Man skal have hjertet med i det, både som udøvende og som arrangør

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 6, december 2019, s. 4

Jens-Christian Wandt om offentlighedsarbejde ved koncerter

Sangeren Jens-Christian Wandt er en flittig solist og arrangør af kirkekoncerter. Han er initiativtager og arrangør af Verdensballetten, et omfattende arrangement med danske og internationale dansere og musikere, som hver sommer samler et stort publikum ved udendørs forestillinger landet rundt – blandt andet som resultat af et bevidst pr-arbejde. Privat er han en trofast kirkegænger ved gudstjenester landet over, og han har afholdt stiftskurser i at bruge stemmen i kirken for præster og kirkesangere. Det er hans arbejde med at arrangere kirkekoncerter og de erfaringer han har gjort med offentlighedsarbejdet, både i større og mindre skala, vi gerne vil høre ham snakke om. Over en kop kaffe deler han ud af sine erfaringer.
For det første fremhæver han, at man skal gøre sig klart, hvem ens målgruppe er. De pårørende og de særligt interesserede kommer af sig selv. Det er dem, der ikke ved, at de kan få en god oplevelse i kirken, som offentlighedsarbejdet skal rettes mod. Jens-Christian Wandt peger på tre kanaler: Lokalaviser, Facebook og lokalradioer.

”Det er meget vigtigt, at lokalavisen får noget godt materiale. Hvis tekst og billede er godt, vil mange bruge det, i uddrag eller i sin helhed.  Jeg har en standardartikel om mig selv liggende, som jeg retter til og sender til lokalavisen med et godt billede.  Gerne med en personlig vinkel, der ikke behøver at være mere indviklet end ”Jeg glæder mig til at optræde i X, fordi jeg har hørt at orglet er godt/at mine forældre kommer fra byen” eller lignende. For den lokale organist er det godt at have et personligt kendskab til journalist eller redaktør på lokalavisen. Jeg ville som ny organist et sted byde lokalavisen på en kop kaffe og fortælle om orglet og mine planer med kirkemusikken. Det er nemmere at få folk til at gøre noget for en, hvis de ved hvem man er. Efter koncerten kan man sende en omtale med billeder fra koncerten til bladet. Aviser vil gerne skrive om noget, der har fundet sted. Foromtaler tager plads fra annoncer.”

”Så skal man oprette arrangementet på Facebook med en god tekst og et godt billede. Hvis økonomien er til det, kan man betale for at få målrettet opslaget en bestemt gruppe – f. eks. geografisk, aldersmæssigt, interessemæssigt. Det er færdigheder, man lige skal sætte sig ind i, men måske vil menighedsrådet betale for et kursus.”
”Desuden kan lokalradioerne bruges. Det er ganske vist de færreste lokalradioer der beskæftiger sig med kirkemusik, men indimellem kan de synes, at en kirkekoncert er en skæv eller interessant nyhed. Hvis man bliver interviewet til en radio, er det en god ide at skrive 10 linjer op, som man sørger for at få sagt i løbet af interviewet: En god historie om musikeren eller musikken. Man skal ikke være for ydmyg over for den ”vare” man sælger. Og så skal man være opmærksom på, hvor man er henne. Den samme vinkling er ikke den bedste i Thy og i København.”

”Hvis der sælges billetter, kan jeg anbefale at man bruger et billetsystem, der sørger for salg på nettet. Det koster ganske vist et gebyr, men giver erfaringsmæssigt flere solgte billetter. Hvis man kun sælger billetter i døren, ved man aldrig hvor mange der dukker op, og man kan løbe ind i dårligt vejr og andre ydre omstændigheder. Du kan også som arrangør løbende følge salget på nettet og lave en ekstra indsats, hvis det ikke går så godt.”

”Man bør også gøre sig tanker omkring publikums oplevelse ved koncerten. Folk skal føle sig velkomne. Der skal gerne stå en og byde velkommen. Det er også en god ide at fortælle lidt mellem numrene.  Ikke langt, og ikke teknisk, men en god historie. Og der må gerne være et glas vin bagefter og mulighed for at møde kunstneren. Det sociale er en vigtig dimension af koncerten.”

En koncertmenighed kan opbygges. Som et godt eksempel nævner Jens-Christian Wandt en københavnsk kirke, hvor han som medlem af menighedsrådet var med til at inddrage menighedens medlemmer i koncertarbejdet. De hjalp til med at hænge plakater op, dele programmer ud, lave kaffe til musikerne og andre serviceopgaver. At det ikke er noget der kun skal laves af kirketjeneren, giver ejerskab til koncerten. Så synes menighedsmedlemmerne, at det er deres koncert og vil gerne være med en anden gang. ”Man skal have hjertet med i det, både som udøvende og som arrangør”, slutter Jens-Christian Wandt.