Anmeldelse - Velfungerende påskeantologi

Organistbladet december 2015.

Du vilde himmel. En påskeantologi. Tekst: Iben Krogsdal. Musik: Jesper Gottlieb, John Høybye, Merete Kuhlmann, Thomas Lennert og Jakob Lorentzen. Forlaget Mixtur /Folkekirkens Ungdomskor. Udgivet i forbindelse med Norbusang 2016

Folkekirkens Ungdomskor har i anledning af Norbusang 2016 udgivet antologien “Du vilde himmel!”, indeholdende 7 satser til påsketiden. Udgivelsen, som er støttet af Den folkekirkelige Udviklingsfond, er timet, så den lægger sig op ad biskoppernes tiltag “Påske 2016”, hvor der indtil videre ikke er nogen musikalske elementer involveret. Satserne kan fordeles over perioden fra Palmesøndag til Kristi Himmelfartsdag, men kan også opføres samlet. Teksterne er alle af Iben Krogsdal, mens fem forskellige komponister har skrevet musikken.

Satserne er skrevet for forskellige af de typiske folkekirkelige musikressourcer: børnekor, mindre eller mere erfarent ligestemmigt kor og blandet kor. Nogle er a cappella, mens andre skal akkompagneres af klaver eller orgel. Positivt kan man her sige, at alle kan få glæde af et eller andet fra antologien, men samtidig kan man negativt sige, at det vil være de færreste kirker, hvor man kan opføre det hele med de tiltænkte besætninger. 

Jesper Gottliebs sats med samme titel som hele antologien er satsteknisk ganske enkel, men melodien giver udfordringer af forskellig slags til korets hørelærekunnen. Stilen er den efterhånden kendte danske kirkepop - elsket af mange, men hadet med stor ildhu af andre. Kan man lide stilen, vil også denne sang falde i god jord.

Det samme kunne man sige om John Høybyes “Dette er min krop/Det styrter i dit øje”, men her er sammenhængen en smule mere kompleks, da Høybye har mixet to meget fine Krogsdal-tekster - en fra Jesu perspektiv og en fra menighedens. Det giver lidt flere kontraster og påkalder sig lidt mere musikalsk opmærksomhed.

Med Jakob Lorentzens smukke “Hjertet på korset holdt på med at slå” er vi et helt andet sted henne. Stilen er mere ny, nordisk a cappella-musik med stemmekryds, polyfon tekstlægning, tætte klange osv. Satsen, som er 3-5-stemmig, vil være guf for et rigtig dygtigt pigekor - vel at mærke med alter, der kan synge det dybe fis. Min klare favorit i samlingen.

Et godt ligestemmigt kor skal man også have for at synge John Høybyes “Kan solen gå baglæns”. Det er en popballade, og både tekst og musik lader mig kold, må jeg indrømme. Der er rigtig meget andet, jeg hellere vil synge med mine kor påskemorgen - musik som modsat dette nummer formidler påskens storhed og transcenderende glæde med overbevisning og kunstnerisk kvalitet.

Thomas Lennerts “Det løber i haven” er en ekkosang for de mindste - hvis de altså kan læse teksten, for den er ikke nem at huske med sine mange, mange linjer over skabelonen “Det (udsagnsord) (forholdsord) (navneord)”, “Det løber i haven”, “Det skummer i fløden”, “Det buldrer i basser” etc. Sjovt at læse, måske sjovt at synge, men, er jeg ret sikker på, temmelig enerverende at høre på - især fordi ALLE disse mange linjer i alle de mange vers i kraft af ekkosangsstrukturen synges to gange.

Med Merete Kuhlmanns “Påsken kommer brusende” er vi tilbage i den “klassiske” sfære - som jeg hører det med inspiration fra romantikkens kormusik og fra nordiske folketoner. Mildt, klart, smukt formet, men på mange måder hørt før. Under alle omstændigheder vil satsen gøre sig fint, sunget af et godt storbykirkekor eller -kvartet, mens den pga. sine modulationer og rytmiske finter nok overstiger folkekorenes formåen.

Sidste sats i antologien er Jakob Lorentzens næsten hymniske “Kristi Himmelfart er Jesus uden grænser”. Enkel harmonik og melodik i en stil, som med orgelakkompagnement kan komme til at lyde meget engelsk (klaverakkompagnementet kan relativt nemt omplantes). Satsen kan synges af to kor, et blandet og et ligestemmigt eller reduceres til kun ét kor, ja endda helt ned til unisont kor med klaver, så mulighederne er mange. 

En egentlig anmeldelse af teksterne ligger i udkanten af mit kompetenceområde, så jeg vil nøjes med generelt at beskrive Iben Krogsdals lyrik som mildt nyskabende. Den står solidt på traditionen, men byder på metriske overraskelser bl.a. ved sine generelt ret lange verslinjer. Et enkelt frapperende sprogligt billede i ny og næ kommer der også, men man skal være sart for at føle sig trådt over tæerne.

Om musikken kan man samlende sige, at der ikke er de store overraskelser eller nyskabelser. Det kunne ellers have været sjovt og berigende i en sådan publikation. I stedet har man syv stykker udmærket håndværk, som kan bringe et lille smil på læben af mangen en tilhører. Udgivelsen giver kirkemusikdanmark mere af det, vi har i forvejen, og det kan for så vidt være helt i orden. Men når jeg sidder med denne samling, kommer jeg sådan til at længes efter digtere og komponister, som har evnen til at bringe afgørende nyt ind på banen og gøre det på en måde, der er folkeligt brugbar. Afgørende ny kirkemusik findes, og det gør det folkeligt brugbare i høj grad også, men kombinationen er det lang tid siden, man har oplevet. Og mens vi venter, kan vi hygge os med FUK’s i det store og hele velfungerende påskeantologi.