveres gode resultater, hvad end det er musikalsk på andre områder:

Koordinering, forberedelse, samarbejde, forvaltning af økonomi og ressourcer, overblik, fremsynethed, vilje , ikke mindst: Øvning, øvning og mere øvning!

Nidarosdomens Oratoriekor og Nidaros Domkor ledes af domkantor Karen Haugom Olsen. I domkoret findes ca. 40 stærke sangere der magter et bredt repertoire, mens oratoriekoret med sin blotte størrelse på ca. 80 sangere er oplagt, når de store passioner og messer skal opføres.

Trondheim Vokalensemble består af 8 professionelle og er tilknyttet såvel Nidarosdomen som Trondheim Symfoniorkester og Opera, ligesom ensemblet initierer egne projekter.

Nidarosdomens Jentekor, ledet gennem mere end 30 år af Anita Brevik, består af ca. 75 piger i alderen 10 – 20 år. Koret optræder ofte som en enhed, men lige så ofte som ”Jentegruppe” (10 – 14 år) og ”Ungdomsgruppe” (14 – 20 år).

Nidarosdomens Guttekor med 90 sangere (se andetsteds)

Domorganister er Petra Bjørkhaug og Brita Sjøberg, som aflastes af assistenter (fastansat i 25%, samt løst tilknyttede vikarer)

På den administrative front tælles i alt 3,5 stillinger som producenter/sekretærer/daglig leder af det omfattende musik- og koncertarbejde.

Alle kor har jævnligt projektsamarbejde med byens professionelle institutioner, Trondheim Symfoniorkester, TrondheimSolistene og Luftforsvarets musikkorps.

har rødder til 1000-tallet hvor de første optegnelser om drengekorsang i Nidaros går tilbage til.

I 2027 fejrer koret sit ”moderne” 100-års-jubilæum, efter det blev genstartet i 1927 som en del af forberedelserne til 900 års-jubilæet for Den hellige Olav (Norges konge 1015 – 1028) Olav den Hellige er dén helgen, som Nidarosdomen er bygget til ære for, og hvis død 29. juli 1030 i slaget ved Stiklestad årligt markeres ved ”Olsok”, Olavs-festdagene.

Koret består i dag af i alt ca. 90 sangere (pt. 61 drenge- og 29 herrestemmer), og dertil kommer Aspirantkoret, som drives af Trondheim Kulturskole som et 2-årigt forløb, før drengene tilbydes optagelsesprøve til hovedkoret.

Af såvel praktiske som pædagogiske årsager opereres til daglig med ”koncertkor” (ca. 70 sangere) og ”fremtidskor”, hvor de nyeste ca. 20 sangere både holder prøver og modtager undervisning med de øvrige sangere, men også for sig selv, fortrinsvis ved korets sangpædagog og assistentdirigent Maria Nohr.

På de indtil nu 96 år er undertegnede den fjerde dirigent for koret.

Koret er en selvstændig stiftelse og økonomisk og administrativt uafhængig af domkirken. En samarbejdsaftale institutionerne imellem beskriver bl.a. antallet af gudstjenester, koret forventes at medvirke ved og brugen af katedralen til koncerter og projekter.

I tillæg til de kunstneriske medarbejdere, ledes koret administrativt af daglig leder Johannes Köpple og producent og sekretær Mona Grande Lund.