Anmeldelse - Sådan kan man spille Bach!

Organistbladet maj 2016.

Hans Fagius: Johann Sebastian Bach: 49 Organ Works. Pedagogical edition with fingerings and interpretation suggestions. Tekstbind og nodebind. Sensus Musikböcker nr. 33. Gehrmans Musikförlag AB, Stockholm 2015 Vejl. Pris kr. 499,-

Det hører til sjældenhederne, i hvert fald på vore breddegrader, at prominente undervisere udgiver pædagogisk materiale baseret på deres mangeårige undervisningserfaring og egen praksis som udøvende musiker. Derfor påkalder det sig stor interesse, at professor Hans Fagius har udsendt en pædagogisk indføring i Bachs orgelmusik og forslag til udførelse af samme.

Fagius vil være kendt af de fleste som en markant orgelprofessor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium gennem en årrække, og en uhyre flittigt koncerterende musiker samt for sine mange cd-indspilninger. Jeg havde selv fornøjelsen af at studere hos ham i solistklassen på konservatoriet, og professoren har bestemt sat sine spor!

Hvordan spiller man J. S. Bach? Ja, det er der utvivlsomt rigtig mange meninger om, og det er altid interessant at høre kompetente bud på sagen, så længe det kan lykkes at udveksle synspunkter i fred og fordragelighed. Vi har ikke overleveret en levende tradition for udførelsen af Bachs musik, som vi har fra f.eks. Beethoven, gennem dennes elevers elever osv. Først med Mendelssohns opførelse af Matthæuspassionen i 1829 kom der for alvor skub i interessen for mesteren og udgivelsen af hans samlede værker. Men uden en levende tradition, hvad gør man så?

Det kræver en modig professor at give sig i kast med opgaven med i skriftlig form at give et bud på forståelsen og udførelsen af Bachs orgelværker. 

Selve udgivelsen består af to hæfter, en tekstbog med en fyldig introduktion til forståelsen af Bachs orgelværker og hvad dertil hører, og en kort introduktion til de udvalgte orgelværker samt et nodehæfte med de selvsamme orgelværker. Begge hæfter er forsynet med spiralryg. Jeg hader spiralryg, men kan godt se et vist argument for anvendelsen. Begge hæfter er jo at betragte som arbejdsbøger, og på denne måde bliver de nemme at slå op i og nemme at have stående (evt. ved siden af hinanden) på nodepulten. Både tekst og noder er enkelt og smukt sat op, med en god og let læselig typografi, og trykt på let tonet, kraftigt papir. Teksten står ret tæt i teksthæftet, men det går.

Bogens tekstdel byder på en kortfattet oversigt over stationerne i Bachs liv og et fint kapitel med overblik over Bachs orgelmusik. På 4½ side får vi faktisk en glimrende introduktion til et meget stort emne: Artikulation. Angående forsiringer, et andet af de helt store emner, så gennemgås d`Angleberts forsiringstabel fra Wilhelm Friedemann Bachs Klavierbüchlein med de mest almindelige typer forsiringer og et par stykker til. Det er meget overskueligt og lige til at slå op og kigge efter, hvis man støder på forsiringer man ikke lige husker. Det bedste afsnit er afsnittet om affektlære og (tal)symbolik. En kompositions affekt - eller vi ville måske sige: grundstemning - var noget uhyre vigtigt, hvor valg af toneart og taktart indgik som væsentlige parametre. Her bringes også en fin oversigt over de absolut vigtigste retoriske figurer og eksempler på anvendelsen af disse. Et andet aspekt i den mere spekulative afdeling er talsymbolikken i Bachs musik. Hvad enten man finder det interessant eller ej, så er den helt tydeligt til stede. Som de fleste jo nok ved, har Bach moret sig med at bringe sit eget navn som en slags visitkort en del steder i sine værker. Og ellers muntret sig med talsymbolik, og her er eksemplerne utallige. Selvom Fagius henviser til relevante opslagsværker, f.eks. Walther, Mattheson eller Carl-Philipps traktat, så savner man nu en litteraturliste – brugsudgivelse eller ej. Det havde været en hjælp for dem, der gerne skulle få lyst til at studere videre.

I bogens forord beretter Fagius om ideen til projektet og ikke mindst hvilken målgruppe bøgerne henvender sig til: begyndere og studerende der har påbegyndt studiet. Det sidste tror jeg mest på. Erfaringsmæssigt er det utrolig svært at mestre en differentieret artikulation som begynder. Og uanset hvor grundigt Fagius går til værks, så er det nok mest hensigtsmæssigt at anvende samlingen som undervisningsmateriale med en erfaren lærer i baghånden. Som selvstudium egner det sig klart bedst til en mere viderekommen studerende. Man kunne også have valgt at vedlægge en cd med eksempler på artikulation, evt. demonstrere grader af adskilthed og have bragt flere passager spillet med forskellig artikulation. Det havde naturligvis gjort projektet til et endnu større arbejde, men kunne måske have været gavnligt til mere uøvede organister i artikulationens verden.

Fagius giver sig selv en nærmest umulig opgave med på ganske få sider at sammenfatte en introduktion til Bachs orgelværker og Bachs univers. Men man må sige, at han slipper særdeles godt fra det. Emnet er jo enormt, det er en hel verden i sig selv. Men et sted skal man jo starte, og det kunne passende være her. Det er overskuelig læsning og giver lyst til at vide mere.

Sidste halvdel af tekstbogen rummer korte introduktioner til de enkelte orgelværker. Ved de koralbundne orgelværker har man trykt den pågældende koral énstemmigt og med første vers på både tysk og engelsk, hvilket er en strålende ide. Ofte er det jo første vers som Bach tager udgangspunkt i ved udarbejdelsen af en koralbunden sats. Der er lagt vægt på at beskrive det enkelte værks affekt og bud på artikulation med enkle, illustrative eksempler, samt et bud på tempo og registrering. 

I nodehæftet finder man de udvalgte 49 værker forsynet med finger- og fodsætning samt artikulationstegn. Alt er velgennemtænkt og grundigt gennemarbejdet. Jeg har spillet alle 49 orgelværker igennem og er bestemt imponeret over det meget omhyggelige og grundige forarbejde. 

Udvalget af værkerne kan man selvfølgelig diskutere. Formålet har været at præsentere et udvalg af Bachs orgelværker som måske ikke lige hører til de mest opførte. Her har man prøvet at blande kortene på bedste vis. Der bydes på et fint udvalg af koraler fra diverse samlinger: Neumeister, Schübler, Achtzehn Choräle og koraler fra Dritter Teil. Det forekommer at være et lidt besynderligt valg, at der også medtages flere af de 8 små præludier og fugaer, som jo definitivt ikke er af Bach. Men de er selvfølgelig meget anvendte. Blandt de frie orgelværker finder man satser fra Pastoralen, den ”lille” e-mol BWV 533, Præludium i G-dur BWV 568, Canzona i d-mol, den smukke c-mol trio efter Fasch, første sats af Es-dur triosonaten, Præludium og fuga i a-mol BWV 543 og den nok så berømte Toccata i d-mol afrunder udvalget. Alt ordnet med en fin progression.

Hvis man er vant til at spille efter et rent og renset nodebillede, skal man lige vænne sig til, at der nu pludselig står rigtig mange informationer til den spillende. Men det hører med i pædagogisk materiale, som dette jo er.

Det er en flot og fornem udgivelse, som jeg gerne vil anbefale varmt – også til orgellærere. Vi har vist alle en mening om hvordan man kan/bør spille Bach, men ligefrem at skulle ytre sig om det i en mere systematisk og skriftlig fremstilling, vil de fleste nok afholde sig fra. Derfor aftvinger denne udgivelse stor respekt. Godt gået, professor!