Anmeldelse - Let tilgængelige SAB-satser af svingende kvalitet

Organistbladet december 2017.

Glæde og lys. 16 korsatser til kirkeåret arrangeret for blandet kor SAB a cappella af Naji Hakim. Forlaget Mixtur. Pris kr. 130,-

Når man kender Naji Hakims orgelkoraler, slår man op i den nye node med visse forventninger. Han har jo vist, at han kan kaste et frisk lys ind over pæne, tonale melodier – ofte med en god del humor. Det er kun til en vis grad lykkedes i denne samling.

Det skyldes måske, at Hakim har været fokuseret på at skrive noget, der er velegnet til det knap så skrappe kirkekor med akut – eller permanent – herremangel. Den side af det er lykkedes. Satserne er lette at indstudere, og de fleste af dem vil af sig selv klinge friskt. Kun to af satserne har noget, der minder om polyfoni, ellers er det node mod node. Det er lidt fantasiløst, men let at lære.

De spøjse farvninger, vi kender fra orgelkoralerne, optræder her – når de er der – mest som skæve harmonier. Ofte forfriskende, men i Alle mine kilder lykkes det slet ikke. Satsen ender i en blindgyde.

Der er hele otte romantiske melodier, heraf fire af Barnekow. Laub (3), Nielsen og Ring er også med, og så er der lige den svenske Blomstertid og to barokke visemelodier. Til ca. halvdelen af satserne er alternative salmetekster medtaget, hvilket gør samlingen anvendelig til de fleste af kirkeårets dage – lige bortset fra julen. Der er også henvisninger til andre salmer med samme metrum – ret kritikløst. For eksempel henvises under Fuglevingerne til At sige verden ret farvel. Næppe verdens bedste ide.

En del satser er så enkle, at det ligner en reduceret koralbogssats, hvor der bliver pillet lidt ved harmonierne. Barnekows Morgenstund er vældig koralbogsagtig, men velklingende, så det tilgiver man. Værre er sammes Kærligheds og sandheds Ånd, der er næsten ubærligt banal, og den svenske Nu blomstertiden kommer, der dog rummer et par formildende steder.

De bedste af satserne – Gud Helligånd, o kom, I al sin glans, Kom, Gud Helligånd, kom brat – er rigtig gode og velfungerende, og resten er anvendelig brugsmusik, på nær Kilderne, som jeg ikke ville bruge.

Næsten alle satser står for lavt. Sopranerne får ikke lov at lyse – de kommer højst op på f'', i de fleste satser kun til d'' eller es''. Alterne roder rundt, for en stor del dernede, hvor der er mørke og tænders gnidsel, og kun barytonstemmen ligger for det meste bekvemt, men kan ubesværet synges én til halvanden tone højere på nær en enkelt sats, hvor den sandelig når helt op på es'! Det havde været praktisk, hvis satserne var noteret i tonearter, hvor et nogenlunde kor klinger bedst.

Der er et behov for lettilgængelige, gudstjenesteegnede korsatser til de søndage, hvor mandesiden er underbemandet, eller til de kor, hvor den altid er det. Denne samling matcher dette behov. Men mindeværdigt er det ikke.