Status over folkekirkens musikliv
Se artiklen, som den blev trykt i Organistbladet nr. 3, juni 2018, s. 12
Denne artikel er en forkortet version af Peter Weincke og Lene Kofoeds artikel af samme navn »Status over folkekirkens musikliv«. Deres artikel i den fulde længde kan læses her.
I 2016-18 foretog organist Peter Weincke og religionssociolog Lene Kofoed en undersøgelse for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) om Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case. Undersøgelsen blev iværksat for at gøre status over folkekirkens musikliv med særligt fokus på menighedsrådenes målsætningsarbejde med kirkemusikken. Rapporten blev offentliggjort på FUV’s hjemmeside, og fra 1. juni kan man på DOKS’ hjemmeside læse en supplerende artikel af Peter Weincke og Lene Kofoed, Status over folkekirkens musikliv, som har særlig interesse for kirkemusikere.
Målsætningsarbejde som visions- og styringsværkstøj har været anvendt i både det private og offentlige Danmark i mange år. At danske menighedsråd forventes at igangsætte et målsætningsarbejde i sognene har da også fremgået tydeligt, siden de nye regler for kirke- og provstikassernes budget og regnskab trådte i kraft den 1. januar 2011.
Men i hvor høj grad lever menighedsrådene op til forventningen om målsætningsarbejde? For at få svar på det, gennemførte Peter Weincke og Lene Kofoed en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse indenfor et udvalgt kirkeligt område, nemlig kirkemusikken.
Respondenterne var et repræsentativt udvalg af menighedsformænd, sognepræster og organister, som ud over målsætningsarbejdet blev bedt om at redegøre for:
• De kirkemusikalske medarbejdere i sognene
• Kor, kirkesangere, børneorkestre, rock- og lovsangsbands i sognene
• Musikgudstjenester
• Medarbejder- og menighedsrådsindflydelse på kirkemusikken
• Kirkekoncerter
• Særlige musikindslag
• Formål med sognenes kor
Besvarelserne viste, at babysalmesangsaktiviteten er særligt populær, idet lidt over en tredjedel af sognene har tilknyttet en babysalmesangsleder. Desuden er der i omkring hvert sjette sogn tilknyttet en organistassistent eller børnekorleder. Det er ikke overraskende i de større sogne, især i byerne, at de fleste musikmedarbejdere findes. Undersøgelsen viste endvidere, at børnekor og frivillige voksenkor er meget udbredte; i lidt færre kirker findes ungdomskor, spirekor eller professionelt voksenkor.
Undersøgelsen stiller spørgsmålet om, hvad menighedsrådsformænd, præster og organister mere præcist vurderer som formålet med de mange koraktiviteter? Her skiller vandene i nogen grad. De fleste peger på, at koret udgør en berigelse af gudstjenestens musikalske udtryk, og at det er et kirkeligt fritidstilbud. I mindre grad vurderes formålet også at være diakonalt arbejde, en måde at forkynde på og led i kirkelig undervisning. Nogle nævner, at det også handler om rekruttering til andre frivillige sammenhænge eller til menighedsrådet. De ”ældre” kor er særligt vigtige som en berigelse af gudstjenestens musikalske udtryk, mens de ”yngre” kors formål vurderes som et led i kirkelig undervisning.
Undersøgelsen kortlægger desuden, hvordan de forskellige grupper vurderer hinandens indflydelse på kirkemusikken. Her er det interessant, at man ikke altid er enige, for eksempel vurderer menighedsrådsformændene sognepræstens kirkemusikalske indflydelse større, end sognepræsterne selv gør, og organisterne vurderer sognepræstens indflydelse endnu mindre end menighedsrådsformændene og sognepræsterne selv gør. Der er dog almindelig konsensus om, at det er organisterne, der har den største indflydelse på kirkemusikken!
Sammenfattende håber Peter Weincke og Lene Kofoed, at deres statusopgørelse kan tjene som inspiration til at iværksætte et egentligt kirkemusikalsk målsætningsarbejde. Undersøgelsen giver et fingerpeg om, hvordan menighedsråd med udbytte kan håndtere og definere deres kirkemusikalske prioriteringer. Kirkeministeriet har nemlig i sine visions- og styringsværkstøjer lagt op til, at veldefinerede målsætninger i de enkelte sogne er forudsætningen for, at menighedsråd og provstiudvalg er i stand til at foretage økonomiske prioriteringer.
Undersøgelsen kan måske også åbne op for yderligere spørgsmål om kirkemusikkens nuværende og fremtidige muligheder og opgaver i folkekirken. Ligesom den kan anspore til kommende mere musikfaglige undersøgelser af f.eks. Folkekirkens opførelsespraktiske mangfoldighed, instrumentarier, koncert- og salmerepertoirer osv.
Rapporten Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case kan læses i sin helhed på: https://www.fkuv.dk/videnscenter/projekter-undersoegelser-og-rapporter/folkekirkens-maalsaetningsarbejde-med-kirkemusikken-som-case
Citatbokse
”Mange mennesker, der måske ikke ellers ville komme i kirken, får ad denne vej (korsangen) deres gang i kirken, de får positive oplevelser med kirken, lærer nogle salmer/om kirkemusik – og kommer måske ligefrem til at holde af nogle af dem, kommer til at kende og måske holde af højmessen og de gudstjenester, de medvirker ved. Får medejerskab af kirken.” (Organist)
”[Koret kan] være et alternativ til den traditionelle gudstjeneste, som meget få i sognet bryder sig om at deltage i. Med et bevidst valg af sange og salmer i koret kan folkekor være et alternativ, der imødekommer den "religiøse følelse", som betyder meget for mange, men som de ellers ikke kan finde rum for. En korprøve kan faktisk bygges op over højmessens skabelon (på nær prædiken!) – uden at korsangerne opdager det!” (Organist)
”At vise, at unge i starttyverne kan fungere som dygtige, engagerede motetsangere, som rollemodeller for bl.a. børne- og spirekorsmedlemmer og aspiranter. Som ungdommelige arvtagere og formidlere af den kirkemusikalske arv og tradition” (Organist).
”Koret er et tilbud om andet fællesskab end de herskende i den aktuelle ungdomskultur. For så vidt diakonalt, men primært socialt. Undervisning skal hér forstås som dannelse, eller gen”opdragelse”.” (Sognepræst).
”Koret er socialt inkluderende, sjovt, sundhedsfremmende, udviklende og med til at forbedre indlæring i folkeskolen.” (Organist).
”Børnekoret er et vigtigt mødested på tværs af alder, hvor man hjælper og støtter hinanden fagligt og socialt, også mht. mobning og uddannelsesvalg. Som fast kirkekor uden kirkesanger har koret ansvar for tjenesternes vellykkede afvikling, det er en stille opdragelse til "voksen-ansvar" helt fra 10 års alderen.” (Organist).