Skrevet af Merete Kuhlmann.

Commotio – en ”ny” tidlig afskrift er dukket op

Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 2, april 2019, s. 10


Af Merete Kuhlmann, organist i Dyssegårdskirken

Carl Nielsen færdiggjorde sit store orgelværk Commotio i februar 1931.  Umiddelbart herefter var der en lille kreds af organister, som indstuderede værket og spillede det ved koncerter under private former; dels 24. april i Christiansborg Slotskirke (Peter Thomsen), dels 14. juni i Sankt Nikolaj Kirkesal (Finn Viderø), og dels Sankt Hans aften i Roskilde Domkirke (Emilius Bangert); ved alle tre lejligheder var komponisten tilstede sammen med en kreds af venner og familie. Desuden må Peter Thomsen have spillet værket igen for Carl Nielsen, eftersom denne i et brev dateret 16. juli skriver til PT: ”Det glædede mig meget at høre den Form, De nu har faaet paa min Commotio”.

Carl Nielsen var kommet til at love selve uropførelsen til hele to organister, og den salomoniske løsning på dette dilemma blev, at den egentlige uropførelse fandt sted i Aarhus Domkirke 14. august 1931 med Roskildes domorganist Emilius Bangert ved orglet, mens førsteopførelsen i København fandt sted kort derefter med Peter Thomsen ved orglet i Helligåndskirken. Carl Nielsen hørte formodentlig også selv begge disse koncerter, på trods af at han på dette tidspunkt var svækket pga. en hjertelidelse. Han døde 3. oktober samme år.

Der har jo været brug for et par afskrifter til de organister, som således spillede værket inden det blev udgivet. Man ved, at der – udover de manuskripter som allerede findes i Det Kgl. Biblioteks Carl Nielsen-samling – har eksisteret mindst én afskrift mere, og dette aspekt er årsagen til denne lille artikel.

For få måneder siden, i november 2018, dukkede der nemlig et smukt håndskrevet komplet blækmanuskript op, med titlen ”Commotio No I, componeret for Orgel af Carl Nielsen.” Dette manuskript befandt sig i Dyssegårdskirken i Hellerup, i et af arkivskabene med kirkens nodesamling, hvor kirkens nye organist siden april 2018, Merete Kuhlmann, fik øje på det.

På sidste side i manuskriptet står der: ”Dette Eksemplar tilhører M. Wøldike”, og nedenunder er tilføjet med blyant: ”Registrering skitse af F. Viderø”. Der står ikke noget sted, hvem nodeskriveren er. Der er i manuskriptet også adskillige fortegns-rettelser, noteret med blyant, sandsynligvis også Finn Viderøs tilføjelser.

Det viser sig, at Dyssegårdskirkens tidligere organist, Steen Lindholm, for mange år siden havde fået manuskriptet som gave af Mogens Wøldike; MW havde dog ikke oplyst, hvem der har ført pennen på det smukke manuskript.

Manuskriptet er nu overdraget til Det Kgl. Bibliotek, hvor seniorforskere Claus Røllum Larsen og Niels Bo Foltmann er i gang med at se, om de kan finde ud af, hvem nodeskriveren var. I skrivende stund er gåden endnu ikke løst; men der gættes foreløbig på en professionel kopist, pga. den usædvanligt smukke og tydelige nodeskrift. Sikkert er det, at der må være tale om en tidlig afskrift, idet titlen ”Commotio No. I” kun blev anvendt helt i begyndelsen, hvor Carl Nielsen med ”No. I” indikerede, at han havde tanker om flere efterfølgende store orgelværker. Efter hans død kaldtes værket blot for ”Commotio”.

Dyssegårdskirken indbyder til koncert torsdag 4. april kl. 17. Prof. og slotsorganist Bine Bryndorf vil fortælle om samt spille Carl Nielsens Commotio. Efter koncerten kan man besigtige en kopi af det smukke manuskript.

Kilder: Bine Bryndorf og Niels Bo Foltmann