Martin Luthers teseopslag mod afladshandlen i Wittenberg 31. oktober 1517 – 2017
Organistbladet december 2015.
At augustinermunken Martin Luthers reaktion mod det pavelige afladssystem i 1517 skulle medføre så store politiske og kirkelige omvæltninger, som tilfældet blev, havde ingen – og vel heller han selv – forestillet sig.
Var det ikke sket, havde du næppe siddet med DOKS’ medlemsblad i hånden, og vore danske organiststillinger med indgående fast løn til den første i en måned ville heller ikke foreligge – for nu at konkludere i den nære sammenhæng. Så vi har meget at takke Martin Luther for.
Hele reformationens forløb, følgevirkninger og samfundsmæssige, kirkelige og kulturelle konsekvenser drøftes livligt i denne tid, og der er en generel konsensus om, at dette må markeres på værdig vis.
Tyskland har planlagt en nedtælling til 2017 – en dekade, hvor hvert år i tiåret får et særligt tema. Den påbegyndtes i 2008 ved en festgudstjeneste i Wittenberg, og herefter breder Luther-emnerne sig ud år for år mod et mere og mere internationalt sigte.
Tyskland har samtidig brugt anledningen til en gennemgribende restaurering af bygninger i Wittenberg, Erfurt og Torgau, således at turister (og ”pilgrimme”) i selve 2017 kan valfarte til de berømte Luther-steder og se dem prægtigt istandsat.
I Danmark har de enkelte stifter alle nedsat reformationsudvalg. Den samlende koordinering var under fhv. biskop Niels Henrik Arendts sikre ledelse, og det har været et stort tab, at Niels Henrik Arendt døde uventet i 2015. Noget af det sidste, Arendt udtalte til de enkelte stifter var sætningen ”Kill your darlings” – nemlig i den betydning, at nu var der rigeligt med forskellige initiativer, og tiden var inde til at se sine visioner efter i sømmene. Hans efterfølger er forhenværende rektor ved Syddansk universitet, Jens Oddershede. Han har så – på luthersk vis – menighedens tilgang til denne post, idet hans arbejdsfelt ellers er kemi. (Dr. scient.)
Adskillige læsere af denne lille opsats vil derfor for længst have indgået i et Luther-projekt, men skulle dette ikke være tilfældet, er det ved at være sidste udkald for – især – opmærksomhed på udvidet budgetansøgning, men også for en samlet planlægning i et provsti, en geografisk naturlig kreds, en institution, eller blot individuelt.
Indgangen til Martin Luther er i den grad mangfoldig: Ud over den indgående sproglige, kunstneriske og kirkereformatoriske betydning, som ”vores” platform tager afsæt i, sættes Luther af nye skribenter ind i en politisk og samfundsrelevant kontekst sammen med hans sociale betydning som gift præst med en stor husstand, venner, hjælpere og kolleger. Luthers polemiske udfald, jødefordomme og brovtende sprog og satiriske evner er andre områder som ikke lades uberørt.
En basal gennemgang af hans salmer, hans gudstjenestereform, hans samarbejde med Johann Walter og hele den protestantiske kirkemusiks skabelse er et godt afsæt for os som kirkemusikere; men da Luther jo netop gjorde oprør mod det vedtagne, er det en udfordring at få en historisk markering belyst i et forum, der yder Luther en form for gerningsretfærdighed! Således, at en moderne tilgang til en markering i høj grad kan have sin berettigelse.
Tyskland har fået årstallet 1517 mejslet ind i en international sammenhæng. En kirkemusikalsk række kan nemt bindes op herefter: 1525 Præsteskolen i Haderslev, 1527 Deutsche Messe, 1528 Malmø-salmebogen. Danmark vil antagelig fejre 1536 som årstallet for reformationens indførelse, så yngre organister har noget at se frem til.
DOKS’ bestyrelse har fundet anledning til at kombinere nytårspublikationerne 2015-2017 med reformationsmarkeringen med den forhåbning, at det musikalske materiale kan blive nyttige redskaber i den sammenhæng.
Henvisninger – kun et lille udpluk – botanisér selv:
http://luther2017.dk/jubilaeet/reformationen-paa-nettet/
http://www.kantoreiarchiv.de/archiv/a_cappella/motets/walter/
Martin Schwarz-Lausten: Martin Luther – munk, oprører, reformator (Alfa, 2005)
Heinz Schilling: Martin Luther – rebel i en opbrudstid (Kristeligt Dagblads forlag, 2014)
Niels Henrik Ahrendt: Frihed – Martin Luther i kortform (Anis, 2015)