Skrevet af Bjørn Rasmussen.

Anmeldelse - Meget anvendelig gudstjenestemusik

Organistbladet august 2015.

Lars Kristian Hansen: Orgelkoraler og fantasier til kirkeåret.  Bind 1 og 2. Aarhus Musik. Pris pr. hæfte kr. 120,-

Efter en gennemspilning af Lars Kristian Hansens to bind Orgelkoraler og fantasier til kirkeåret sidder man tilbage med det indtryk, at man her har en samling yderst anvendelige og ganske interessante stykker til gudstjenestebrug.

Stilistisk henter han sin inspiration hos de franske orgelkomponister Duruflé og Vierne, men man mærker også Carl Nielsens indflydelse, ligesom de danske romantikere som Matthison-Hansen og Peter Heise ikke har levet helt forgæves. Tonalt sporer man også Lars Kristian Hansens interesse for jazz og anden rytmisk musik.

Stykkerne er overkommelige at spille, der er ingen virtuose passager, men mange af satserne viser sig efter et par takter at være sværere end de ser ud til ved første øjekast. Det skyldes Lars Kristians hang til tonale udskejelser, så pas på med at spille fra bladet til en højmesse, bare fordi de første to takter ser nemme ud!  Når mit øje, træt af møje i F-Dur fra bind 2 starter f.eks. i D-Dur, går efter to takter til F og når på en 7 takters introduktion at berøre As, Es, c, Des og ender så ganske vist på F-Durs dominantseptimakkord, men på det tidspunkt har man (i hvert fald jeg) fuldstændig mistet orienteringen og har ingen anelse om, hvilken toneart stykket egentlig står i. Efter et afsnit i F-Dur er der igen gang i modulationsmaskinen, og jeg må nok tilstå, at ikke alt falder i min smag, f.eks. er et ublufærdigt skift fra Des direkte til D i mine ringe ører ikke idel vellyd. Der er andre eksempler på tonal rastløshed tæt på smertegrænsen: Nu vågne alle Guds fugle små, hvor de små melodistumper virker helt ferske, når de pludselig optræder i deres originale form, og Nu titte til hinanden, der efter min mening har nogle lige lovlig pågående toneartsskift, måske fordi den er så fortærsket, at Lars Kristian virkelig har villet sikre sig, at vi ikke keder os, når vi spiller den. 

Men så vidt de kritiske bemærkninger, for der er rigtig mange meget flotte og velfungerende koraler i samlingen. Behold os, Herre, ved dit ord er en imponerende, fanfareagtig sats, der får en til at tænke på den gamle kampsalmes oprindelige politisk ukorrekte ordlyd: Behold os, Herre, ved dit ord, trods pavens løgn og tyrkens mord! Til vor lille gerning ud, Vidunderligst af alt på jord og Den store mester kommer er ægte romantiske, smukke satser, og af de fransk-inspirerede synes jeg specielt godt om Der er en vej, som verden ikke kender; her virker modulationerne mere naturlige. Den koncentrerede kromatik i Så tag mig da ved hånden klæder melodien, ligesom Giv mig, Gud, en salmetunge har godt af kun en enkelt D-Dur-afstikker på seks takter fra F-Dur. Toccatastilen er repræsenteret ved I al sin glans nu stråler solen, koralens første fire toner bliver brugt i det gentagne sekstendedelsmotiv, i mange tonearter (naturligvis) og slutter i F- og H-Dur samtidig! Et spøjst indslag er Helligånd, vor sorg du slukke med betegnelsen ”medium rock”, i dag måske ikke så oprørsk som engang, men alligevel et udmærket bidrag til at få lukket lidt frisk luft ind i den til tider lidt støvede danske folkekirke.

Som før nævnt har Carl Nielsen også leveret inspiration, det gælder særlig Kom, sandheds Ånd! og vidne giv og Herren han har besøgt sit folk. Og så selvfølgelig Min Jesus, lad mit hjerte få, en meget fin sats, skrevet 2010 og revideret 2015 i anledning af Carl Nielsen-året.

Nu rinder solen op, Gud, efter dig jeg længes og Gud skal alting mage giver mindelser om den danske orgelromantik, sidstnævnte med en interessant modulation og slutning, som man kan finde det i visse former for jazzmusik.

Alt i alt en meget anbefalelsesværdig samling af koraler, forskellige i stil og udtryk og meget velskrevet af en organist for organister. Satserne udmærker sig særligt ved at lyde gedigne og fyldige, samtidig med at de kan spilles med en forberedelsestid inden for rimelighedens rammer og dermed give kirkegængere indtryk af solid orgelkunst og kærlighed til salmeskatten.