Anmeldelse - At åbne vejen for Mendelssohns Reformations-symfoni i kirken
Organistbladet juni 2017.
Felix Mendelssohn Bartholdy: Ein feste Burg. Reformations-Symphonie sats 3 og 4 arrangeret for soli, kor og orgel af Torsten Sterzig. Tekst: Efter Sl. 46 af Martin Luther og Torsten Sterzig. Breitkopf & Härtel. Pris 9 Euro
Felix Mendelssohn Bartholdy: Symphonie in d, ”Reformations-Symphonie” Op. 107. Urtextudg. Christopher Hogwood. Partitur. Bärenreiter
Mendelssohns d-mol-symfoni, Reformationssymfonien, blev skrevet i 1830 til fejringen af 300-året for den Augsburgske Konfession og er, selvom den aldrig har været en af komponistens mest populære symfonier, blevet berømt for at citere ”Dresdner Amen” i første sats (Wagner genbrugte det senere som gralstema i Parsifal), og den udstrakte brug af Luthers Ein feste Burg i finalen. Født af jødiske forældre blev Mendelssohn protestantisk (reformert) døbt i 1816, og med denne symfoni har han villet sætte Luther et musikalsk mindesmærke. Den eksisterer i to versioner, som man kan finde i urtekstudgaven fra Bärenreiter, hvoraf den oprindelige rummer en interessant recitativisk overledning mellem tredje sats og finalen, måske inspireret af Beethovens 9. Symfoni. I dag spiller man normalt den reviderede og opstrammede version.
Symfoniens ukonventionelle stilling mellem kirke og koncertsal har gjort den til lidt af et særtilfælde. I sin meget anbefalelsesværdige bog Døden og Evigheden i musikken omtaler Eva Maria Jensen Reformationssymfonien som et led i en proces i 1800-tallet, hvor den religiøse musik bevæger sig fra kirkerummet til koncertsalen, fra at være liturgisk bundet til at være oplevelsesbundet. Hos Mendelssohn omformes det kirkelige ritual, så det bliver kunst, er hendes tese.
I anledning af reformationsjubilæet har Breitkopf & Härtel udgivet en bearbejdelse af symfoniens to sidste satser for soli, kor og orgel med det udtrykkelige formål at føre værket den modsatte vej - tilbage til kirken. Noderne er uændrede, men brugen af sangstemmer giver Luther-koralen i finalen ordene tilbage. Torsten Sterzig skriver i sit forord, at ”en indre musikalsk nødvendighed for at tekstere fjerde sats findes utvivlsomt ikke. Men den kendsgerning, at Mendelssohn besluttede sig for en udelukkende instrumental løsning, udelukker alligevel ikke muligheden for at give koralen Luthers tekst tilbage. Et eksperiment, der navnlig synes retfærdiggjort i vor tid, hvor koralteksten Ein feste Burg, for slet ikke at tale om den trosvished, som Luther og Mendelssohn på hver deres måde forbandt med den, er blevet langt mindre selvfølgelig”.
Det er ikke første gang, symfonien er blevet arrangeret for orgel. Så sent som på årets DOKS-stævne kunne man høre to satser fra William Bests udgave for orgel solo. Og lægger man for et øjeblik de principielle diskussioner om værkets karakter til side, har Torsten Sterzig med sin bearbejdelse givet kirkemusikere et fint og anvendeligt stykke for sangstemmer og orgel af ca. 15 minutters varighed. Bearbejdelsen er godt lavet. Mange afsnit, f. eks. de firestemmige fugerede afsnit i Bach-stil i finalen, er oplagte til korisk udførelse. Andre passager har krævet lidt opfindsomhed for at få det til at lykkes, f. eks. kombinerer arrangøren elegant finalens hovedtema, der er rent instrumentalt, med ”Ein feste Burg”-temaet i koret.
Tredje sats er en Lied ohne Worte, som vi kender fra klaver- og orgelværkerne, og bliver her til en ”Lied mit Worten”, med en tekst som arrangøren parafraserer fra Sl. 46, der også har dannet udgangspunkt for Luthers salme. Satsen har fået lidt ekstra længde ved at repetere et enkelt afsnit. Det er der kommet en smuk duet for sopran og tenor ud af.
Torsten Sterzigs bearbejdelse giver organisten en taknemmelig opgave. Korstemmerne stiller kun moderate krav; til gengæld skal der være tilstrækkeligt med sangere til at danne et ekstra unisont cantus firmus-kor. Derudover kræves sopran- og tenorsolister, der begge har et sikkert højt A. Til festlige lejligheder, som f. eks. reformationsfejringer, hvor man har et stort kor til rådighed, kunne det være en interessant opgave at kaste sig ud i dette eksperiment med udvidelse af det kirkelige Mendelssohn-repertoire.