Genindvielse af orglet i Aarhus Domkirke

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2020, s. 4

Af Poul Skjølstrup Larsen, næstformand i DOKS og organist i Løgumkloster Kirke.

Søndag den 4. oktober sad en stor gruppe forventningsfulde organister fra nær og fjern til festgudstjeneste i en, i forhold til coronakrisen, fyldt Aarhus Domkirke, afsprittede og med et sangark i hånden, som vi ikke måtte synge efter. Nu skulle det åbenbares, hvad resultatet af flere års arbejde på orgelpulpituret har resulteret i. Domkirkens prægtige orgel er blevet restaureret og delvist ombygget for, ikke 18 milliarder, som en speaker i Radioavisen kom til at sige, men for ca. 18 millioner. Det var opløftende at flere danske medier, også DR TV, omtalte begivenheden, det er vi jo ikke så vant til.

Højmessen indledtes med Edward Elgars godt 12 minutter lange Te Deum laudamus med Aarhus Domkirkes kantori suppleret med sangere fra Den Jyske Operas kor dirigeret af domkirkens kantor Anne Agerskov og med Kristian Krogsøe ved orglet. Koret var placeret under pulpituret med indbyrdes god afstand, som der kræves i disse tider. Det var et rigtigt godt valg. Elgars musik kom til fuld udfoldelse, der var rig lejlighed til at høre mange af de utallige klanglige finesser som orglet indeholder, værket passede flot til det store velklingende kor, og samarbejdet mellem kor og orgel fungerede perfekt, trods den relativt store afstand.

Det var måske på grund af Corona-restriktionerne, at der kun var tre ”fællesalmer” i gudstjenesten og ingen altergang, men så var der jo plads til des mere musik. Første salme var Min sjæl, du Herren love. Når det nu skulle være sådan, at vi i menigheden ikke måtte synge med, hjalp det rigtig meget, at vi havde et særdeles velsyngende kor. Man kunne ikke gøre andet end at læne sig tilbage og nyde sangen båret af det velklingende orgel. Orglet har jo et væld af klanglige muligheder til understøttelse af salmesangen, hvilket også blev demonstreret på forbilledlig vis af Kristian Krogsøe. Det var ikke nødvendigt at bruge orglets nye store muskler til salmesangen denne dag, men med en stor kraftigt syngende menighed, for eksempel ved ordinationer, har det været en udfordring at styre salmesangen i det mægtige rum. Nu er der kommet to nye stemmer, der i den grad vil kunne styre selv den mest balstyriske menighed, en engelsk højtrykstrompet i både 8’ og 16’ samt en fransk Grande Trompet i 8’ og 4’. Når dertil, forhåbentlig om kort tid, kommer et antifonalorgel i den nordre korsarm, får organisten fuldstændig magten over salmesangen.
Efter trosbekendelsen kunne vi høre et musikalsk svar på denne, Sigfrid Karg-Elerts Fuga, Kanzone, og Epilog Credo in unum Deum for orgel, violin og ”vier Frauenstimmen”. Tue Lautrup var violinsolist. Karg-Elert ønsker en Tuba mirabilis 8’ i indledningen, en god anledning til at vi kunne høre den nye stemme, som står på sin egen højtryksvindlade øverst i orglet.

Gudstjenesten sluttede med Johannes Brahms’ Geistliches Lied og Final fra Louis Viernes 6. Orgelsymfoni. Undervejs kunne man høre koret i Thomas Tallis’ O Lord, give thy holy Spirit into our Hearts og Karl Jenkins’ I’ll make Music. Midt i den overdådige musik som prægede gudstjenesten skal det heller ikke glemmes, at det var biskop Henrik Wigh-Poulsen, der prædikede. Således opløftede kunne vi ile til frokost for at være parat til næste punkt på dagen, allerede kl. 13.30.

Det var den engelske organist Thomas Trotter, der fik æren af at spille den første koncert på orglet. Der var fri entré, men man skulle bestille billet for forhånd, og på grund af afstandskravene var der udsolgt. Thomas Trotter indledte med Bachs Toccata i F-Dur. Det var det eneste punkt på dagen, hvor jeg ikke var helt solgt. Det har altid været svært at spille barokmusik på orglet, og det er det nok stadigvæk, med mindre at man sværmer for Straubes anvisninger til Bachs orgelværker. Nu modsiger jeg hurtigt det jeg lige skrev, for Thomas Trotter har arrangeret fem satser fra Tielman Susatos Danserye, og det var charmerende musik, hvor vi kunne høre forskellige meget elegante tungestemmer, og det der for mig var den helt store åbenbaring, den genoplivede Praestant 8’ i hovedværkets facade. Stemmen er fra Kastens-orglet fra 1730, men blev taget ud af brug i 1870’erne. Efter sigende har den været en særlig stor udfordring for orgelbyggerne. Stemmen er meget skrøbelig, man turde ikke tage den med til orgelbyggeriet, og intonatørerne har brugt mange timer på stemmen, men det er blevet en helt unik stemme.
Fra den gamle renæssancemusik kommer vi frem til perioden, hvor orglet har sin særlige styrke. På mange måder er orglet et meget sammensat instrument, store dele af orglet er ført tilbage til den form det havde i 1928, nyt er kommet til og endnu ældre dele findes der også, så hvad kan man sige om orglet i dag? Jeg hører det ikke som en stilkopi, hverken typisk fransk romantisk eller tysk. Jeg vil hellere sige, at det er et helt moderne orgel, med dybe historiske rødder. Det er helt sin egen. Og tak for det!

Thomas Trotter spillede Edward Elgars Sonate i G-dur, tre fantasistykker af Louis Vierne og uddrag fra Wagners operaer i Lemares arrangement, pilgrimskoret fra Tannhäuser og valkyrieridtet fra Valkyrien. Alle stykkerne realiseres på allerskønneste måde, og især de to stykker af Wagner blev i den grad forløst. Det er jo stor musik, men det kræver også et magtfuldt orgel. Her kommer de nye højtrykstrompeter i den grad til deres ret. Det var betagende, og naturligvis overlegent spillet af Thomas Trotter. Jeg tror, at mange gik ud af kirken helt høje over det klanglige resultat og kunne samtidig beskue den smukke Kastens-facade, som ved samme lejlighed havde fået genskabt sin fordums farvepragt.

Efterfølgende har jeg, sammen med Dennis Christoffer Bang Fick, haft lejlighed til at være på besøg en aftenstund ved orglet, hvor intonatør Stefan Paulsen og orgelbygger Bernd Lorenzen færdiggjorde de sidste detaljer. Man imponeres over det fornemme intonationsarbejde der er blevet gjort, først gennemtænkt af orgelkonsulent Anders Johnsson i samarbejde med intonatør Jens Christensen. Jens Christensen arbejdede ihærdigt videre med disse planer til trods for en fremadskridende kræftsygdom, men måtte give arbejdet videre til Stefan Paulsen og Daniel S. Christensen, som blev bistået af Dick Koomans fra Flentrop Orgelgebouw. Hver stemme har sin helt egen karakter, og alligevel klinger de på utallige måder godt sammen. Det vil kræve utallige timer at trænge ned i instrumentets klanglige muligheder, men alligevel kan man på et par timer fornemme, at det er vigtigt hvordan man for eksempel blander de mange 8’-stemmer.
Det nye spillebord har fået indbygget et kombinationssystem, Castellan fra firmaet Sinua, Tyskland, som har mange af de nye muligheder, Midi, sostenuto, delt pedal, samt utallige koblingsmuligheder, hvilket giver den dygtige improvisator righoldige muligheder. Jeg var lige en tur oppe i orglet. Man skal i særlig grad være behændig og ikke lide af højdeskræk, når man skal servicere orglet.

Hvis vi bruger Michelins stjerneuddelingssystem vil jeg give orglet tre stjerner. Ekstraordinær orgelkunst, der er værd at rejse efter. DOKS’ årskursus i 2022 finder sted i Aarhus den 2. – 4. maj, og mandag den 2. maj er der koncert om aftenen med Kristian Krogsøe ved orglet. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.