Anmeldelse - Gedigne salmetekster og –melodier
Organistbladet juli 2016.
100 salmer. Et salmebogstillæg. Tekst og musik af Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner, Iben Krogsdal, Lars Busk Sørensen, Simon Grotrian, Hans Anker Jørgensen, Bent Fabricius Bjerre, Caroline Borello, Erling Lindgren m. fl. Salmebog 168 sider, pris kr. 150,-. Koralbog 120 sider, pris kr. 350,-. Eksistensen 2016.
Der er efter sigende skrevet mere end 16.000 nye salmer siden 1980’erne. Det er et kæmpe stof at forholde sig til, når man udgiver en ny salmesamling, også selvom man ikke har alle 16.000 inde til overvejelse. Den nye samling 100 salmer, der netop er udkommet på Eksistensen (tidligere Anis), er en samvittighedsfuldt udvalgt samling af gedigne tekster og melodier, der opfylder stort set alle betingelser for at være brugbare som fællessalmer, både hvad angår metrik, sangbarhed og indhold.
Salmerne er udvalgt af en redaktionsgruppe: Morten Skovsted (formand), Eva Holmegaard Larsen, Hans Dammeyer, Kirsten Nielsen, Mads Djernes, Ole Bjerglund Thomsen, Søren Kinch Hansen og Tine Lindhardt, 3 organister (deraf en også præst) og 5 teologer. En lang række danske og nogle få udenlandske forfattere er repræsenteret, de hyppigste er: Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) med 12 salmer, Iben Krogsdal (f. 1967) med 11, Holger Lissner (f. 1938) med 11, Lars Busk Sørensen (f. 1930) med 10, Simon Grotrian (f. 1961) med 8 og Hans Anker Jørgensen (f. 1945) også med 8. Komponistlisten er en anelse længere, og her er de hyppigste: Erling Lindgren (f. 1951) med 9, Jesper Gottlieb (f. 1962) med 8, Erik Sommer (f. 1948) med 8, Willy Egmose (f. 1944) med 7, Caroline Borello Lerche (f. 1974) med 4, Christian Præstholm (f. 1972) med 4, Hans Dammeyer (f. 1962) med 4, Jakob Stevns-Lorentzen (f. 1968) med 3 og Merete Wendler (f. 1958) med 3.
Bogen er delt op i 12 hovedafsnit: Årstidens salmer (13 salmer), Morgen- og aftensalmer (6 salmer), Kirkeårets højtider (20 salmer), Dåb (6 salmer), Nadver (5 salmer), Konfirmation (2 salmer), Vielse (4 salmer), Begravelse, sorg og savn (3 salmer), Kirken og gudstjenesten (6 salmer) Skaberværk, tak og bøn (17 salmer), Bibelske salmer (5 salmer) og Liv og tro (13 salmer). Flere af disse hovedafsnit er til orientering delt op i underafsnit, f.eks. er Liv og tro delt op i 6 underafsnit: Næstekærlighed, Lov og nåde, Undren og nærvær, Tro, Klage og Det levede liv. Der er således god hjælp at hente, når man skal vælge salmer til en gudstjeneste eller andet.
Kun 4 af salmerne har melodier fra Den Danske Koralbog. Derudover kendes en håndfuld allerede fra Højskolesangbogen. Langt de fleste andre var for mig ukendte, og det skyldes måske til dels, at 20 % af melodierne er skrevet i 2015, hvilket tyder på stor aktivitet i de sidste måneder inden færdiggørelsen af udgivelsen. Tilsvarende er 15 % af teksterne skrevet eller bearbejdet i 2015. Omkring 40 % af salmerne er fra før 2000, blandt dem er nogle få gammelkendte som Tak Gud, for denne lyse morgen, Solen begynder at gløde, Nu tændes tusind julelys og Sov du lille, sov nu godt, men også digte af Nis Petersen, Ole Sarvig og Tove Ditlevsen, der nu er fundet egnede som salmer.
Melodierne er noteret på 3 systemer. Øverste system er melodistemme med underlagt tekst, de to underliggende systemer melodi med akkompagnement, dog således at melodien altid ligger øverst i akkompagnementet. I de tilfælde hvor der er mellemspil, er det rart og overskueligt, at melodistemmen er at finde på sit eget system, hvad enten det melodiøse mellemspil er noteret med små noder, eller der kun er pauser. Alle melodier undtagen én - komponisten Mikkel Andreassen har uden tvivl sin egen pointe - har metronomtal. Alle satser er komponisternes egne. Det betyder, at metronomtallene også skal tages alvorligt, hvad der giver nogle meget langsomme tempi af og til, f.eks. Arne Andreasens Se min engel og Erik Sommers Gå gennem byens lange gader. Eller ekstremt hurtige som f.eks. Hans Dammeyers Vi finder fred i kirken, hvis metronomtal halvnode = 68 måske er en trykfejl.
Satsteknisk møder vi kun den firstemmige node-mod-node-sats i få melodier ud over de melodier, der er taget direkte fra Koralbogen. Der hersker velordnet mangfoldighed i de forskellige satstyper: Tostemmige, trestemmige og firstemmige satsformer blandes både i bogen og i den enkelte melodi. Karakteristisk for de fleste satser er, at der er længere mellem akkordskift end i vanlig koralbogssats, og det er velgørende og inspirerende. En udbredt brug af flydestemmer gør melodierne mindre tunge og akkordmæssigt mere interessante. Et par gange støder man på det dybe h, som ikke findes på orglet, men bortset fra det kan langt de fleste overføres frit fra klaver til orgel og omvendt, de ”liftede” dog som vanligt knapt så overbevisende. Satserne er overvejende lette at gå til, 3-4 af dem giver en utrænet ”lifter” som mig hovedbrud, andre vil nok ingen problemer have. Et par kedelige ledetonefordoblinger skurrer i ørerne (Werner Knudsens Når jord og himmel mødes takt 13 og Christina Borello Lerches Gud ånder i kornet takt 5), ellers er der ikke meget at være sur over.
Hvad man anser for en god salmetekst, er stærkt subjektivt. Det er så nemt at tage de gamle frem og holde dem op som panser mod alt nyt. Men man kan også prøve, om man kan genfinde Brorsons smagen på vokalfarverne i Her vil ties, hans evne til at sende blikket rundt: Højre, venstre, ned og op i Op, al den ting eller hans inddragelse af alle 5 sanser i Når mit øje, træt af møje, alt sammen elegant bundet til bibelordet. Eller Kingos sans for form med indledning, emne/problemskildring og forløsning og hans eminente evne til ikke bare at sige, at han er bange, ked af det, glad m.m. Han kan også beskrive ret indgående, hvorfor det forholder sig sådan. Og Grundtvigs natursyn i Nu falmer skoven, hvor hvert eneste naturbillede kun er der i kraft af den genklang, der er i forhold til Skaberen.
Disse elementer findes også i de nye salmer. Hos Simon Grotrian finder vi glæden ved klangfarven, den underforståede bibellæsning og de altid nærværende sakramenter i f.eks. Et kors af påskeliljer står. Hos Iben Krogsdal finder vi den livsnære beskrivelse af den nagende angstfølelse i Som hjorten der tørster, og Inge Hertz Aarestrup forbinder vinterstormen med Guds og Jobs opgør i Når vinterstorme hærger.
Det er altid rart, hvis der er en lille skævhed i en melodi: toneartskift (Axel Madsens Det var så forunderlig klart i nat), skiftende taktarter (Jakob Stevns-Lorentzens O, Gud bag svarløs dag), kirketonalitet (Mikkel Andreassen Et kors af påskeliljer står), eller en slutning, der ikke ender hjemme (Willy Egmose Solen begynder at gløde). Alt dette er der dog kun få eksempler på, sangbarhed og regelmæssighed er sat i højsædet, al ære værd med det formål at opnå en fuldtonende menighedssang.
”Det guddommelige ligger i følelserne”, siger Anne Linnet. Og det er meget betegnende for, hvad kirken er oppe imod i disse år. Følelsen er Gud, ud med dogmer og ritualer. Kristendom uden Kristus. Denne samling går heldigvis ikke ind på den præmis, men for min skyld måtte bibelnærhed, dogmatik og liturgi alligevel gerne spille en større rolle i disse nye salmer. En af de digtere, der står stærkest i det felt, er Hans Anker Jørgensen. Klar teologi og godt flydende sprog.
Skønt jeg lige som alle andre har opdaget, at de nyere melodier fænger hurtigere end de gamle hos børn og konfirmander, bliver de ikke min kirkemusik. Lige så velegnede de ville være til en højskolesangbog, lige så utilfredsstillende er de til en salme. Således bliver f.eks. Simon Grotrians Guds nåde er en vintergæk ikke fuldt forløst i Jesper Gottliebs melodi; teksten kræver færre tonale svar for at åbne sig. Bedst forløser de mere komplekse melodier teksterne uden at lægge en alt for hyggelig stemning ned over dem. Og en tango i en dansk folkekirke (Gud Helligånd, tænd ild i vore tanker)? Det er et herligt arrangement af Peter Arendt, men tak, helst ikke, hvis jeg kan blive fri.
Salmebogen er nummereret fra nr. 800 og frem, så der ikke opstår forvirring i forhold til Den Danske Salmebog, når den er i brug. Designet er smukt af både salmebog og nodebog, der desuden har et glimrende format. Ingen trykfejl fundet, det er imponerende. Det bliver spændende nu at se, om den kan blive en virkningsfuld øvelse op til en kommende ny salmebog, når tiden til en sådan er inde.
Midi-afspilninger af alle melodier er at finde på Eksistensens hjemmeside, hvor man også kan finde forord og alle forfatter- og komponistnavne.