Carl Nielsen-værker transskriberede for orgel - en oversigt

Organistbladet oktober 2015.

Carl Nielsen: Præludium, tema og variationer (tredje sats af blæserkvintet Op. 43) arrangeret for orgel af Jørgen Ellegård Frederiksen. Edition Wilhelm Hansen (Oprindelig: DOKS’ nytårspublikation 1996)

Carl Nielsen: Orgelalbum. Præludier, ”Min Jesus, lad mit hjerte få”, ”Tågen letter” og andre stykker for orgel. Redaktion: Lasse Toft Eriksen. Forlaget Mixtur.

Carl Nielsen: Festpræludium ved århundredeskiftet. WH

Organo Pleno. Dansk orgelmusik I. 25 frie orgelstykker 1650-1950.  Redaktion: Sven-Ingvart Mikkelsen, Jens Ramsing. Kirkemusikforlaget. Heri: Carl Nielsen: Festpræludium ved århundredeskiftet, arr. Finn Viderø

Mange har igennem tiderne lavet egne orgeltransskriptioner af Carl Nielsen-værker. I jubilæumsåret har man for eksempel kunnet høre Flemming Dreisig opføre Espansiva-symfonien i en orgelversion baseret på Leif Kaysers klavertransskription. Her skal der gives en oversigt over udgivne orgeltransskriptioner af værker af Carl Nielsen.

Festpræludium ved Aarhundredeskiftet blev første gang offentliggjort på forsiden af Politiken nytårsdag 1901 som faksimile i komponistens egen hånd 1). Med sin optimistiske karakter er stykket præget af epokens fortrøstning og tro på fremtiden. Det har gennem tiden være genstand for talrige bearbejdelser, således dirigerede CN selv i 1929 ved et stort anlagt stævne i Forum et arrangement for harmoniorkester af Johannes Andersen 2). I 2000 lavede Hans Abrahamsen en version for stort orkester, hvor han orkestrerer stykket i lyset af det skred i musikhistorien der fulgte, og så at sige dekonstruerer dets pompøse karakter.

De tre trykte orgelbearbejdelser tager alle Carl Nielsen på ordet og tager stykkets robuste optimisme for pålydende. Udgaven fra Edition Wilhelm Hansen, som i mange år var alene på markedet, anfører blot, at den er ”arrangeret for orgel efter komponistens klaverudgave”. Det kan her afsløres, at arrangøren er Organistbladets mangeårige redaktør Helge Gramstrup. Han beretter: ”I midten af 60’erne lavede jeg min egen udgave, oplagt i en enkel 4- (stedvis 5-) stemmig sats som jeg sendte til WH… Nielsens datter Irmelin Eggert Møller (1892-1974) skrev venligt tilbage med nogle forslag til ”forbedringer” i de sidste 4 takter (mere pondus). Hun var jo i sine unge år blevet undervist af CN i musikteori, så hun vidste vel nok hvad hun snakkede om (det nævnte hun nu ikke i brevet). Jeg rettede min udgave efter hendes anvisninger og sendte den tilbage til WH.” Helge Gramstrups navn blev aldrig nævnt i udgivelsen. Det er derfor på høje tid at det bliver offentligt kendt.

I det nyligt udkomne Carl Nielsen-orgelalbum fra forlaget Mixtur bringes Festpræludium til Århundredeskiftet i Lasse Toft Eriksens arrangement. Hvor Gramstrups version fra WH bevarer en god del af CN’s kanter, glatter LTE stemmeføringerne en smule ud, diskret og med god smag. Om man foretrækker den ene eller anden version, må være op til den enkelte. Det skal i den forbindelse huskes, at Carl Nielsen selv var bevidst om, at han ikke altid var lige god til at arrangere sine stykker, og ikke var for fin til at tage mod assistance fra elever og samarbejdspartnere.

Den tredje udgivne orgelbearbejdelse, Finn Viderøs på Kirkemusikforlaget, tolker med sine bindebuer stykket i lyset af Viderøs orgelstil, men det er svært at forstå, hvorfor han ændrer stykkets slutning.

Paradoksalt nok eksisterer der ikke ret mange orgelkoraler over en af Carl Nielsens kendteste salmemelodier, ”Min Jesus, lad mit hjerte få”. Imidlertid har CN som bekendt selv komponeret en række variationer over melodien som tredje sats af blæserkvintetten (1922), og (flertallet af) disse er oplagte som transskriptionsforlæg til kirke- og orgelbrug.

Der eksisterer to udgivne transskriptioner for orgel. Den ene, af Jørgen Ellegård Frederiksen, udkom i første omgang som DOKS’ nytårspublikation i 1996, dog med udeladelse af den langsomme indledning og de to solosatser for fagot (var. 7) og horn (var. 9). De er siden kommet med i en samlet udgivelse på WH, hvor indledningen er udformet af Peter Jørgensen. Efterfølgende har Lasse Toft Eriksen udgivet sin orgelbearbejdelse i det førnævnte album på forlaget Mixtur, hvor indledningen, hornvariationen samt de tre mere ”vilde”, blæseridiomatiske variationer 2, 5 og 11 dog er udeladte.

Sammenligner man de to versioner, falder det i øjnene, at en del af de to arrangørers løsninger er meget sammenfaldende (som f. eks. var. 3 (var. II hos Eriksen)). Jørgen Ellegårds udgave af variation 4 er længere fra originalen med lidt mere basfylde, og han går generelt længere i retning af angivelse af fraseringsbuer og registreringsangivelser. Og så har han jo de mere krævende variationer med. Det er muligt at kombinere de to versioner og/eller lave sine egne!

Lasse Toft Eriksen bringer yderligere tre bearbejdelser for orgel. Alle er meget velkomne berigelser af CN-repertoiret, selvom kun en af dem kan siges at have kirkelig relevans. Det lille charmerende klaverstykke ”Drømmen om Glade jul” (1905), der mildt ironisk sætter Grubers sentimentale melodi ind i et meget nielsensk tonesprog, er en oplagt juleide. Også det lille orkestermellemspil fra scenemusikken til ”Snefrid” (1893) er køn og karakteristisk Carl Nielsen-musik, der i denne bearbejdelse er blevet til et fint orgelstykke. Endelig ligger den berømte ”Tågen letter” (1920) lige til højrebenet for orglet.

Ud over bearbejdelserne indeholder Carl Nielsen-albummet fra Mixtur også et udvalg af de små præludier. Dem har de fleste DOKS’ere vel allerede i en af de to samlede udgaver (Skandinavisk Musikforlag eller Carl Nielsen-udgaven), men det understreger albummets karakter af introduktion til Carl Nielsen, meget velegnet til undervisning.

1) Forord til Carl Nielsen-udgaven, Serie II bd. 12

2) ibid.