Var det nu også J.A.P. Schulz, der skrev den melodi?

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 5, oktober 2019, s. 8

Af Merete Wendler, gymnasielærer, organist og komponist

Melodien til høstsalmen Vi pløjed’ og vi så’de er ifølge noterne til koralbogen siden o. 1810 blevet tillagt J.A.P. Schulz. Men ingen steder er det fastslået med sikkerhed, at Schulz er komponisten. Med Schulz som komponist står i salmebogen også Sig månen langsomt hæver - på tysk Der Mond ist aufgegangen - som stammer fra tredje bind af Lieder im Volkston fra 1790. Her er der ingen tvivl om hvem der er ophavsmanden.

I forbindelse med udfærdigelsen af et essay om Schulz’ vokalproduktion til en kommende udgivelse af en biografi om Schulz skrevet af universitetslektor emeritus Sten Høgel har jeg siddet og spillet mig igennem et udvalg af Schulz’ mange folkelige sange. I første bind af Lieder im Volkston fra 1782 står sangen Trost für mancherlei Tränen med Christian Adolph Overbecks tekst, hvis første linjer lyder Warum sind der Thränen/unterm Mond so viel. I Nils Schiørrings prisopgave fra 1934 er sangen klassificeret som ”klubvise”, en populær viseform hos 1700-tallets borgerskab, når der skulle spilles og synges.

Det er bemærkelsesværdigt så meget Trost für mancherlei Thränen ligner verset til Vi pløjed’ og vi så’de. Prøv at se her. Jeg har skrevet salmemelodien (i den udgave, som er mest brugt, nemlig udgaven fra forrige salmebog) ind oven over Schulz’ visesats. Det kniber i t. 5, men ellers passer harmonikken, og en del af vejen ligger melodien simpelthen øverst i Trost für mancherlei Thränen, eller den ligger nede i bassen i akkompagnementet (t. 3). Omkvædet mangler, men ellers passer pengene.

I noterne til koralbogen står der to henvisninger ved salmemelodien, én til Max Friedländers standardværk om udviklingen af den tyske lied i det 18. århundrede *1 og én til en artikel i Højskolebladet fra 1891.

Friedländer har en tekst, Bauernlied, forfattet af Matthias Claudius, der i en periode var redaktør på bladet Der Wandsbecker Bothe, hvori han i 1782 trykte teksten til Bauernlied. I Claudius’ tekst er der et trelinjet omkvæd, som synges af alle efter en forsanger har sunget verset. Der mangler anden halvdel af verset i forhold til længden af verset i Vi pløjed’ og vi så’de.

Vers 1 [Der Vorsänger]
Im Anfang wars auf Erden
nur finster, wüsst, und leer;
und sollt was seyn und werden
musst’ es wo anders her.
[Coro. Alle Bauern]
Alle gute Gabe
kam oben her, von Gott,
vom schönen blauen Himmel herab!

Der er som det ses ikke meget høst over første vers af Claudius’ tekst, men senere slår forfatteren over i et efterårs-univers, som Gud så bliver prist for i hvert omkvæd.

Claudius siger om melodien, at den stammer fra Italien, og at han har gengivet den så godt han nu kan huske den. Men at det står enhver frit for at forbedre den eller lave en anden melodi. Der er desværre ikke trykt nogen melodi i Friedländer, men Friedländer siger, at han ikke har meget til overs for Claudius’ melodi. Til gengæld står den melodi, vi kender i dag, i melodisamlingen til August Ludwig Hoppenstedts Lieder für Volksschulen*2, men her er Schulz ikke krediteret. Det er han derimod i en anden udgivelse, nemlig Friedrich Wilhelm Lindner, Musikalischer Jugendfreund*3. Hoppenstedt og Lindner bringer melodien i samme udsættelse, hvori verset er delvist unisont - mere end i den koralbogsudgave, vi bruger - og delvist to- og trestemmigt. Kun omkvædet er firstemmigt. Friedländer skriver, at den melodi der står i Hoppenstedt, ikke med sikkerhed kan tilskrives Schulz. Så er vi lige vidt.

I Højskolebladet fra 1891 kan man læse en lille artikel af Jakob Knudsen, som handler om, hvordan han i en landsbykirke i England hørte salmen på engelsk og fik lyst til at skrive en dansk oversættelse. Den ”oversættelse” er identisk med den tekst, vi synger i Den Danske Folkekirke i dag. I den engelske salmebog, Jakob Knudsen har haft i hånden, har Schulz stået som komponist til melodien, som i Højskolebladet står trykt i 4-stemmig koraludsættelse.

Hvad skal man få ud af alt dét? Ja, selvfølgelig stadig usikkerheden om oprindelsen af melodien til Vi pløjed’ og vi så’de, men i det mindste også et vink om hvorfor melodien i dag tilskrives Schulz. Spørgsmålet er, om Schulz har ”lånt” sin egen melodi fra Lieder im Volkston, tilføjet melodi til omkvædet og tilpasset den Claudius’ tekst? Eller om en anden komponist har gjort det? Parodiprincippet, altså dét at man lånte af sig selv og andre, når man komponerede, trivedes i bedste velgående på Schulz’ tid, så begge dele er en mulighed. Men når man sammenholder Schulz’ folkelige melodier med melodien til Vi pløjed’ og vi så’de, er der noget temmelig u-Schulz’sk over den tunge salmemelodi, så måske det har været en kollega til Schulz, der begik melodien? På den anden side er udsættelsen fra Hoppenstedt og Lindner ret typisk Schulz i al sin enkelhed. Tja!?

Sten Høgels Schulz-biografi ventes at udkomme i 2020 på Sangens Hus’ Forlag med titlen Johann Abraham Peter Schulz, den folkelige fællessangs far. Musikforskningsbibliotekar Anne Ørbæk Jensen har sørget for billedmaterialet, og jeg har bidraget med et essay om Schulz’ musikalske univers.

*1 Das deutsche Lied im 18. Jahrhundert (Stuttgart og Berlin, 1902).
*2 Melodien zu den Liedern für Volksschulen (Hannover, 2. bearbejdede udgave, 1800).
*3 Musikalischer Jugendfreund 1 (Leipzig, kort efter 1800).