Anmeldelse - Gudstjenesteegnede præludier med personlig signatur

Organistbladet marts 2017.

Bo Grønbech: Otte små præludier for orgel. Forlaget Mixtur. Pris kr. 119,-

Otte små præludier. Bag den anonyme, nøgterne og noget farveløse overskrift gemmer sig en række kompositioner, der viser sig at tjene to formål ud over det indlysende at udbygge og forny repertoiret for os organister til brug i gudstjenesten:

1) Et bidrag til fejringen af 500-året for reformationen.
2) Et særligt fokus på landsbyorglet (med ét manual og måske uden pedal).

Komponisten har således taget udfordringen op med at få mest muligt ud af et instrument med store begrænsninger – og dog et helt og fuldgyldigt instrument.

Fire markante salmer af Luther er blevet taget under behandling. De fire øvrige stykker har – så vidt jeg har kunnet vurdere – ikke luthersk DNA.  Vi bevæger os i strukturer som for eksempel parallelt organum og tambourin i forskellige modale universer, hvor navnlig en persisk modus tiltrækker sig opmærksomhed. Dog: Komponistens kærlighed til og store inspiration af det 20. århundredes franske orgellitteratur fornægter sig ikke, og det understreges da også af en hilsen til le grand Maître: Jean Langlais. Alt dette kombineret med komponistens personlige og kreative signatur fører til en samling af særdeles gudstjenesteegnede præludier med 2 – 3 minutters varighed pr. enhed. Der er anvendt kompositoriske virkemidler fra middelalder og renæssance krydret med opfindsomme og finurlige harmoniske og satstekniske effekter med stor variation i stemning, udtryk og dynamik fra stykke til stykke. Det virker på samme tid gammelt og nyt.

De enkelte præludier:

1) Procession: En festlig, fanfarefuld introduktion med udsmykninger som mordenter og coulée-figurer sætter stemningen: Den faste borg – Luthers ikoniske salme. Den markante åbning leder hen til en fra starten ordret anvendelse af Hasslers – i øvrigt fremragende! – korsats. Denne bliver efterhånden tilføjet lidt improvisatorisk ekvilibrisme og vender siden tilbage til de indledende inciterende motiver.
 
Personligt synes jeg, at Hasslersatsens pludselige dukken op ikke fungerer helt. Det bliver to musikalske verdener, der først står lidt uforstående overfor hinanden. Det bliver dog blødt op, når der bliver leget med stadigt længere melismer mellem verslinjerne.

2) Meditation i persisk modus: En lille perle i mystikkens verden. En fast fjerdelspuls leder os som på en slentretur igennem ukendte gader i en fremmed egn – nysgerrigt iagttagende…

3) Pastorella: Et lille, smukt hyrdebillede en tidlig sommerdag med gøgekuk og en gulspurv.

4) Tambourin: Super idé at lade ”I dødens bånd” ledsage af slagtøjseffekter, triller og ”larm og glæde på markedspladsen”.  Indrettet til det lille orgel naturligvis, men vil nok bedst komme til sin ret med sprøde rørstemmer.  En udgave for klarinet/skalmeje og orgel ville fungere fantastisk.

5) De profundis: Tungt klagende og anstrengt går vi ad ujævne og hullede veje mens kræfterne bliver svagere. Bønnen (Af dybsens nød-temaet) ligger i tenoren, men er næppe hørbar for suk og støn. Meget effektfuldt faktisk!

6) Verset: Til minde om Jean Langlais har vi her en lidt mere kompleks sats med stadigt skiftende takt- og tonearter. En smuk hilsen i Langlais´ univers med Bo Grønbechs signatur. Man fornemmer et gregoriansk motiv, som jeg dog ikke umiddelbart genkender… men helt subjektivt: Måske hæftets bedste sats!

7) Sotto voce: Til minde om komponistens tiptipoldefar, der ifølge en fodnote samlede på gamle folkeviser; og det er nok en sådan, der ligger til grund for denne fine, stilfærdige og meget stemningsfulde sats.

8) Toccatina: ”Nu fryde sig hver kristen mand” som en festlig lille toccata, der dog – helt loyalt overfor salmeteksten – lige standser og skuer tilbage: ”I Djævlens fængsel var jeg sat”. Her er ikke sparet på dissonanser! Men tilbage til de kåde spring går det igen, afsluttende med en lille salut.

Som jubilæumsbidrag er der tale om en vellykket og bredt anvendelig udgivelse med mange flere farver end den tørre overskrift antyder (her kunne vi lære noget af franskmændene: ”Heures mystique”, ”Petites fleurs musicales” – noget mere poetisk!)

Som udgivelse med særligt fokus på landsbyorglet må man også konstatere, at det med fantasi og lidt kreativitet er lykkedes at få meget ud af instrumentet.  Så er spørgsmålet, om landsbyorganisten kan følge med! Til trods for at strukturerne har en vis enkelhed, både harmonisk og melodisk, er der alligevel visse udfordringer i flere af satserne.

Forlaget Mixtur forestår udgivelsen. Hæftet fremstår i et smukt tryk med let læsbar sats – meget brugervenligt.