Anmeldelse - Veldrejet jødisk orgelmusik

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2021, s.20

Prayer of Remembrance
Music by Jewish composers for organEdited by Bella and Semjon Kalinowsky Strube Edition 3607, 44 sider
Kan bestilles på strube.de Pris 25 Euro

Orgelmusik af jødiske komponister til brug i synagogen udgør en niche i repertoiret fra det 19. århundrede og frem til i dag. Det er centreret omkring Tyskland, hvor orglet vandt frem i de såkaldte reformsynagoger fra begyndelsen af 1800-tallet.

Synagogerne og dermed også orglerne blev dog stort set alle ødelagt i krystalnatten i november 1938, hvorfor langt størstedelen af repertoiret er ældre end denne sørgelige begivenhed. I de seneste 25 år har en øget forskning kaste nyt lys på orglets brug i synagogerne og på selve musikken. Det har bl.a. resulteret i udgivelser i en serie med orgelværker af jødiske komponister på Merseburger Verlag, hvor der indtil nu er kommet 5 bind, og Strube Verlag følger nu op med udgivelsen ”Prayer of Remembrance”.

Titlen virker søgt, og den går ifølge udgiverne ovenikøbet ikke så meget på selve musikken, men på tilstedeværelsen af jøder og et jødisk samfund i Tyskland i 1700 år – tja, hvis man vil lede efter jubilæer, vil man altid kunne finde et! På udgivelsens forside er sat et gyseligt trommesalsmaleri af en bedende jøde, så det er med en vis bæven, at man åbner publikationen for at se nærmere på det musikalske indhold …

Udgivelsen rummer værker af 5 komponister: Siegfried Würzburger , Louis Lewandowski, Joseph Sulzer, Herman Berlinski og Jehan Alain.

Tilstedeværelsen i denne sammenhæng af Jehan Alain (1911-1940) overrasker; men som der redegøres for i de udmærkede noter, spillede han jævnligt i synagogen i Paris. Den valgte komposition L´Année Liturgique Israélite er baseret på en improvisation, som Alain indspillede på plade i 1938. Søsteren Marie-Claire Alain bearbejdede denne improvisation til en udgivelse i 1996 på Leduc. Hvis man med tanke på Alains bedste kompositioner sætter forventningerne højt: til noget i stil med Duruflés transskriptioner af Tournemires improvisationer, bliver man skuffet: Stykket rummer melodier til en række af de jødiske festdage, og det er ikke musik i bedste Alain-stil, men derimod korte præsentationer af melodierne i en konventionel harmonisk iklædning. Med hyppige toneartsskift i det relativt korte stykke fremstår kompositionen usammenhængende, og den havde været bedre tjent med at forblive, hvad den oprindeligt var: en improvisation!

5 korte stykker over synagogemelodier af Louis Lewandowski (1821-1894) er også skuffende bekendtskaber, da der her flittigt trækkes på spillemæssige floskler, herunder den i romantikken ofte benyttede, hvor en jævnt hen kedelig frase gentages, åbenbart i håbet om at den vil vise sig bedre ved gentagelsen – men det sker sjældent!

Talrige komponister har bearbejdet temaet Kol Nidrei, mest kendt i koncertlitteraturen er Max Bruchs bearbejdelse for cello og orkester. Siegfried Würzburger (1877-1942) var indtil Krystalnatten organist i en synagoge i Frankfurt, og hans Passacaglia und Fuge über Kol Nidrei blev skrevet i 1933/34. Det spillemæssigt overkommelige stykke er velklingende, men virker ikke særlig originalt, og ikke mindst fugaen giver i opbygning og harmonik mindelser om en Bach-kontrapunktøvelse.

Joseph Sulzer (1850-1926) var cellist og spillede i Wien som orkester- og kammermusiker. Han var desuden i en længere årrække tilknyttet den jødiske synagoge som korleder. Vier Präludien für Orgel oder Harmonium, som er hans eneste orgelkomposition, er præget af en senromantisk harmonik med rig anvendelse af kromatik. De korte stykker har god retning og sammenhæng og, hvis man kan lide stilen, vil de fint kunne fungere ved gudstjenester eller andagter.

Samlingens længste og vægtigste stykke er The Burning Bush, komponeret af Herman Berlinski (1910-2001). Berlinski, som næppe er særlig kendt eller spillet herhjemme, var født i Leipzig og blev uddannet på konservatoriet med klaver som hovedfag. Blandt hans lærere var så kendte navne som Karg-Elert i teori og Günther Raphael (kontrapunkt). Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 flyttede han til Paris og studerede videre hos bl.a. Nadia Boulanger og blev desuden stærkt optaget af at beskæftige sig med jødisk musik og kultur. I 1941 flygtede han til USA og fortsatte sit virke i New York som komponist og organist i synagoger. I et meget alsidigt kompositorisk virke står hans orgelværker centralt, og han har udover12 orgelsymfonier skrevet adskilligt andet for instrumentet. The Burning Bush fra 1957 er et virtuost, toccataagtigt stykke præget af atonalitet og bitonalitet. En sætning på det hebræiske sprog i fortællingen om den brændende tornebusk på stedet, hvor Gud åbenbarer sig for Moses, har givet Berlinski inspiration, idet han ganske raffineret bygger den sproglige rytme i sætningen ind som en bærende rytmisk idé i stykket. Der er tale om et veldrejet og idiomatisk stykke orgelmusik, som klinger fint!