Anmeldelse - Klokkespillet i Danmark fylder 400 år

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 1, februar 2022, s. 10

Per Rasmus Møller
Klokkespil i Danmark – en beretning om klokkespillets historie 1621-2021
416 sider, 349, 95 kr.
Forlaget Multivers
ISBN 978-87-7917-344-6

Danmark kan ikke kaldes et klokkespilsland på samme niveau som Holland, Belgien og Nordfrankrig. Alligevel er det nu blevet til i alt 105 klokkespil her i landet, heraf langt de fleste i Jylland.

Antallet udgør samtlige klokkespil i Danmark, dvs. både de rent automatiske spilleværker og de instrumenter, hvor det er muligt at spille koncerter manuelt. Klokkespillene er oftest etableret med en privat donation som udgangspunkt, men naturligvis står der også en lang række fonde bag mange af klokkespillene. I dag kan man nemlig ikke anvende ligningsmidler til etablering af klokkespil, men er altid henvist til andre former for finansiering.

Klokkespillet er både et verdsligt og kirkeligt instrument. Det egner sig lige godt til at markere diverse kirkelige begivenheder som aktuelle begivenheder i byen i løbet af året, f. eks kulturnat. Og så kan det automatiske spil markere både kirkeårstider og årstider i øvrigt via de melodier der jævnligt kodes ind i spillet. På den måde får kirken en hørlig stemme i bybilledet, udover den almindelige ringen til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Vi kan i år fejre 400-året for etableringen af det første klokkespil i Danmark. I 1621 fik Christian IV opsat et klokkespil på Frederiksborg slot som det første i Danmark. Efter slottets store brand i 1859 og etableringen af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, kunne man også her (igen) indvie det første klokkespil i nyere tid. Frederiksborg slot var derfor selvskrevet til præsentationen af bogen ”Klokkespil i Danmark”.

Der findes en mindre fraktion af klokkenister blandt medlemsskaren hos DOKS. Det er nemlig i reglen kirkens organist der spiller på kirkens klokkespil, sørger for kodning af melodierne til det automatiske spil og i det hele taget passer instrumentet.

På dansk findes der ikke voldsomt meget litteratur om klokkespil. Vi har manglet et værk med en gennemgang af Danmarks klokkespil – og det ser ud til, at vi omsider har fået det.

Per Rasmus Møller er organist, klokkenist, Kirkeministeriets klokkekonsulent og en erfaren underviser på Den Skandinaviske Klokkenistskole i Løgumkloster. Desuden er han formand for Det Danske Orgelselskab. Lad det være sagt straks: Det er et stort og grundigt forarbejde han har lagt for dagen.

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. Først et glimrende afsnit med en fin introduktion til klokkespillets historie. Dernæst følger en oversigt over Danmarks klokkespil, opstillet i den orden de er etableret. Og her findes alt fra de små spil på nogle ganske få klokker og op til de store koncertklokkespil på 4 oktaver. Der er naturligvis ikke lige meget at berette om alle klokkespillene, men det har været forfatterens ambition at bringe fotos af den pågældende kirke og gerne et eller flere fotos af selve klokkespillet og interessante teknikaliteter. De enkelte afsnit byder på en mængde informationer om tekniske detaljer, inskriptioner på klokkerne mm., og så har forfatteren gjort en dyd ud af at bringe oplysende, interessant information om etableringen af selve spillet, ofte i form at samtidige avisartikler med beskrivelse af forhistorien, indvielsen mm. og diverse små finurligheder. Altid med en fin sans for detaljerne uden at miste det store overblik. Læs f.eks. afsnittet om etableringen af klokkespillet på Frederiksborg slot i nyere tid – en proces der var brolagt med mange vanskeligheder - eller den spændende historie om, hvordan det lykkedes bystyret i Aarhus at undgå at en mængde indsamlet metal til byens klokkespil kom i tyskernes hænder under krigen. Man kan også more sig over et par vrede læserbreve efter etableringen af et klokkespil. Det er ikke altid gået lige stille af - klokkespillet er jo et instrument som alle i sagens natur kan høre!

Bogens sidste store afsnit er helliget gode og yderst fyldige beskrivelser af hvordan man støber klokker, hvordan man stemmer klokker og et glimrende afsnit om klokkespillets teknik og indretning med gode, illustrative skitser. Til slut følger oversigter over klokkefirmaer, de forskellige klokkespilsskoler og hvem der har fungeret som kirkeministeriets klokkekonsulent.

Man kan kun glæde sig over den meget flotte publikation. Formatet er fint, og det er prioriteret, at der er god plads på siderne også til den flotte billedside. Som nævnt er de fleste klokkespil ledsaget af fotos og øvrige illustrationer. Langt de fleste billeder er taget af forfatteren for ganske kort tid siden. Alt er gennemarbejdet til mindste detalje, og det skinner tydeligt igennem, at forfatteren er helt på hjemmebane. Sproget er letflydende og det har været en klar prioritet at fortælle den gode historie, hvilket bevirker at rigtig mange kan have stor glæde af at læse bogen. Bogens noteapparat er bestemt til den sparsomme side. Her kunne man måske have ønsket sig lidt mere. På den anden side gør det også læsningen let og ukompliceret.

Bogen kan læses som en fortløbende historie om klokkespillet i Danmark, men kan naturligvis også anvendes som opslagsværk, hvis det er aktuelt med viden om specifikke klokkespil.
Dejligt, at værket kunne nå at udkomme i jubilæumsåret. Tillykke med de første 400 år.