Anmeldelse - Et stort, omhyggeligt og ydmygt udgiverarbejde

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2023, S. 20

Peter Møllers klaverværker - fire hæfter udgivet af Lasse Toft Eriksen på Forlaget Mixtur 2022:

• Chaconne efter J.S. Bach – for klaver, op. 73 (1988-89)
• Det gamle flygels fortællinger – 24 præludier og fugaer for klaver op. 43 (1978-79)
• Dagbogsblade og andre mindre klaverstykker - 36 dagbogsblade, intermezzi, folkedanse, etuder og nocturner (1965-1997)
• Eros – Fem oldgræske og -romerske kærlighedssange uden ord for klaver op. 42 (1977/97)

”De bedste værker for klaver er blevet udvalgt og foreligger nu på tryk – fordelt på fire hæfter”,  skriver Lasse Toft Eriksen i de fire hæfters enslydende forord. I en fodnote anføres det, at udgivelserne baserer sig på komponistens renskrifter. I tvivlstilfælde baserer de trufne valg sig på diverse skitser og kladder samt komponistens få egne indspilninger. Herudover har pianisten Jørgen Hald Nielsen, der har beskæftiget sig indgående med Peter Møllers klavermusik, været inddraget.

Undertegnede har ikke på samme måde haft fingrene dybt nede i Peter Møllers klavermusik og har derfor ikke nogen mening om, hvorvidt – og hvorfor - de valgte værker skulle være de bedste. Jeg tænker, at de valgte stykker er dem, der fremstår mest gennemarbejdede og færdige.

De udgivne klaverværker hidrører fra perioden 1965 til 1997. ”Eros – Fem oldgræske og -romerske kærlighedssange uden ord” er tilsyneladende blevet til over en længere periode. Forordet kunne have oplyst mere detaljeret herom.

Derimod anmelder udgiveren i forordet selv musikken, der ”... er meget alsidig – elegant, drømmende, legende, streng matematisk, dybsindig, visionær og tilbageskuende. Peter Møller lod sig inspirere af så forskellige stilarter som middelaldermusik, renæssance, højbarok, romantik og minimalisme, og han lader disse mange stilarter smelte sammen i sit eget mangefacetterede men samtidig dybfølte og ægte musikalske sprog”.

Nuvel.

Med ”Chaconne efter J.S. Bach” (chaconnen fra violinpartita i d-mol BWV 1004), skrevet på opfordring af - og tilegnet Jørgen Hald Nielsen, tager Peter Møller tråden op fra Brahms og Busoni (og mange andre). Som bekendt er Busoni desuden ophavsmand til en lang række fine klavertransskriptioner af Bachs orgelværker. Det er tydeligt, at Peter Møller er fortrolig med denne tradition, som også inkluderer smukke transskriptioner begået af Franz Liszt. Peter Møller følger loyalt Bach hele vejen og sætter undervejs smukke og personlige aftryk med tilføjelsen af nye lag.

Medens Niels Viggo Bentzon i sine talrige veltempererede samlinger efterhånden glemmer Bach og benytter dette musikalske reservoir som opsamlingssted for alskens ud- og indfald, går Peter Møller i sine 24 præludier og fugaer anderledes til værks. ”Det gamle flygels fortællinger” kunne også være kaldt: ”Hvad der sker, når man sparker til et gammelt flygel, hvor tonerne efter intens øvning på Das Wohltemperierte Klavier er forstummet.” En intelligent dekonstruktion af Bachs præludier og fugaer- et veltempereret ekko på randen af et kontrapunktisk sammenbrud i parafraser som C-dur-fugaen, Es-mol-præludiet, der er blevet en ”Valse sentimentale”, e-mol-fugaen og b-mol-præludiet. Også fine klangstudier som ”Den tilsandede” fuga i fis-mol. Hertil absurde miniaturer – ”Det uudslettelige” og antifugaen i a-mol. En psykedelisk kærlighedserklæring til mesteren fra Leipzig.

Af den korte biografi, som - må man formode - hidrører fra udgiveren, og som bagest i alle fire hæfter gengives enslydende, fremgår det, at der fra Peter Møllers hånd foreligger 2 x ”Det gamle flygels fortællinger”. Man må tro, at den aktuelt udgivne samling er bd. I, og at det ikke udgivne bd. II refererer til Bachs ditto. Men det oplyses desværre ikke.

Peter Møller var, både som udøver og komponist, fuldblods pianist og fuldblods organist. Her er ikke tale om en organist, der spiller klaver for sjov (såvel som hans orgelmusik er idiomatisk til fingerspidserne). Alligevel præsenteres man i ”Dagbogsblade fra Løgumkloster” stedvis for en mere afmålt og nøgtern klaverstil. Dog folder musikken sig smukt ud som i eksempelvis ”Procession” og ”Veni Creator Spiritus”. Og underfundigheden er intakt – her finder man som sidste stykke en ”Valse noble”, der således kompletterer den venlige tanke på Maurice Ravel og hans Schubert-hyldest.

Og sådan er det. Men er man kørt lidt træt i de mangeartede og ofte distancerende titler og evindelige referencer, findes endvidere ”Seks Intermezzi”, ”To etuder for højre hånd” og hæftets sidste stykker, ”Tre Nocturner”. Fine stykker, dog heller ikke blottet for musikalske hentydninger.

Endelig er udgivet et hæfte reserveret de sensuelle drømmerier i suiten ”Eros - Fem oldgræske og -romerske kærlighedssange uden ord”, hvor Peter Møller lader sig inspirere af den kvindelige lyriker Sappho fra øen Lesbos, de romerske poeter Martial og Propertius, grækeren Anakreon og til sidst romerske Ovid, alt indrammet af prolog og epilog. Hvor kirkemusikeren Peter Møller med sin katolske baggrund undertiden følger fodsporene efter Liszt og Messiaen, strejfer pianisten her stier, som tidligere er betrådt af Debussy og Erik Satie. Men denne sanselige musik har format, og der bliver luftet befriende ud med Propertius’ poesi, der har lokket ellers sjældent karske og temperamentsfulde toner ud af komponisten.

Bortset fra småting som enkelte ulæselige forslagsnoder og indholdsfortegnelser, der burde være anbragt forrest og ikke bagest i hæfterne, fremstår udgivelserne smukke og med fin nodesats. Der ligger forventeligt et stort, omhyggeligt og ydmygt arbejde bag udgivelsen af disse fire hæfter. Så tak til Lasse Toft Eriksen for at have gjort denne del af Peter Møllers klavermusik tilgængelig.