Anmeldelse - Debatskabende mangfoldigt salmebegreb

Organistbladet januar 2015.

Norsk Koralbok 2013, bind 1 og 2. Udgivet 15.10.2013. Eide Forlag. 1197 sider. Pris: NOK 1489,–

28 år efter den seneste autoriserede koralbog i Norge kom Norsk Koralbok 2013.

Det er altid en begivenhed i kirken, når der udkommer en ny koralbog. Den vil ofte blive en indikator for, hvad der foregår i kirken, og hvilke kræfter der er toneangivende i det kirkemusikpolitiske liv.

En anmeldelse af et så stort projekt kan ikke gå i alle enkeltheder. Og KB2013 er et stort projekt.

De to bind, som den grundet sin størrelse har måttet udgives i, vejer f.eks. næsten 6 kg. Der er 899 numre (de 272, ca. en tredjedel (!), nye i forhold til dens forgænger), og da alle salmer har fået trykt alle salmevers med, er bøgerne tilsammen også kommet over 1000 sider.

Set med danske øjne er det også af særlig interesse at følge salmesangen i broderlandet, som først med Lindemans koralbog fra 1835 fik en egen koralbog og ikke længere blot brugte den fællesnationale/danske koralbog. Det har betydet, at særlig den norske folketone og de egne norske melodier naturligt har fået en stor plads i norske koralbøger. I koralbogen fra 1985 var også et stort tal af nyere salmekomponister repræsenteret, f.eks. ved Hovland, Kverno og til dels Nystedt. Den store salmemeloditradition er fortsat med endnu flere komponister, og vi optog i vor seneste danske koralbog en del af disse norske komponisters melodier. Mange af disse melodier er endog særdeles udbredte i danske menigheder. Nogle særligt blandt kirkekorene.

På grund af de mange år med fælles salmebog, er der en stor fælles salmetradition mellem Danmark og Norge. Men ligeså naturligt er det, at siden Norge blev selvstændigt, har det så markant anderledes land også udviklet og udgivet markant anderledes koralbøger end de danske. Selvom Norge havde Per Steenberg, har de aldrig haft en Laub-figur og en kirkesangsbevægelse som den han skabte. Med KB2013 er der måske nok lagt yderligere afstand mellem broderlandene, eller også er den norske koralbog tættere på en mangfoldighed som måske også er at finde i den danske kirke, men som blot ikke afspejles i vor koralbog?

Én af de ting, som adskiller Norge fra Danmark, er, at der i Norge findes flere forskellige sprog. Ikke blot forskellige dialekter, men forskellige sprog. Ikke blot norsk og nynorsk, men også samisk og kvensk. Samisk endog i tre forskellige varianter. Hertil kommer, at nordmændene allerede i 1985-koralbogen havde svenske tekster med. I KB2013 finder man så også engelske, tyske, franske, afrikanske og latinske tekster, så koralbogen nu rummer mindst 10 forskellige sprog.

”…susula ling wing wang wong karavane på rejse”, nej det er hverken sørsamisk, kvensk eller engelsk, men omkvædet i en norsk salme. Ja, stilistisk og poetisk er der også sket opsigtsvækkende landvindinger! Og er man kun vant til koralbøger a la den danske, så vil man også studse eller spærre øjnene lidt op ved større pop-arrangementer for klaver (?) af sange/salmer/numre som ”You´ve examined my heart” eller ”Biejjem jih askem” (sørsamisk).

Nogle salmer findes gengivet med et symbol som betyder, at den flerstemmige sats også står i menighedens salmebog, og at salmen kan synges flerstemmigt af menigheden. Nogle salmer findes med alternativ sats. Her gør særligt Kverno sig gældende med satser. Man kan støde på Schuberts ”Am Brunnen…”, dog med teksten ”Hans navn skal være Jesus”, gamle gregorianske toner som ”Dies irae” både som orgelakkompagneret sats og som neumesats på firelinjede nodesystemer, julevisen ”No har vi vasket golvet”, afrikanske ”Wa, wa, wa Emimimo”, avancerede ”klassiske” melodier med kadencerækkefølgen Ddur-fismol-dismol-Bdur-Ddur… (Harald Gullichsen i nr. 540) og salmer på hele 68 og 88 takter (nr. 479 og nr. 654).

Ja, det er faktisk ganske overvældende at bladre sig igennem KB2013. Umiddelbart er det svært at se, at der er gennemført nogen form for udvælgelse til bogen. Det er svært at forestille sig, at noget IKKE er kommet med. Der kunne med en vis ret have været argumenteret for en ny læsning af begrebet ”salme” i forordet. Det er tydeligt, at der er liv og rørelse i den norske kirke. Men man kan lure på hvor meget enhed der er. Men måske er det et rammende billede på kirken (også den danske) i dag, at mangfoldigheden er så stor, at egenarten udvandes og begrebet ”salme” i hvert fald ikke referer til en stil og slet ikke til en tradition, der har sin tilblivelseshistorie i en forlængelse af og en forholden sig til kirkens musikalske univers(er).

Denne mangfoldighed er sine steder velgørende, og andre steder mere tvivlsom. Et af de problemer, som KB2013 ikke kommer udenom, er det redaktionelle: hvordan skal en sats se ud? Er det en klaversats, en orgelsats, en korsats – eller måske en reduktion af en band-sats? Prisværdigt nok har redaktionen valgt at være så tæt på original-satser som muligt. Så vi får Lindeman-melodier i original Lindeman-sats, en Parry-melodi i en sats af Parry. Det går fint med ”gammeldags” salmer, men når så melodien er kendt fra Bjørn Eidsvågs band, så får man en klaversats, som prøver (?) at gøre det ud for bandet. Hvilke problemer det giver, er velkendt: instrumenternes ”fill-in” i melodiens pauser mangler, og klaversatsen er mangelfuld i sin notation og er afhængig af en god pianist, som kan spille noget bedre end de tamme tonegentagelser, gennemgangstoner etc. Jeg vil tillade mig at kalde salmen ”Han vil vera med dykk alltid” (654) for et ualmindelig godt eksempel på dette.

Når vi er ved originalsatser, så er der nogle ting der undrer: primært har den norske koralbogskomité stolet alt for meget på den danske koralbog 1954. Flere satser (f.eks. ”Blomstre som en rosengård” og ”Til himlene rækker”) har netop IKKE komponistens harmonisering, men en komités bedrevidende harmonisering. En gammelkendt Luthersalme (Jesus Christus unser Heiland/Jesus Kristus er vår frelse) bringes i en harmonisering fra Nordisk Koralbog 1961. Jeg savner, når man nu vil gå originalsatsernes vej, de karske modale og rytmisk spændstige satser, som f.eks. fra Hasslers koralbog. Satserne til 15-1600-tallets melodier er valgt i den blege ende af skalaen og er faktisk kun sjældent originale (det KAN have med melodi-varianter i en senere norsk tradition at gøre, men forklarer ikke alle fravalg). Ofte bruges her langt senere harmoniseringer.

Men der er dog mange fine harmoniseringer. Både originale (af selvsagt mange vidt forskellige komponister) men også senere. Kverno, igen, er en mester i at harmonisere. Det samme er, i en helt anden klassisk form, Anfinn Øien. Der er mange gode satser, og der er meget for en dansk organist at hente inspiration i. Det er en salme/melodi-samling, som bør stå hos alle organister, der interesserer sig for et alternativt udbud af salmemelodier og fine, klassiske, originale, nye, anderledes satser. Også i Danmark.

Midt i mangfoldigheden af melodier er der en mængde spændende og meget vellykkede salmer. Den norske kirke har længe været præget mere af engelsk kirkemusik end vi i Danmark. Både de engelske, skotske og irske melodier er en skat vi må undvære her til lands. Så er der også kommet (endnu) flere norske folketoner med – nogle ”varslet” i tillægget ”Salmer 93” og allerede i brug mange steder. Når det gælder folkemelodierne, kan vi danske kun misunde den guldgrube nordmændene har. Også deres egenproduktion er stadig imponerende. Hovland døde rigtignok i udgivelsesåret, men Kverno komponerer endnu, og mange unge komponister er kommet til. Der er ikke tale om særlig eksperimentelle komponister (ikke mange yngre går så langt som både Kverno og Hovland gik, og vist ingen så langt som Niels-Viggo Bentzon eller Per Nørgård) men ofte om gode melodiskabere. Harald Gullichsen, også kendt i korkredse i Danmark, er en af dem, der går længst (som f.eks. i den førnævnte nr. 540) og som har skabt salmemelodier med stor sangbarhed og et forfriskende (alt efter smag) harmonisk univers (ikke uligt musical-genren).

Jeg har selv ved en højmesse i sommer i Norge oplevet KB2013 i brug hvor den hører hjemme: til en almindelig søndagshøjmesse. Det kræver omhu at sammensætte en gudstjenestes salmer, så koralbogens mangfoldighed ikke bliver til en gudstjenestes mangel på sammenhæng. Der er salmer, som simpelthen ikke kan stå ved siden af hinanden i en gudstjeneste, uden at fratage hinanden værdi, snarere end at bidrage hinanden noget.

KB2013 er en bog, som vi organister bør kende og forholde os til. Døm selv, hvad den er udtryk for af teologiske, musikalske, poetiske retninger og prioriteringer. Er det sådan en ny dansk koralbog skal se ud? Giver mangfoldigheden stof til eftertanke, eller er det ”spot on” det vi skal have i Danmark? Man kunne overveje om løsningen med en koralbog og dertil flere tillæg (som kan forældes og erstattes) er at foretrække frem for ”alt under samme tag”. Vi kan særligt i Danmark overveje, om vore satser er for ensrettede i retning af en syntetisk ”koralstil”. Det var vel først i den seneste man kunne opleve harmoniseringer der var mere end firestemmige (udover stemmedeling i slutakkorder).

KB2013 har et velgørende ”hvorfor ikke” i sin tilgang til udvælgelsen af salmer og melodier. Diskussioner som ”hvad er en god fællessang”, ”hvad er en salme”, ”hvad er kirke-egnet musik, … og er der noget som ikke er” vil sikkert få næring til et par omgang mere, og der er ingen grund til, at KB2013 ikke også skulle kunne sætte gang i debatten om, hvordan en kommende DANSK koralbog kunne tage sig ud.

KB2013 suppleres efter planen med et tredje bind, som skal komme til salg her til efteråret og rumme satser til nogle bibelske salmer og kommentarer til alle koralbogens salmer. Dette bind er dog endnu ikke udkommet.