Anmeldelse - Det Danske Orgelselskabs 50-års jubilæumspublikation

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2021, s. 18

Det Danske Orgelselskab 1970-2020. Slotsforlaget

Orglet – dette langtidsholdbare og kulturbærende musikinstrument med sin ældgamle historie er langt mere end blot et nødvendigt arbejdsredskab. Passion, fascination, livsstil – det er nogle af de ord, som vi som organister ynder at knytte til vort herlige instrument. Og netop langtidsholdbarhed kendetegner også Det Danske Orgelselskab, der i 2020 kunne fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever den dag i dag i bedste velgående, og jubelåret fejres – ikke mindst med en ekstravagant udgivelse - genstanden for denne anmeldelse.

”Selskabets formål er at udbrede forståelse og interesse for orglet. Endvidere er det selskabets formål at virke for vedligeholdelse og bevaring af tidstypiske og værdifulde instrumenter samt at støtte videnskabelig og historisk udforskning af navnlig danske orgler” - såvidt Det Danske Orgelselskabs formålserklæring. Foreningen blev stiftet af en kreds af ildsjæle d. 18. november 1970. Problematiske destruktioner af gamle orgler - af datiden betragtet som ”saneringsmodne” – skabte stor polemik, og der herskede et omsiggribende og uskønt smagsdommeri – en orgelpolitisk correctness, om man vil. Der var brug for et opgør med begrebet ”det sande orgel” (et ubehageligt udtryk hørt med vore dages ører), og foreningen anså det derfor som sin fornemste opgave at udbrede viden om og interesse for orglet - i al dets mangfoldighed. Behovet for et orgelselskab er usvækket den dag i dag.

Ingen forening uden et medlemsblad, og siden starten har Orgelselskabet i sine publikationer, herunder bladet ”Orglet”, bragt orgelrelaterede artikler fyldt med uvurderlig viden og inspiration til organister og orgelinteresserede. Utallige orgelekskursioner i ind- og udland er blevet gennemført, hvor det har været muligt at høre-spille-røre og dermed undertiden stifte bekendtskab med noget mere eksotisk end det, vi kender så godt fra den trygge, hjemlige andedam. Der er udgivet cd’er, og endda en videofilm om orgelbygning er det blevet til. Ved genlæsning af de tidligste numre i sort-hvid og frem til nutidens indbydende farvetryk forvisses man om, at tingene ikke har stået stille. Selvom B-numrene i dag udsendes i pdf-format til selskabets medlemmer, fastholdes de flotte A-numre, som det er en fornøjelse at sidde med. De vidner om, at skønt antallet af orgelbyggerier herhjemme er svundet hastigt, er den danske orgelverden stadigvæk levende og i bevægelse – til trods for mangt og meget - herunder udbudsreglernes snærende bånd!

Det er for undertegnede altid forbundet med forventningens glæde at åbne den nyeste udgivelse fra Orgelselskabet, og nærværende jubilæumspublikation – en bog og en cd-boks med historiske optagelser – sprænger alle rammer! Lad det være sagt straks: denne flot udstyrede bog med 237 sider inkl. diverse appendikser og indbydende billeder kan nemt fremkalde mere end én søvnløs nat – ikke fordi det på nogen måde er enerverende læsning, men simpelthen fordi indholdet er så fængslende, at det overhovedet ikke er til at slippe! Og skulle øjnene endelig blive læsetrætte, kan man ty til hele 4 timers historiske orgeloptagelser på cd-boksen. Denne helt enestående samling er et resultat af Lars Rosenlund Nørremarks glødende interesse for og utrættelige indsats omkring at samle og udvælge optagelser fra mere eller mindre svundne orgeltider. Her er chancen for at høre verdens ældste orgeloptagelse fra 1894 med Vilhelm Grønbech ved harmoniet eller Georg Fjelrads skoledannende Reger-tolkninger fremført med største autoritet på et lettere barokificeret domorgel i Aarhus, passende til datidens smag og slet ikke ueffent i Reger-sammenhæng – i det mindste at dømme efter optagelsen. Det er også fantastisk at lytte til Niels Otto Raasteds gennemgående meget overskudsagtige indspilninger på det længst hedengangne orgel i Vor Frue Kirke i København (Marcussen & Reuter 1836, I. Starup 1902, Th. Frobenius & Co 1928-31). Her høres levende musikerskab udført på intet mindre end et pragtorgel, hvis udskiftning i 1965 hører til blandt dansk orgelhistories absolut største fejltagelser. I øvrigt vidner Raasteds barokspil om, at ”gammeldags” måske ikke behøver være sippet og kedeligt! Noget lignende gør sig gældende med hensyn til hans egne kompositioner, der næppe har kunnet skræmme livet af datidens mest inkarnerede barokpoliti. Musikken bliver spillet med indlevelse og er gedigent håndværk. For slet ikke at tale om de efter min mening helt pragtfulde tolkninger af fire udvalgte præludier fra Carl Nielsens 29 – de er næsten hele ”Raasted-afdelingen” værd! Endelig må man ikke glemme cd-boksens udenomskirkelige kuriosum: et klip fra Bobby Pagans afskedskoncert i 1939 i Palladiumbiografen i København, hvor orgelhelten giver den max gas med ”Jeg bli’r så glad, når solen skinner” på Wurlitzer-orglet fra 1938 foran et stort, applauderende og begejstret publikum! Hu hej, hvor det kører: man bliver helt glad i låget!

Såvel bog som cd-boks udgør et utroligt spændende strejftog i dansk orgelhistorie – med enkelte udenlandske afstikkere. Vinklingen i bogen er alsidig. Som sig hør og bør, har bidragsyderne haft frihed til at skrive om snart sagt alt indenfor området – nogle eksempler: retrospektive beskrivelser af dansk orgelbygning i historisk sammenhæng, orgelrådgiverens sondringer og erfaringer fra sit ”maskinrum”, orgelsolistens oplevelser ved diverse store og små danske orgler/spilleborde i ind- og udland, fondsstøtte til mere eller mindre historiske orgler, indspilningsteknik gennem tiderne, programlægning til koncerter og desuden det nødvendige quo vadis: hvor bevæger vi os mon hen – og hvordan ser fremtiden ud for vort instrument? I bogens sidste indlæg ”Fremtidens orgler - har det klassiske orgel en fremtid?” skriver prof. Ulrik Spang-Hanssen uden omsvøb og på fyndig vis om orgelmusikkens betydning før og nu og – nok så interessant - om de muligheder, som den teknologiske udvikling kan tænkes at tilføre det klassiske orgel. Han forsømmer ikke at give udtryk for sine velgennemtænkte og selverfarede sondringer omkring digitalorglernes brugbarhed – vel at mærke som hjemligt øveinstrument, da ”de fleste hverken har råd eller plads til et rigtigt orgelbyggerbygget kolonihavehus hjemme i stuen” – citat slut.

Et portræt af et orgelbyggerfirma er der også blevet plads til: formand for orgelselskabet Per Rasmus Møllers velskrevne og informative artikel ”Jydsk Orgelbyggeri – en firmakrønike”. Firmaets instrumenter har bestemt aldrig hørt til det ypperste og mest raffinerede indenfor dansk orgelbygningskunst, men repræsenterer selvfølgelig et stykke udpræget ”hverdags-orgelhistorie” i Danmark. Men når nu det skulle være – når jubi-bogen skulle skrives, kunne man måske også have valgt at fokusere på et af de orgelbyggerier, hvis instrumenter, håndværk og ”stil” tilførte det hjemlige orgellandskab noget nyt, kvalitativt og spændende – noget, der delte vandene og for alvor har medvirket til at præge synet på dansk orgelbygning før i tiden og nu. Et firmanavn som Carsten Lunds Orgelbyggeri kommer i hu. Firmaet nævnes behørigt i flere af bogens artikler, men kunne måske have fortjent sin egen krønike?

I bogen kommer holdningerne i spil: var Orgelbevægelsen nu også alle tiders højdepunkt? Stivnede den? Hvorfor er et universelt orgel slet ikke det samme som et blandingsorgel? Hvilke orgler har sjæl, og hvad er sjæl? Alt efter observans kan man som læser enten i ro og mag læne sig velbehageligt tilbage - bekræftet i egne dogmer og i fuld enighed med den pågældende artikels skribent – eller erklære sig rødglødende uenig med nervøse, instinktive trilleøvelser udført på bogens omslag til følge! Under alle omstændigheder sætter værket tankerne i gang, og det er jo som bekendt sundt!

En flottere markering af Det Danske Orgelselskabs jubilæum kan næppe tænkes!