Anmeldelse - En smuk og iderig Lutherrose

Organistbladet april 2017.

Lutherrosen. 17 salmer med musik af Philipp Faber, Merete Wendler, Merete Kuhlmann, Michael Bojesen, Jakob Lorentzen og Bo Gunge. FUK / Forlaget Mixtur. Salmebog kr. 49,-, Melodisamling kr. 149,-, Antologi for ligestemmigt kor kr. 199,-, Antologi for blandet kor kr. 199,-, Antologi med tekster til Lutherrosen kr. 199,-

Lutherrosen er udgivet i anledning af 500-året for reformationen og består af 17 salmer, melodisamling til 17 salmer, antologi for ligestemmigt kor, antologi for blandet kor og antologi med tekster til Lutherrosen. Projektet er udgivet af Folkekirkens Ungdomskor (FUK), og blevet til på initiativ af rektor for Sjællands Kirkemusikskole Ole Brinth. Det er støttet af Præsidiet for Reformationsjubilæet og Folkekirkens Fællesfond, og har forord af FUK’s formand, biskop Marianne Christiansen, Haderslev.

Tekstantologien lægger ud med 3 større essays. Nils Holger Petersen skriver om Luther som musiker, hans berømte udtalelser om musik og om sammenhængen mellem musikken og Luthers teologi. Desuden giver han et illustrativt eksempel på Luthers musikglæde: Luther talte imod nedlæggelsen af Frederik den Vises kantori efter dennes død: ” De har spildt 3.000 gylden på musikken og i mellemtiden smidt 30.000 gylden om sig”. Disse ting ændrer sig aldrig.

Marianne Christiansen skriver om sammenhængen mellem reformationens nye gudstjenesteforståelse og den lutherske salmesang og om forbindelsen mellem sprog og musik, bl.a. i messesangen. Hun gennemgår Deutsche Messe fra 1525/26 med særligt fokus på de forandringer, der medførte nye salmer og melodier. Hun skriver videre om kirketonearternes særlige karaktertræk og forbindelserne mellem de enkelte messede led og har interessante betragtninger over, hvordan det frie salmevalg, vi har haft i mere end 200 år, har gjort, at salmens liturgiske funktion og bibelske forbindelse langsomt har fortonet sig til fordel for et mere subjektivt forhold til salmevalget.

Ole Brinth tager udgangspunkt i Luthers fortale, som den er at finde i Thomissøns salmebog fra 1569, og som danner baggrund ikke alene for udvalget af tekster til korsatserne, men også hele tanken om, hvad det er at beskæftige sig med salmer og musik som kristent menneske. Også Thomissøns egen fortale tages op som en forlængelse af Luthers projekt på dansk grund. Desuden gøres kort rede for baggrunden for de nyskrevne salmetekster, som præsenteres i Lutherrosens lille salmebog.

Essaysamlingen indeholder udover de tre større artikler kortere betragtninger fra de 8 salmedigtere, de 11 melodikomponister og de 8 komponister til samlingens korsatser (deriblandt 2 gengangere fra melodistoffet).

Her skal særligt nævnes Lisbeth Smedegaard Andersen, der har fire salmer med i salmebogen, deraf en salme over Nicænum ”Herre vi tror” og over Fadervor ”Vor Gud du som er i det skjulte”. At katekismussalmerne således, som en bunden opgave fra FUK, er kommet til ære og værdighed igen, efter at de tilsvarende, lutherske stort set er gået ud af brug, er velgørende. Fadervor, trosbekendelse, de ti bud og læren om sakramenterne bør stadig være børnelærdom for store og små. Det er Biblen i kort form og kristendom i sin essens.  Ps. 130 ”Af dybsens nød”, som også inspirerede Luther til en af hans første salmer, har fået en stærk gendigtning i ”Dit ansigt Herre søgte jeg” med gode billeder og en fin udvikling gennem salmen. Smedegaard Andersen tager i ”Umærkeligt! En efterklang” udgangspunkt i Luther-salmen over dem alle, ”Vor Gud, han er så fast en borg”, og beholder melodien.

Også Iben Krogsdal har haft fat i Luthers ”Vor Gud han er så fast en borg” og ”Af dybsens nød” med sine to salmer. I forhold til ”Vor Gud han er så fast en borg” har hun dog en række forbehold overfor det fjendebillede, salmen så bastant opererer med. Hun kalder sin salme en moddigtning til Luthers, idet hun erstatter det onde, der for Luther var en konkret, ydre virkelighed, med det, der for nutidsmennesket er en indre tilstand. Også i salmen ”Jeg kommer i min dybe nød”, hvor hun føler sig bedre hjemme i denne Davidspsalmes anfægtede sind, ser man det subjektive, nærmest introverte, meget tydeligt. Salmen er et ”nutidsskrig”, skriver hun i sit essay; det moderne menneskes hjemsøgelse og selvransagelse. Blot er jeg ikke overbevist om, at salmen reelt viser en vej ud. Luther selv kalder i ”Om et kristenmenneskes frihed” forholdet mellem Kristus og sjælen for en ”lykkelig byttehandel”, dvs. Kristus overtager menneskets ”udyd og synd” og udveksler det med ”alle goder og salighed”, som sjælen får overdraget. En sådan udveksling afføder noget udadvendt: sang, handlinger eller hvad man ikke ellers kan lade være med. Ikke en hvisken: ”og vi kan tage næste skridt / og hviske tak! Og ånde frit / til du går os i møde” (slutningen af vers 5 af ”Jeg kommer i min dybe nød”).

Holger Lissner, der selv har været tovholder for adskillige salmeprojekter, deriblandt for Salmedigtergruppen og komponistgruppen der udgav Lysets utålmodighed i 2011 med nye salmer til de gammeltestamentlige tekster i gudstjenesten, er repræsenteret med fire salmer. Hans salme ”Når du vil” vandt en konkurrence udskrevet af Sammenslutningen af Evangeliske Kirker i Europa, og er derfor oversat til flere sprog, hvoraf den danske, engelske og tyske version er at finde i denne sammenhæng. Hans salme ”Ti bud er Sinai-lovens tal” er en katekismus-salme, der på udmærket vis gennemskriver de ti bud, kombineret med Fadervor, den gamle og den nye pagt sat ved siden af hinanden. De to andre katekismussalmer fra hans hånd over dåb og skriftemål, udmærker sig ved et menigheds-vi, som gør godt i en nutidens salmeverden, der har det individuelle menneske højt på dagsordenen.

Desuden er der salmer af Inge Hertz Aarestrup, Arne Andreasen, Niels Johansen, Jens Simonsen og Sten Kaalø, som det bliver for omfattende at omtale her.

Det er drevne melodikomponister, hvis melodier er at finde til salmerne, med navne som Willy Egmose (3), Jesper Gottlieb (3), Bo Gunge (2 + 1 bearbejdelse), Christian Præstholm (2), Erling Lindgren (2), Erik Sommer, Åshild Watne, Hans Dammeyer, Birgitte Buur og Arne Andreasen, alle hver 1. I tekstantologien finder man mange gode betragtninger og indgange til det at skrive en salmemelodi, foruden beskrivelser af arbejdet med mange af de præsenterede melodier. Især Willy Egmose og Christian Præstholm har meget præcise og lærerige beskrivelser af deres arbejde med melodier, hvor andre måske skriver mere løst. Fælles er selvfølgelig håbet om, at deres melodier kan fungere som fællessang, og at de lægger noget til salmeteksten, som befordrer dens brug.

De 17 salmer har 19 melodier, idet Holger Lissners ”Når du vil” har tre ret forskellige: En meget enkel og hurtigt indsunget af norske Åshild Watne, en mere kompleks af Christian Præstholm og en udadvendt, liftet af Jesper Gottlieb. Vi har alle forskellige forudsætninger for at holde af de forskellige melodityper.

Ved den flotte markering af hele udgivelsen i Vartov lørdag 4. marts med mange gode indlæg og musikalske indslag, delte komponisten Bo Gunge, der ikke er organist, i sin tale sine medkomponerende organistkolleger op i kasser: De, der foretrak flydestemmer til koralerne på orgel i modsætning til dem, der foretrak kantionalsatsen, og de liftede mod de ikke-liftede. Han selv elskede det hele som kirkegænger, sagde han, og han er vel sagtens ikke den eneste. Én ting er også, hvad man foretrækker selv at synge, og hvad man som organist har bedst erfaring for vil lykkes f.eks. med et konfirmandhold. I denne samling på blot 19 satser er der noget for enhver smag: Præstholm i den ene ende med skiftende taktarter og modernitet i akkompagnementet, over de viseprægede satser af Sommer, Dammeyer og Lindgren til Gottliebs melodier, der er rent liftede.
Alle melodier er enstemmige med i salmebogen, og angivet både med en melodilinje og sats i koralbogen. Melodien er tydelig foroven i selve satsen, ligesom lidt over halvdelen har metronomtal anført. Det er tidligere set, at udgiverne har glemt at slette metronomtal fra den sats, de har fået af komponisten. Er det tilfældet her, var det rart at vide, da tempiene i flere tilfælde er forbavsende rolige. Som de eneste er Jesper Gottliebs satser ikke hensigtsmæssige på orgel. Ovennævnte Bo Gunge går nye veje både i sit akkompagnement til ”Dit ansigt” og i satsen til den eneste salme med en gammelkendt melodi, ”Umærkeligt! En efterklang” med melodien til ”Vor Gud han er så fast en borg”.

Sidst i essaysamlingen findes 4 registre med forslag til, hvordan salmerne og korsatserne kan anvendes i kirkeåret, opstillet både ud fra den enkelte salme eller korsats, men også så man kan gå ind i hver enkelt søndag, helligdag eller periode, f.eks. fastetiden, og få overblik over, hvilken musik der passer. Alt dette prisværdigt sat op af Marianne Christiansen og Hans Christian Magaard til stor gavn.

Det mest imponerende ved Lutherrosen er de to antologier for blandet og ligestemmigt kor. I alt 34 satser af meget høj kvalitet af garvede komponister, flere af dem med egne kor af topkvalitet, som Phillip Faber, Merete Kuhlmann, Jakob Lorentzen, Bo Gunge, Michael Bojesen, Willy Egmose, Birgitte Buur og Merete Wendler. I tekstantologien giver komponisterne korte introduktioner til satserne.  Merete Kuhlmann udvider desuden sin introduktion med nogle overvejelser om korsang i gudstjenesten, som er meget relevante. Satserne for blandet kor spænder fra 3-stemmigt (Michael Bojesens ”Kom, lad os juble” for SAB) til 8-stemmigt med håndklap (Merete Wendlers ”Alle folkeslag, klap i hænderne”). 2 af satserne har orgelakkompagnement, Merete Kuhlmanns ”Lovet være du, Jesus Krist” kan ikke undvære sit, mens Phillips Fabers ”Nu fryde sig hver kristenmand” kan udføres uden. 9 satser er frie motetter med bibeltekster, 5 af satserne er bygget over Luthersalmerne ”Behold os, Herre, ved dit ord”, ”Lovet være du Jesus Krist”, ”Nu bede vi den Helligånd”, ”Nu fryde sig hver kristen mand” og ”Vor Gud, han er så fast en borg”. Bibelteksterne er udvalgt af bestilleren af værkerne og, som tidligere omtalt, valgt med inspiration i Luthers egen fortale, som den er at finde i Thomissøns salmebog. At der også er udsættelser af Luthersalmer, skyldes samme forord, der siger, at ungdommen skal øve sig i at synge flerstemmigt.

Antologien for ligestemmigt kor benytter samme tekst- og salmeudvalg, det bliver således muligt at synge en søndagsmotet for blandet eller ligestemmigt kor, der lovsynger sangen og musikken. En metamotet, kunne man også kalde det.  Her spænder satserne fra 2-stemmighed til 4-stemmighed, ud af 20 satser har 13 orgelakkompagnement.

For begge antologier gælder det, at der er stor iderigdom og fantastisk flot gejst. Det musikalske niveau er højt, men sværhedsgraden desværre også. Kun to satser fra den ligestemmige antologi har f.eks. en tilgængelighed, som jeg ville anse for passende ved vores årlige FUK-koncert for Ribe Stift i Domkirken. Begge er af Birgitte Buur, der måske som den eneste har løst opgaven med at gøre udgivelsen til et fællesprojekt, som så mange som muligt kunne prøve kræfter med. Hvis det var det, FUK ønskede. Antologien for blandet kor kan formodentlig få større udbredelse, i hvert kor er der jo ofte nogle stykker, der kan mestre svære intervaller, rytmer og vanskelige samklange, og som kan trække de andre med. Der er også blandt satserne for blandet kor en større andel, der kun kræver ”øvede” korsangere, ikke ”meget øvede”, end man finder i antologien for lige stemmer, hvor over halvdelen af satserne efter min vurdering kræver elitekor. Det vil komme an på en prøve, om jeg er helt galt på den. Det kunne man jo håbe.

Udgivelsen fremstår i smukt design med tydelig sats og snart sagt ingen trykfejl i teksterne. Det er Forlaget Mixtur, der står for endnu en smuk og håndterbar samling bind. Også nodesatsen er meget læseværdig. Blot går det over min forstand, at man i en sats, ”Alle folkeslag, klap i hænderne” af Merete Wendler, ikke alene har forskellige metrum parvis mellem de fire stemmer, men også parvis forskudte taktstreger. Det forekommer urimeligt vanskeligt at læse. Men alt i alt en imponerende udgivelse, som varmt kan anbefales.