Om de nordiske kirkemusikmøder 1933 - 1992

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 4, august 2019, s. 4

I to artikler tager Hans Christian Magaard læserne med på rundrejse på nordiske kirkemusikeres fælles møde- og inspirationsplatform og giver en kort oversigt over kirkemusikmødernes historie, deres emner og indhold. Mødernes mere end 85-årige historie beretter om faglige impulser, og dokumenterer venskabsbånd mellem nordiske fagkolleger.

FØRSTE RUNDE:

Stockholm (1933) – Helsingfors (1936) – København (1939) – Oslo (1949) – Reykjavik (1952)

Møderækken indledtes i Stockholm i 1933. Mere end 400 deltog, hvoraf størsteparten var fra Sverige. Også præster fra de nordiske lande deltog. Alle vurderede, at det kirkemusikalske udbytte var stort. Programmets tyngdepunkter var højmesser, koncerter og foredrag med efterfølgende debat. Ikke mindre end fem højmesser fandt sted: en dansk, en norsk, en svensk, en finsk og en finlandssvensk. Fællestrækkene i liturgisk tradition og gudstjenesteform fremstod klart. Forskellene gav anledning til ”eftertanke og gensidig inspiration”. Den orgelmusik, som blev præsenteret, viste ikke tegn på større fornyelse, hvorimod interessen for orglets anvendelse i gudstjenesten blev genstand for livlig debat, et emne som i dag er mere aktuelt end nogensinde. Efter det suverænt gennemførte arrangement i Göteborg 1996 beklagede mange organister, at orgelmusikken, især den liturgiske, ved denne lejlighed var blevet tilsidesat. I konsekvens heraf dukkede emnet atter op ved det efterfølgende Nordisk Kirkemusik Symposium i Helsingfors, Jubilemus 2000, i form af et seminar med emnet Orglets liturgiske funktion. Ved Nordisk Kirkemusik Symposium i Aarhus 2004 videreførtes emnekredsen i form af seminarer med gennemgang af orgelrepertoire til liturgisk brug fra de fem deltagende lande.

Da planen om, at det følgende kirkemusikermøde skulle finde sted i København, ikke kunne realiseres, blev arrangementet henlagt til Helsingfors, hvor det afholdtes i 1936.  Som arrangører af det 2. Nordiske Kirkemusikermøde stod de to finske, organistfaglige organisationer, præsterne i Helsingfors-menighederne og Finlands svenske kirkesangsbevægelse. Ca. 200 deltog, heraf 150 fra Finland. Islands manglende repræsentation omtales lakonisk i programbogen: ”den store afstand umuliggjorde repræsentation herfra”. Derfor var glæden desto større over Estlands interesse for arrangementet, idet man sendte tre repræsentanter til mødet. Om kirkemusikermødets faglige indhold vidner en 260 sider stor programbog. Højtidelighed var i højsædet, og de deltagende landes nationalsange blev afsunget ved åbningsceremonien i Riddarhuset. Præsidenten, Pehr Evind Svinhufvud, kastede glans over arrangementet, og regeringen fremførte hilsener. I Helsingfors-mødets programbog findes en artikel af domorganist i Tallinn, Joh. Hiob, om den estiske kirkemusiks udvikling under landets selvstændighed (1918-1939). Artiklen afspejler tro på fremtiden og munder ud i forhåbning om, at Estlands evangelisk-lutherske kirke i løbet af få år vil få en fornyet liturgi med originalmusik. Som bekendt knustes forhåbningerne nogle år senere på tragisk vis. Kontakten til Estland blev afbrudt, og udviklingen tog en helt anden retning end planlagt.

Ved Kirkemusikermødet i Helsingfors i 1936 opførtes værker af følgende danske komponister: D. Buxtehude, Kai Senstius, N. O. Raasted, Carl Nielsen, Otto Sandberg Nielsen og Svend-Ove Møller.

Inden 2. Verdenskrig brød ud, nåede man i 1939 at gennemføre endnu et kirkemusikermøde, i København. Konceptet var det samme som tidligere. Denne gang var Island repræsenteret, og der blev afholdt en islandsk-færøsk-dansk koncert. Som et kuriosum nævnes, at Finland stod for to koncerter, en finsk og en finlandssvensk. Ved førstnævnte medvirkede Københavns Koncertforenings orkester i Sulho Rantas værk ”Psalme 84”. Ved den finlandssvenske koncert fremførtes korværkerne af Københavns Motetkor under ledelse af Harry Enig. Det righoldige udbud af gudstjenester omfattede en vespergudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, overvejende på finsk!
 
Følgende danske kor og ensembler medvirkede: Københavns Domkirkes Kor, Odense Madrigalkor under ledelse af Kai Senstius, Københavns Drengekor og Unge Tonekunstneres Orkester under ledelse af Mogens Wöldike samt Dansk Mensural-Cantori under ledelse af Julius Foss. Desuden: Domorganist N. O. Raasted, koncertsangerinde Elsa Sigfuss, organisterne Emilius Bangert, Bernhard Christensen, Erich Petersen, Finn Viderø og Jens Laumann. Der blev opført dansk musik af N. O. Raasted, Svend-Ove Møller, Anker Rasmussen, J. L. Emborg, Emilius Bangert, D. Buxtehude, Mogens Pedersøn, og Knud Jeppesen. Biskop C. I. Scharling holdt foredrag om ”Kirkemusikeren og Kirkens Gudstjeneste” og organist O. E. Thuner om ”Liturgisk Orgelspil”.

Krigsudbruddet i efteråret 1939 satte et foreløbigt punktum for videreførelsen af de nordiske kirkemusikermøder. At de nordiske kontakter havde slået rod, bekræftes af nødråb om hjælp til finske kirkemusikere, som via danske og svenske broderorganisationer førte til en betydelig indsamlings-virksomhed under ledelse af Emilius Bangert, respektive David Åhlén. Disse to blev de første udlændinge, der udnævntes til æresmedlemmer af Finlands Kantor-Organist Förbund. Endnu i 1946 sendte svenske kirkemusikere pakker med tøj, som fordeltes til 16 finske kantor-familier, som på grund af vanskelige økonomiske forhold eller fredsvilkårene var blevet tvunget fra deres hjem. Sådanne hændelser styrkede yderligere båndene og fællesskabsfølelsen mellem de nordiske kirkemusikere.

Efter en pause på ti år kunne det organiserede samarbejde videreføres. Norge, som skulle havde stået for arrangementet i 1942, umuliggjort af krig og okkupation af værtslandet, indbød til det 4. Nordiske Kirkemusikermøde i Oslo i juni 1949. I dette arrangement deltog Færøerne for første gang. I store træk fulgte programmet den tidligere afstukne kurs, bortset fra ét punkt: ved et møde i København i efteråret 1945 mellem de nordiske kirkemusikledere blev besluttet for fremtiden ikke at gennemføre de nationale gudstjenester. På norsk initiativ blev de erstattet af fremførelse af kor- og orkesterværker, med den hensigt at give et fyldigere indtryk af kirkemusikken, således som den manifesterede sig i de nordiske lande i årene efter 2. verdenskrig. Der blev opført danske værker af bl.a. Knud Jeppesen.

Fra Finland medvirkede bl.a. Chorus Cantorum Finlandiae under ledelse af Ossi Elokas. Koret vakte så stor opmærksomhed, at dets præstationer blev lovprist i en norsk tale ved åbningen af det 7. Nordiske Kirkemusikermøde i Helsingfors den 1. juni 1957, hvor Arild Sandvold sagde: ”Vi mindes med særlig glæde det stærke finske indslag i det 4. Nordiske kirkemusikermøde hos os i 1949. Ikke mindst det 50 personers store elitekor, bestående af kantorer fra hele landet – betegnende for Finland - noget lignende kunne næppe tænkes i andre nordiske lande.”

Ved Kirkemusikermødet i Oslo 1949 medvirkede fra Danmark: Københavns Kammerkor under ledelse af Arne Bertelsen, koncertsangerinde Meta Stavad samt organisterne Finn Viderø og Georg Fjelrad. Der opførtes værker af følgende danske komponister: Finn Viderø, Leif Kayser, E. Bangert, J. L. Emborg, Knud Jeppesen, B. Lewkovitch, N. O. Raasted, Leif Thybo, Finn Viderø, Svend-Ove Møller og Kai Senstius.

Det 5. Nordiske Kirkemusikermøde, som afvikledes i Reykjavik i 1952, afsluttede mødeseriens første runde.

Fra Danmark medvirkede organisterne Finn Viderø og Søren Sørensen. Der blev opført dansk musik af Finn Viderø, Svend-Ove Møller, Emilius Bangert, Bernhard Lewkovitch, Ejvin Andersen, Bernhard Christensen, Thomas Laub, Poul Schierbeck, N. O. Raasted og Knud Jeppesen. Dansk kormusik blev fremført af Reykjavik Domkirkes Kor under ledelse af Páll Isólfson.

ANDEN RUNDE:

Stockholm (1955) – Helsingfors (1957) – København (1961) – Oslo (1965) – Reykjavik (1970)

Anden runde indledtes i Stockholm i 1955.

Ved denne lejlighed opførtes værker af følgende danske komponister: Emilius Bangert, Knud Jeppesen, Bernhard Lewkovitch, Jan Maegaard, Tage Højby Nielsen, N. O. Raasted og Frans Syberg. 

Finlands ønske om at arrangere det 7. Nordiske Kirkemusikermøde blot to år senere, i Helsingfors i 1957, hænger sammen med ønsket om at kombinere arrangementet med det finske organistforbunds, Suomen Kanttori-urkuriliittos, 50 års jubilæum. Ved dette møde blev på initiativ af værtslandet stillet forslag om dannelse af et Nordisk Kirkemusikråd. Forbillede: Nordisk Komponistråd. Kirkemusikrådet skulle primært varetage forberedelserne af de nordiske kirkemusikermøder, og skulle med tiden pålægges andre vigtige opgaver og være forbindelsesled mellem de nordiske kirkemusiker-organisationer. Statutterne forblev uændrede frem til 1995, hvor de på svensk initiativ blev ændret ved et møde i Nordisk Kirkemusikråd i Helsingfors.

Mødefrekvensen, som oprindelig var sat til treårsperioder, blev mere uregelmæssig i den anden runde.

Ved kirkemusikermødet i 1957 medvirkede fra Danmark organist Georg Fjelrad. Der blev opført dansk musik af Peter Thomsen, Emilius Bangert, P. S. Rung-Keller, Knud Jeppesen, Svend-Ove Møller, Leif Kayser, Bernhard Lewkovitch og Vagn Holmboe. Dansk kormusik blev fremført af finske Chorus Sanctae Ceciliae under ledelse af Harald Andersén.

Ved kirkemusikermødet i København i 1961 medvirkede: Københavns Drengekor under ledelse af Niels Møller og Mogens Wöldike, Unge Akademikeres Kor under ledelse af Svend-G. Asmussen, organisterne Johannes Viggo Pedersen, Asger Pedersen, Leif Thybo, Leif Kayser, Finn Viderø, Niels Henrik Nielsen, sopranen Birthe Bentzen, tenoren Palle Kibsgaard samt slotsorganist Jens Laumann. Der opførtes musik af Carl Nielsen, Tage Højby Nielsen, Bjørn Hjelmborg, Leif Thybo, Vagn Holmboe, Leif Kayser, D. Buxtehude, B. Lewkovitch, E. Lindorff-Larsen, Carl Nielsen og Bernhard Christensen. Dr.phil. Søren Sørensen holdt foredrag om ”Liturgifornyelse”.

I forbindelse med Det 9. Kirkemusikermøde i Norge 1965 besluttedes fremadrettet at ændre arrangementets titel til kirkemusikmøde for at betone en bredere interessesfære. Samtidig ændredes programpolitikken. Inspireret af internationale festivaler for nutidig musik, valgte man herefter ved kirkemusikmøderne at fremføre koncertrepertoire som var blevet til siden foregående møde. Denne linie blev imidlertid mødt med kritik, hvorfor den under den tredje runde blev definitivt afskaffet med ændring af statutterne i 1995.

Ved Kirkemusikermødet i 1965 opførtes værker af følgende danske komponister: Leif Thybo, Ejnar Trærup Sark, Bernhard Christensen, Ib Nørholm, Kai Senstius og Finn Viderø.

Også inden for gudstjenestelivet skete forandringer. I begyndelsen var tanken, at hvert land skulle gennemføre egen gudstjeneste, for på denne praktiske måde at informere nabolandenes deltagere om ”eksisterende niveau og strømninger inden for den nationale gudstjenestepraksis”. Denne idé fungerede mindre godt, eftersom stammen for alt gudstjenesteliv, den lokale menighed, ikke deltog. I København 1961 var disse gudstjenestedemonstrationer endnu på programmet. Men siden blev de erstattet af forelæsning og debat om liturgiske spørgsmål med udgangspunkt i nationale og internationale principper.

Ved Kirkemusikmødet i Reykjavik i 1970 medvirkede fra Danmark: Kammerkoret Camerata under ledelse af Per Enevold, organisterne Anders Riber og Leif Thybo samt vokalsolisterne Uno Ebrelius, Birthe Bentzen, Kirsten Buhl Møller, Lisbeth Schou Kristensen, Ulrik Soelberg og Per Johansen. Der opførtes musik af Ulrich Teuber, Finn Lykkebo, Ib Nørholm, Leif Thybo, Ejnar Trærup Sark, Leif Kayser og Carl Nielsen.

TREDJE RUNDE:

Lund (1974) – Helsingfors (1978) – Ålborg (1982) – Oslo (1986) – Reykjavik (1992)

Antallet af tema-foredrag blev på de følgende nordiske kirkemusikmøder udvidet betydeligt. Også mængden af nyskreven musik var bemærkelsesværdig.

Ved Kirkemusikmødet i Lund i 1974 medvirkede fra Danmark: Kammerkoret Camerata under ledelse af Per Enevold, Enghave Kirkes Kor og instrumentalister under ledelse af Ulrich Teuber, organisterne Grethe Krogh, Jesper Jørgen Jensen og Peter Langberg. Der opførtes musik af Erik Norby, Knud Høgenhaven, Per Nørgård og Erling D. Bjerno. Desuden opførtes påskenatsmessen ”I denne nat” med musik af Oosterhuis og Huijbers, tilrettelagt og oversat af Ulrich Teuber.

Ved Kirkemusikmødet i Helsingfors i 1978 medvirkede fra Danmark: Dorrit Basse (sopran), samt organisterne Jesper Jørgen Jensen og Grethe Krogh. Der blev opført dansk musik af: Vagn Holmboe, Knud Høgenhaven, Knud-Erik Kengen, Axel Madsen, Morten Nyord, Per Nørgård og Leif Thybo. Foredrag: Birgitte Oxdam om ”Kirkemusikken og kulturpolitikken”, Ulrich Teuber om ”Kirkemusikeren i menighedens dagligliv”, Axel Madsen om ”Nordisk liturgifornyelse” og Hans Chr. Magaard om ”Amatørens kirkemusikalske rolle”

Ved det følgende møde syntes tiden at være inde til at begrænse programudbuddet, især af økonomiske grunde. Fra dansk side påpegede man den stadigt stigende økonomiske deltagerbyrde i form af gebyrer og rejseomkostninger. I programbogen for det 13. Kirkemusikmøde i Ålborg (1982), vurderede daværende præsident for Nordisk kirkemusikråd, Ulrich Teuber, mødernes udvikling: ”På ét væsentligt område har de store møder bevaret deres identitet. Tiden er løbet fra afsyngelsen af nationalsange, afsendelse af telegrafiske hilsener til værtslandets statsoverhoved og fra præsentation af konkurrerende nationale koncertprogrammer. Men mødeprogrammets uændrede struktur: gudstjenester, koncerter, foredrag og faglig drøftelse har - først som sidst - dannet en faste ramme om sammenkomsterne for nordiske kirkemusikere.”

Ved Kirkemusikmødet i Ålborg medvirkede fra Danmark: Skt. Mortens Kirkes Ungdomskor, Randers, medlemmer af Aalborg Byorkester under ledelse af Alf Sjöen, Vor Frue Kirkes Kor, Ålborg, Ålborg Domkirkes Kor under ledelse af Niels Aage Bundgaard, Års Kirkes Børne- og Ungdomskor under ledelse af Anne Marie Hyldgaard, organisterne Grethe Krogh, Helge Gramstrup, Richard T. Holm, Jørgen Harritsø, Niels Aage Bundgaard, Gwyn Hodgson, Jesper Jørgen Jensen, Bo Grønbech og Bent Frederiksen. Der blev opført dansk musik af Erling D. Bjerno, Ulrich Teuber, Bernhard Christensen, N. O. Raasted, P. S. Rung-Keller, Asger Pedersen, Niels La Cour, I. P. E. Hartmann og D. Buxtehude. Foredrag: Ulrich Teuber om ”Kirkemusikeruddannelsen i 1980’erne” og Henrik F. Nørfelt: ”Salmeværksted”,
  
Med kirkemusikmødet i Ålborg 1982 indledtes de nordiske kirkemusikmøders ”deroute” i denne form. Mødet i Danmark blev oplevet som en deklination sammenlignet med det forudgående møde i Helsingfors (1978). Mødet i Oslo i 1986, kunne ikke rette op på denne kendsgerning. Symptomatisk kom planlægningen af dette møde for sent i gang, hvilket bevirkede, at det efterfølgende kirkemusikmøde i Reykjavik måtte udskydes til 1992.

Ved Kirkemusikmødet i Oslo medvirkede fra Danmark: organisterne Grethe Krogh, Jesper Jørgen Jensen, Bent Frederiksen og Erik Haumann med musik af: Jørgen Jersild, Ib Nørholm, Per Günther, Erik Højsgaard, Henrik Colding-Jørgensen, Erik Haumann, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Lars Graugaard. Foredrag: Henrik Colding Jørgensen ”Kirkemusikken i det moderne samfund” og Svend Prip: ”Orgelbygning i dag”

Ved det 15. Kirkemusikmøde i Reykjavik i 1992 medvirkede fra Danmark: Herning Kirkes Drenge- og Mandskor under ledelse af Mads Bille, organisterne Eva Feldbæk, Grethe Krogh, Jesper Madsen, Asger Troelsen, samt Merete Hoffmann, obo, og Ingelise Suppli, sopran, med musik af Leif Thybo, Ib Nørholm, Peter Møller, Herman D. Koppel, Peter Bruun, Henrik Colding Jørgensen, Jesper Madsen, Henrik F. Nørfelt, Ulrich Teuber og Erik Haumann.

I oktobernummeret berettes om de Nordiske Kirkemusik Symposier 1996–2016.