Skrevet af Eva Maria Jensen.

Anmeldelse - Præstholms præstation

Organistbladet februar 2016.

Organ Chorales by Christian Præstholm. 52 orgelkoraler spillet af komponisten på orglet i Sct. Mortens Kirke, Randers. 2 cd’er. Helikon HCD 1081-82. Noder kan bestilles hos komponisten: www.christianpræstholm.dk

Jeg må indrømme det: Jeg har været skeptisk. To cd-er med nykomponerede koralpræludier, det var ikke noget jeg almindeligvis ville anskaffe mig. Men allerede efter de første eksempler på Christian Præstholms værker måtte jeg indrømme, at jeg ikke havde nogen grund til at være skeptisk. Og efter nogle flere eksempler kunne jeg konstatere, at det var længe siden jeg har følt mig så godt underholdt, som det her blev tilfældet.

Selvfølgelig hjælper det, at værkerne er blevet indspillet på et stort, flot orgel med – hvis jeg har talt rigtigt – 51 stemmer og mange muligheder for farvekombinationer. Men jeg tror, at også vi, der sidder ved små orgler med ”sennep og ketchup” (mixtur og en eller anden rørstemme, som kan bruges i de sjældne øjeblikke, hvor den ikke er falsk, som de eneste variationsmuligheder) kan have fornøjelse af Præstholms præludier (i hvert fald af dem, der ikke er ”fejende flotte”). 

Komponisten – og solisten – har ikke været karrig med ord, der karakteriserer de forskellige præludier. Lytteren (i hvert fald hvis der er tale om en organist) opfordres til ikke at læse forklaringer før efter lytningen. Så bliver fornøjelsen større, når man selv opdager, hvor inspirationen til dette og hint værk kommer fra. Jeg har i hvert fald lagt tekstheftet til side, for ikke at spolere glæden ved gættelegen. Og snart vidste jeg, at nøgleordet til forståelsen af Præstholms musik er netop ordet ”leg”. Ikke kun den ”legende lethed” hvorved han jonglerer med utroligt mange inspirationskilder, men også den ”legeglæde” han selv må have følt, da han komponerede præludier. Og så forstod jeg faktisk noget, jeg endnu ikke havde forstået i hele mit lange liv. For jeg har altid opfattet kompositionsprocessen som en ret møjsommelig affære. Jeg har altid været forundret over, at man kan være i gang med noget dag efter dag (eller uge efter uge, eller måned efter måned). Og så forklarede Præstholm det for mig i én sætning: ”Nogle løser krydsogtværs og sudoku, andre går i haven eller læser romaner – jeg slapper rigtig godt af med at pusle små melodiske og rytmiske motiver sammen, og jo sværere opgaven jeg stiller mig er, desto større er tilfredsstillelsen, når og hvis det lykkes”. Selv er jeg en passioneret krydsogtværs-løser. Jeg kan vende tilbage til de uløste af slagsen og være lykkelig, når de pludseligt går op. Når ens sind åbner sig for andre muligheder end dem, det havde låst sig fast på. Derfor talte sammenligningen pludselig til mig. Legen, den tilsyneladende unyttige beskæftigelse, der kan bringe så meget glæde. Krydsogtværsen kan sjældent glæde andre end den, der løser opgaven. De komponerede værker kan bringe glæde til mange flere. Så ære være alle de passionerede mennesker, der finder glæde i at komponere. Også for orgel. Også det, der rubriceres som ”gudstjenestemusik”. Vi er mange, der helt sikkert vil finde glæden i Christians Præstholms værker. 

Hans skaberglæde og spilleglæde – for der er tale om en eminent virtuositet og meget flot interpretation af egne værker - smitter af på tilhøreren, der ikke kan andet end at glæde sig. 

Men lad os lige gå på et kort strejftog i den præstholmske musikalske have, hvor der er så mange flotte planter. Her finder vi koraler af den traditionelle slags, med cantus firmus synlig fremme, præsenteret i nye omgivelser, der pludselig viser melodien fra en helt anden vinkel. Og man kan ikke andet end at forundres over at noget, man kender så godt, pludselig kan lyde som noget helt nyt. At Til himlene rækker kan lyde som en glad march udført af balletdansere, at Herre Gud, dit dyre navn og ære bliver til en mazurka, at Når i den største nød vi stå lyder som var den skrevet af Messiaen, og I østen stiger solen op er dejlig jazzet. I Alt, hvad som fuglevinger fik lukkes pippende fugle (og en gøg!) ind, og Kom regn af det høje! begynder med enkelte regndråber, før det rigtig begynder at regne. Hvad kan os komme til for nød præsenterer sig som en vaskeægte pastorale. For der er tale om en hyrde i første vers, og hyrder spiller, som bekendt i 6/8, eller 12/8-metrum, en siciliano. Det var nemlig hyrder fra Sicilien, der drog op til Rom og spillede på Peterspladsen julenat. De kaldtes ”piffari”, og den pastorale sats (indledning til den korte fødselsscene) i Messias hedder ”pifa”, for Händel har også hørt dem. Og Christian Præstholm kender musikgenrens rødder. Næste år vil jeg føje hans koralpræludium til den lange række af pastoraler, som jeg spiller ”op til Jul” som en slags meditationsmusik, hvor folk kan komme og gå, tænde lys og se på de mange billeder af engle, som ledsager musikken (på skærmene).

Og jeg kunne blive ved. Hver en sats er værd at lære nærmere at kende. Der er stille meditationssatser og flotte store postludier. Der er også koralvariationer (Dejlig er den himmel blå og Til himmels for den ærens drot). Gang på gang udbrød jeg for mig selv: ”hvor smukt”, når en ellers kendt sag blev til et vidunderligt stykke musik (f.eks. Jeg er træt og går til ro). Præludiet over Ingen er så tryg i fare er blevet min personlige favorit – den naive, lidt vækkelsesagtige, romantiske tone. Da jeg studerede på konservatoriet (og det er længe siden) kaldte man det for ”dårlig smag” – herligt!

Om det at lave pasticher over andre komponisters tonesprog siger Christian Præstholm i forbindelse med præludiet til Min Jesus lad mit hjerte få ”… når nu Nielsen ikke selv skrev en orgelkoral over sin egen melodi, selv om han var meget glad for den, så må man godt hjælpe lidt til”. Ja, det må man gerne! Og tusind tak for det!

Så – nu lyder opfordringen til mine kollegaer: Tag fat i Præstholms præludier og udvid jeres repertoire med disse herlige satser, som helt sikkert vil glæde både Jer selv og – forhåbentlig – jeres menighed. 

PS. I DOKS’ nytårspublikation 2016 kan man finde Christian Præstholms sats for orgel og solosang: Så fast en borg.