Anmeldelse - Kirkesangbogen – en fantastisk samling

Organistbladet juli-august 2017.

Kirkesangbogen. Det Kgl. Vajsenhus forlag. Pris kr. 248,-.

Den Danske Salmebog har 791 salmer! Højskolesangbogen har 572 sange! Er det virkelig ikke nok? Er det virkelig nødvendigt med 229 mere? Altså sange og salmer? Kunne vi ikke slide noget mere på dem, vi har, og evt. få genoplært danskerne til at synge fra salmebogen?

I de sidste 20-30 år har vi oplevet et kæmpe kulturtab i forhold til salmerne. Skolen har efterhånden udfaset det at synge fællessang, seminarierne har skåret ind til benet i forhold til musikundervisningen, og i mange børnehaver og skoler har man ikke turdet synge danske salmer og sange af frygt for at støde dem med en anden tro. Men samtidig er der de sidste år spiret en trang til at finde fællessangen frem igen. Børne- og ungdomskorlivet i Folkekirken blomstrer, Sangkraftcentrene gør deres gode arbejde, og måske opstår der netop midt i narcissismen en trang til at finde tilbage i et fællesskab. Det er i hvert fald det, jeg oplever i mit sogn midt i København, Vesterbro Sogn, hvor den såkaldt kreative klasse efterhånden er i overtal, og hvor de hippe forældre sender deres børn til kor i kirken. Her tror jeg, at en samling som Kirkesangbogen kan bane vejen gennem den kolossale mangel på kendskab til og fordomsfuldhed overfor kirkens sprog hos et i øvrigt åbent og nysgerrigt publikum.

Kirkesangbogen er en fantastisk samling, som rammer midt ind i tiden på bedste vis. Der er sange og salmer fra salmebog og højskolesangbog, og så er der den ene perle efter den anden i en masse forskellige både musikalske og poetiske genrer. Stort og småt. Sange til børn og sange om det moderne menneskes angst og afmagt.

På det poetiske plan er der en kæmpe spændvidde. Fra Steffen Brandt til Ursula Andkjær Olesen, fra Lars Lilholt til Iben Krogsdal, fra Anne Linnet til Inger Christensen,, fra Teitur til Thorkild Bjørnvig, fra Simon Grotrian til Helge Rode. Og det samme på melodisiden, hvor bl.a. en række af denne forenings medlemmer har leveret fint melodistof.

For en ”digt-junkie” som mig er det slet ikke til at holde op, når man først går i gang med at bladre i bogen, læse lidt, synge lidt og glæde sig over, hvordan digtene i al deres forskellighed står side om side, ikke ordnet efter ”rytmisk musik”, eller ”gamle danske” men efter deres egen ordning, nemlig LIVET, ÅRET, DAGEN og GUDSTJENESTEN. Specielt i afsnittet LIVET er underafdelingerne vedkommende og moderne. De handler for mig at se om det moderne menneskes eksistens, og mange af sangene/salmerne henvender sig direkte til os alle sammen på en måde, som jeg ikke oplever hverken Højskolesangbogen eller Salmebogen gør. Afsnittene om SORG og BØN ramte mig dybt.

Det glæder mig, at kunstnere som Anne Linnet, Steffen Brandt, Lars Lilholt mfl., som er enormt kendte og populære i meget store dele af befolkningen, har skrevet lyrik, som er så kirkeligt anvendeligt og som udtrykker et personligt og vederhæftigt trosforhold og tanker om eksistensen. Disse salmer kan for mange kirkefremmede blive en indgang til hele det univers af salmer og sange, som mange af os, der er i miljøet og har været så heldige at blive præget af det, kender og elsker.

Med hensyn til melodier, becifringsvalg og satsforslag bliver det spændende at se den medfølgende koralbog, som udkommer 1. juli. Det becifringsmateriale, som er i selve sangbogen, er meget nemt tilgængeligt, men ind imellem lidt tyndt. I forordet står, at man har valgt melodier efter deres sangbarhed til fællessang, og det er i det store hele rigtigt. Jeg har dog stadig mine forbehold med nogle af de ”rytmiske” melodier, som er lidt for løse i opbygningen, og med uregelmæssig tekstfordeling; f.eks. Bonos (U2) to sange ”I still waited patiently for the Lord” og ” I still haven´t found”, som måske kan fungere, hvis både akkompagnatør og menighed kender dem godt fra indspilninger, men som fremstår uden angivelse af genre (rock, gospel?), og med ganske få akkorder. Det er efter min bedste overbevisning ikke fællessangsmateriale. Ærgerligt nok, når man betænker, at det er verdens måske ”største” rockband, som oven i købet er kristent.

Det er også dejligt, at sange, som vi har sunget i årevis, men som hverken er i salmebogen eller højskolesangbogen, er kommet med, som fx ”Maria gennem torne går”, ”Jeg kommer til din krybbe her”, ”Men det blir atter stille”.

Kirkesangbogen har forfatter og -komponistregistre, gode kommentarer til alle titlerne, og endelig et fint tematisk register med forslag til sang/salmevalg til forskellige former for gudstjenester eller arrangementer. Et godt redskab.