Axel Madsen 100 år

Organistbladet september 2015.

Af Kim Thinggaard, organist ved Bethlehemskirken i København, og Morten Hinz, tidligere Dragør kirke

Axel Madsen - et af fyrtårnene inden for nyere dansk kirkemusik - ville være fyldt 100 år den 2. september. Axel Madsen sad i DOKS’ bestyrelse 1961-1978, heraf de tolv år som formand, hvor han var med til at skabe betydelige landvindinger for organisterne. Fra 1962-67 var han redaktør for Organist-Bladet, som det hed dengang. Han var desuden komponist, især af kirkelige korværker. Men han var frem for alt kirkemusiker med stort K, og blev i den egenskab en læremester og inspirator for ikke så få unge organister.

Som formand for DOKS fik Axel Madsen – sammen med Ulrich Teuber og den øvrige bestyrelse – en uvurderlig betydning for den danske organiststand. I begyndelsen af 1960’erne var der endnu kun ganske få tjenestemandsansatte organister, mens det store flertal var honorarlønnede til en meget ringe løn. Ændringen af dette forhold blev en af de væsentligste udfordringer for den bestyrelse, som Axel Madsen blev en del af. Det var i løbet af hans formandstid at folkekirkens ansatte ved tjenestemandsreformen i 1969 kom ind under samme vilkår som de statsansatte tjenestemænd, hvilket betød store forbedringer med hensyn til løn, ansættelse, pension og feriedækning. Det var også på hans vagt, at DOKS blev anerkendt som en akademisk organisation. 

Det var længe før tillidsrepræsentanternes tid, så når der var konflikter eller problemer, var det Axel Madsen og Ulrich Teuber fra DOKS’ bestyrelse, der sammen drog rundt i landet. Deres makkerskab var nærmest legendarisk. Ulrich Teubers klæbehjerne gjorde det ganske umuligt for menighedsrådene at løbe om hjørner med de to herrer, og Axel Madsen var i stand til at sige folk de mest ømtålelige sandheder, mens han smilede til dem - så elskværdigt, at det først bagefter gik op for dem, hvad han egentlig havde sagt. 

Axel Madsen fik kirkemusikken ind med modermælken. Hans mor sang i Holmens kirke, og Axel Madsen havde tydelige erindringer om Thomas Laub og Mogens Wöldike. Men det var ved børnegudstjenester i Garnisons kirke og senere gennem sit engagement i KFUM, at han blev sig selv bevidst som et kristent menneske. Og det fik en afgørende betydning for hans måde at være organist og kirkemusiker på. Dette – og så hans aktive engagement i det, der kom til at hedde Kirkemusikkredsen.

Kirkemusikkredsen – eller Hellerupkredsen, som den oprindeligt hed – begyndte i 1950. Det var en kreds af unge organister. Mange var uden arbejde, mens andre sad i små stillinger eller klarede sig med vikariater og småjobs. DOKS kunne ikke være dem til nogen hjælp, og DOKS’ generalforsamling var ikke som i dag en del af et fornemt årsmøde med koncerter, foredrag og faglige drøftelser. Derfor begyndte man en række møder og koncerter (i begyndelsen foregik de i Hellerup Menighedshus), som helt frem til 1974 blev til inspiration for organisterne, og som havde stor betydning i det kirkelige landskab. Emnerne var bl.a. gudstjenestefornyelse, koralharmonisering, ledsagesatser, korsang i højmessen og bibelske psalmer med menighedsomkvæd. Det var også på kirkemusikkredsens foranledning, at ti københavnske kirker i 1959 fik biskoppelig tilladelse til at benytte Kyrie og Gloria i højmessen.

Axel Madsen tog inspirationen fra Kirkemusikkredsen med sig i sit arbejde som organist. Hans første organiststilling var ved Enghave kirke 1942-49. Men fra 1949 og helt frem til 1982 var han ansat ved Sundby kirke, hvor han fik afgørende indflydelse på gudstjenestelivet. Det er blevet sagt, at det var Danmarks eneste menighed, der var styret fra orgelbænken. Han var engageret i Menighedssamfundet og påvirkede derved også menighedsrådet. Præsterne gav han sin særlige opmærksomhed, og det lykkedes ham at få selv tidehvervsfolk til at bruge messetøj og gå med til ændringer i liturgien. Han fik således indført Kyrie og Gloria, og højmessen blev altid indledt med en del af en davidspsalme som introitus. Som indledning til nadveren fik han gennemført, at helligsangen blev sunget af menigheden, for som han sagde: ”Præsterne har stjålet helligsangen fra menigheden”. 

Også andre gudstjenester blev der arbejdet med. Aftensangen (vesperen) blev ofte brugt som afslutning på koncerterne, selv om der medvirkede udefra kommende musikere, og i flere år var der tolvsang hver lørdag, hvor der ofte kunne være 20-25 deltagere. Alt sammen på Axel Madsens initiativ. 

Nu kunne man mene, at det var ligegyldigt, hvad en ”tilfældig” organist fik gennemført i sin egen ”lille” kirke. Men Axel Madsen fyldte meget og havde stor karisma. Han påvirkede sine sangere med sine holdninger. Han underviste i klaverspil på Frederiksberg Seminarium og knyttede tætte bånd til sine elever såvel som til de øvegæster, der fik adgang til hans orgel. Og vi, hans skiftende assistenter gennem tiden, fik lært noget om organisten som liturgisk musiker, som fik stor betydning for vores virke. Om lørdagen, hvor der var tolvsang og kirkelige handlinger, kunne der være et leben af sangere og organister, der lige kom forbi til en kop kaffe og en god historie. For Axel var en stor humorist, der i den grad var i stand til at kommentere en situation ved hjælp af en anekdote – ofte med ham selv som hovedperson. 

F.eks. fortalte han gerne om kantorkurset, han gik på som ung, forestået af Emilius Bangert, domkantor i Roskilde. "Galoche-ræven" blev han kaldt – på grund af fodtøjet. Bangert indledte timerne med at tage køreplanen frem for at se, hvornår toget til Roskilde gik. Så sagde han altid: "Nu skal vi se, hvordan vi har det i dag". En dag kunne Axel ikke dy sig for at sige: "Det bruger man da ellers et termometer til!". Denne bemærkning var karakteristisk for hundredevis af lignende bemærkninger, som Axel kom med, mere eller mindre spontant, gennem årene.

Axel Madsen var umådelig produktiv som komponist, helt fra de unge år. Kirkekorenes repertoire var før i tiden yderst begrænset, og det var ikke almindeligt, at korene sang motet hver søndag. En liste, kaldet Motetvers, blev i 1958 udarbejdet i Kirkemusikkredsen, men der var tale om vers fra Den Danske Salmebog og ikke om gennemkomponeret musik med bibelske tekster. Axel Madsen skrev en række motetter (bl.a. 5 motetter og 21 motetter, udgivet på Edition Egtved). Han skrev en lang række melodier til nye og gamle salmer. Han skrev musik til davidspsalmer med menighedsomkvæd og fik udgivet flere hæfter med liturgisk musik, som bl.a. i dag bliver benyttet i Bethlehemskirken i København, hvor hans søn, Ole Skjerbæk Madsen, er præst, og som blev hans sognekirke efter pensioneringen i 1982. Der kom flere udgivelser med salmeforspil, orgelkoraler og ledsagesatser, og han udgav og redigerede flere melodisamlinger (bl.a. 129 salmer 1981, De Unges Sangbog 1986 og Hjemlandstoner 1993). Han skrev mange af sine kompositioner på bestilling fra kirker og kor og ikke mindst fra Folkekirkens Ungdomskor. På den måde var han en pioner og imødekom et stigende behov for gudstjenesteegnet kormusik. 

Axel Madsen er måske ikke længere så kendt, måske slet ikke blandt yngre organister. Men han var en afgørende faktor, da det gjaldt om at skaffe organisterne ordentlige forhold. Han har påvirket en generation af yngre organister og givet dem en liturgisk bevidsthed, som kan spores i kirker den dag i dag. Og han har efterladt sig en ren skattekiste af kompositioner og liturgisk musik, som det er muligt at dykke ned i. Det er måske derfor, der stadig er en masse mennesker, der ønsker at fejre ham – i taknemmelighed over hans store arbejde.

Yderligere oplysninger samt en fuldstændig værkfortegnelse over Axel Madsens udgivne noder er lagt ind på Wikipedia.

Axel Madsen mindes i Bethlehemskirken, Åboulevard 8, 2200 København N, søndag d. 6. september

Kl. 10.00 Højmesse 

Kl. 15.00 Festvesper

Begge tjenester er under medvirken af kirkens præster og kirkens udvidede kor (med tidligere sangere fra Sundby kirke og Dragør kirke) samt Morten Hinz og Kim Thinggaard.