Samfundsansvar gennem sang

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2020, s. 4

Af Mads Bille, direktør i Sangens Hus, og Heidi Kudahl, udviklingschef i Sangens Hus

Denne artikel skal handle om Sangens Hus, som udspringer af Den Jyske Sangskole med en vision om at skabe et nationalt samarbejdsforum for sang og udvikle sangkulturen på alle niveauer og indenfor alle genrer.
Ved årsskiftet 2019/2020 blev Den Jyske Sangskole og Sangens Hus delt i to selvstændige, selvejende institutioner med hvert sit opdrag og hver sin bestyrelse. Den Jyske Sangskole arbejder lokalt, regionalt og internationalt, mens Sangens Hus skal fremme sangen i Danmark.

Rygraden i Sangens Hus er Sangkraftcentrene, som blev stiftet på initiativ af Den Jyske Sangskole i 2011, og som næsten alle rummer samarbejder med kirkemusikalske miljøer. Sangkraftcentrene er spredt over hele landet og blev etableret for at sikre og udvikle den indsats som ellers ofte står og falder med lokale ildsjæle. Sangkraftcentrene har ligeligt fokus på at udvikle elitemiljøer og at skabe breddeprojekter lokalt.

Ideen om Sangens Hus opstod i 2012 på en af de regelmæssige visions- og strategimøder på Den Jyske Sangskole. Vi kunne se, at sangkraftcentrene kunne få et langt liv, og vi ville gerne puste endnu mere til sangens begyndende opblomstring, men hvor vi også kunne se at det der kendetegnede sangaktiviteterne var, at de ofte var helt ukoordinerede, som små bål i mørket.

Denne mangel på samlet stemme spiller ind i en ildsjælstradition, som er smuk men også risikabel og som regel giver et meget begrænset økonomisk råderum.
Kunne vi lade os inspirere af sportsverdenen, som gennem årene har været særdeles dygtig til at organisere samarbejde, fælles projekter, viden og inspiration?
Hvad nu, hvis man gav sangen en samlet stemme? Samlede kræfterne og fik nogle sammenhængende drøftelser af sangens rolle og muligheder i samfundet? Hvad nu, hvis man så sang som en samfundsresurse? Ville det være muligt at skabe en folkelig begejstring og et folkeligt medejerskab for sangen i al sin mangfoldighed, og at udfordre det, som nogle kalder stemmeskam, med visheden om at alle har en stemme? Vi så et Sangens Hus for os for alle slags sang – og hvor sang som håndværk kan have sin plads lige ved siden af sang som kunstnerisk udtryk.

I januar 2013 besøgte den nyudnævnte kulturminister Marianne Jelved Den Jyske Sangskole og syntes det lød som den rigtige ide. Hun bad om en ansøgning, og i maj 2013 besluttede et enigt Folketingets Finansudvalg, at Sangens Hus kom fra land med to millioner om året fra Kulturministeriet.

Med denne statslige opbakning i ryggen kunne direktør Christian Alstrup og kunstnerisk leder Mads Bille drage ud på en større rundtur i landet for at præsentere ideen på omkring 40 møder, hvor sangens vilkår og potentiale i Danmark blev drøftet. Vi besøgte alle kororganisationerne, en række musikskoler og musikskoleforeningen, musikkonservatorierne, sangkraftcentrene, flere professionshøjskoler, DR, Sankt Annæ Gymnasium, højskoleforeningen, efterskoleforeningen, musicalakademiet, Slots- og kulturstyrelsen, en række enkeltpersoner som Michael Bojesen, Kasper Holten, Bo Holten, Frans Rasmussen og mange flere. I forlængelse af møderne afholdt vi en konference på Hindsgavl, hvor vi inviterede de mange institutioner, organisationer og personer vi havde besøgt. Næsten alle deltog i dette første møde i januar 2014, og tilkendegav i fællesskab, at der var opbakning til ideen om et nationalt samarbejdsforum for sang. Rent formelt blev Sangens Hus et projekt under Den Jyske Sangskole, så vi etablerede et advisory board – et rådgivningspanel – med repræsentation af sangaktørerne i Danmark for at fastholde et bredt ejerskab og hjælpe med at prioritere i de mange opgaver som sangens aktører havde peget på. Den 17. marts 2014 blev Sangens Hus så officielt indviet ved en stor fest på kunstmuseet HEART i Herning, hvor Marianne Jelved holdt åbningstalen.

Der er sket meget i de 6 år siden Sangens Hus blev åbnet. Den Jyske Sangskole og Sangens Hus har nu tilsammen omkring 70 medarbejdere, hvoraf mange af Sangens Hus’ ansatte arbejder rundt i landet. Sangens Hus og Den Jyske Sangskole forbliver på samme adresse i Herning.
Der er et overflødighedshorn af muligheder i arbejdet med sangen; men Kulturministeriet har konkretiseret Sangens Hus’ arbejde til fire hovedindsatsområder. Teksten med kursiv er Kulturministeriets opdrag.

1. Sangkraftcentre (som er samlet i netværket af sangkraftcentre, som hedder SyngDanmark) Sikring af langtidsholdbare sangorganisationer og -miljøer i hele landet, der lokalt og regionalt kan styrke og udbrede sangen.
   SyngDanmark er en netværks- og videndelingsorganisation for de foreløbigt 11 danske Sangkraftcentre. Sammen opbygger Sangkraftcentrene de rammer og strukturer, der hjælper de lokale ildsjæle i deres daglige arbejde og sikrer kontinuitet i arbejdet med talenter og lokale breddeprojekter. Målet er at etablere to nye sangkraftcentre om året, foreløbig i en femårig periode. Sangkraftcentrene er opstået som nye selvejende institutioner i tæt dialog imellem den lokale kommune, én eller flere kirker, den lokale musik-/kulturskole, erhvervslivet, folkeskoler, lokale kor og flere andre lokale aktører indenfor sang. Sangens Hus har faciliteret de lokale visionsprocesser, som alle har taget udgangspunkt i miljøer, hvor der i forvejen har været kræfter og initiativer omkring sang.
2. Videncenter for sangEtablere en anerkendt videnplatform for sang, der er katalysator for udvikling af netværk og videndeling mellem forskere og praktikere i såvel ind- som udland.
   Der findes megen dansk og udenlandsk forskning om sang, sangfællesskaber, sang og sundhed, sangens funktion, stemmer og meget andet; men denne viden er ofte ikke bragt i spil. Videncenterets rolle er at indsamle, bearbejde og formidle viden om sang, og dermed bygge bro til samfundet. Videncenteret understøtter derfor også tilrettelæggelsen af de nationale projekter med viden og anbefalinger, og står for Sangens Hus’ interne evalueringer.
3. TalentudviklingStyrke talentudvikling indenfor sang hos især børn og unge og dermed bidrage til at styrke fødekæden til de sanglige uddannelser på konservatorier, universiteter og professionshøjskoler.
   Ikke mindst i sangkraftcentrene foregår der et kvalificeret talentarbejde med unge stemmer. Talenter opstår ikke ud af den blå luft. De modnes ofte i miljøer, idrætsforeninger, fodboldklubber, kirkekor og andre kor. Talentmiljøer er af forfatteren og foredragsholderen Rasmus Ankersen blevet kaldt Guldminer. De mest ambitiøse kirkekor, ofte en del af et sangkraftcenter, er guldminemiljøer for udviklingen af unge sangtalenter, dirigenter, organister, musicaludøvere, musiklærere og mange andre professionelle fagområder indenfor sang og musik. Regelmæssig øvning, solosangundervisning og instrumentundervisning, som altid udøves med klare mål for øje – alt sammen flettet ind i et motiverende og rummeligt miljø – har vist sig at være en fornuftig  opskrift på et talentmiljø for unge sangere.
4. SangprojekterKatalysator for udvikling og implementering af nationale sangprojekter på tværs af sangens mange aktører på tværs af forskellige sektorer i samfundet.
   Sangens Hus er optaget af at være med til at skabe varige forandringer gennem sang.  Sang har værdi i sig selv, og har samtidig en række afledte effekter, som ofte kan være svaret på en række samfundsmæssige dagsordener.
   Alle projekter i Sangens Hus er samarbejdsprojekter, og vi arbejder sammen med så vidt forskellige aktører som f.eks. en lang række kommuner, DGI, folkeskoler, sangkraftcentre, læreruddannelse, sprogcentre, børnehaver og en række af landets største fonde.

Her skal blot nævnes fire Sangens Hus-projekter:

Sangglad er et projekt, som giver sang og bevægelse en central plads i børnehavebørns dagligdag. Sangglad er for daginstitutioner, som vil give sangen en helt central plads i børnenes dagligdag - fordi sang er en vej til gode børneliv. I samarbejde med Sangens Hus arbejder hele personalegruppen på at forankre en ny viden og praksis, så man kan drive sin sangprofil-institution videre ved egen kraft. Der er nu godt 100 sangbørnehaver spredt i hele landet, og alle indgår i en certificering, som er med til at skærpe institutionens profil og fokus overfor såvel børn som voksne.

Sang, bevægelse og læring er et nationalt opkvalificeringsforløb for musiklærere og pædagoger i folkeskolen, for at styrke kvaliteten af skolesangen og tydeliggøre hvordan sang kan understøtte mange aktiviteter. Mere end 400 musiklærere i folkeskolen har over en flerårig periode fået tilført værktøjer og metoder til arbejdet med musik i dagligdagen, og samtidig fået opbygget et netværk til andre musiklærere på andre skoler.

Sangfællesskaber for alle Sang og frivillighed som katalysator for positive, sociale fællesskaber mellem ny- og gammeldanskere. I begyndelsen af 2019 begyndte de første tre sangfællesskaber i Aarhus, Odense og Herning, og i løbet af 2020 sættes syv nye sangfællesskaber i gang i Danmark. Herefter er det planen at åbne yderligere 15 sangfællesskaber med projektets 2. del. Målet er, at vi i alt har 25 nye sangfællesskaber i Danmark i 2024.

Kortlægning af dansk korliv
Projektet handler om indsamling af data omkring korliv, samt at undersøge bevæggrunde, muligheder og udfordringer blandt danske kor. Korområdet i Danmark er p.t. forholdsvis ubeskrevet og indgår ikke i nogen faste opgørelser, hverken i regi af Kulturministeriet eller Danmarks Statistik. Gennem projektet vil vi skabe en masse brugbar viden om korlivet i Danmark, som vi kan bruge til at udvikle nye løsninger på de udfordringer vi står med. Samtidig kan vi danne os et overblik, som bl.a. kan give Danmarks Statistik mulighed for at inddrage korsangen i de faste dataindsamlinger. Kortlægningen af korlivet i Danmark kan blive afsæt for en styrkelse og videreudvikling af korlivet i al sin mangfoldighed.

Forberedelsen af denne store undersøgelse foregår i samarbejde med blandt andet Kor72, Videncenter for Sang, Augustinus Fonden, den rytmiske korscene repræsenteret af Line Groth Riis, Danmarks Statistik, Eva Hess Thaysen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt Lea Wierød fra Aarhus Universitet.

Sangens Hus er etableret samtidig med at der er en stigende nysgerrighed overfor kulturens roller i samfundet.  Der søges efter muligheder for at nedbryde de traditionelle skillemure mellem f.eks. erhvervsliv og kulturliv, mellem sundhedssektoren og kultursektoren og samarbejdsmuligheder mellem institutioner som for eksempel kirker, musikskoler og kommuner. Alle vegne ønsker man at gå nye veje – i fællesskab.

I Sangens Hus overvejer vi, hvordan vi kan være med til at løfte denne samfundsopgave og tænke på sang som en samfundsresurse. Som altid i Sangens Hus leder vi efter samarbejdsmuligheder. Kunne Sangens Hus i samarbejde mellem fremtidsforskere, filosoffer, personligheder fra erhvervslivet og kulturlivet samles i en Sangens Tænketank?  Kan vi, med afsæt i dansk kultur og det danske samfund og fokus på elementer i FN’s verdensmål bringe sangen i spil på en måde, vi kun kan drømme om i dag, og gøre op med at kulturen er noget man støtter og i stedet erkende, at kulturen er noget man samarbejder med og investerer i?
En af Sangens Hus’ mange inspirationskilder er DGI, som i dag har omkring 1.4 millioner medlemmer. Sikken en kraft, sikken en stemme i samfundet og i befolkningen. Hvis Sangens Hus, i samarbejde med alle de partnere, som kan og vil samarbejde, i fællesskab kan løfte sangen ind i samfundet med en tilsvarende stærk stemme, som en aktivitet og en mulighed for den samlede befolkning, så er vi lykkedes.