Orglet til Musikkens hus Aalborg

Organistbladet juni 2014.

Af Preben Nørgaard Christensen, organist i Thisted Kirke, organist og cembalist ved Aalborg Symfoniorkester

I modsætning til Storbritannien, USA og Tyskland, og på trods af at Danmark gennem de seneste 200 år har haft nogle af verdens bedste orgelbyggere, så har der i Danmark ikke været tradition for at bygge koncertsalsorgler.

I mange år var Danmarks Radios Koncertsal i København den eneste koncertsal i Danmark der rådede over et koncertsalsorgel, bygget i 1942 af Marcussen & Søn. Siden blev der bygget orgler til Odense Koncerthus (Marcussen & Søn 1982), Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg (Marcussen & Søn 2002), den nye koncertsal i DRs Koncerthus (Van den Heuvel 2008) og senest orglet til Symfonisk Sal i Musikhuset i Aarhus (Kleis 2011).

Derfor er det en bemærkelsesværdig begivenhed at Det Obelske Familiefond har bevilget midler til bygningen af et af Danmarks største orgler til det nyopførte Musikkens Hus i Aalborg.

I takt med at opførelsen af den nye koncertsal nærmede sig en realisering, fostredes ideen om, at den naturligvis burde kompletteres med et koncertsalsorgel. Siden 1985 har jeg været tilknyttet Aalborg Symfoniorkester som organist og cembalist, og som følge deraf stillede jeg allerede omkring 1999 i forslag, at der skulle bygges et koncertsalsorgel i Musikkens Hus. Det medførte at jeg blev bedt om at udarbejde et projektforslag. Det resulterede i et dispositionsforslag fra juni 2002 til et, troede jeg dengang, fuldstændig urealistisk orgelprojekt på 80 stemmer.

I projektøkonomien for bygningen af Musikkens Hus var der ikke afsat midler til et sådant, så hvis ideen skulle realiseres, måtte der rejses midler ad andre kanaler. Men i 2009 skete der pludselig noget! Niels Karl Strøyberg, der er medlem af bestyrelsen for Musikkens Hus, og som havde gode forbindelser til lokale fonde, inviterede til et møde på daværende musikchef Poul Elmings kontor. Domorganist Erling A. Thomsen var også med ved dette møde. Her fik jeg lejlighed til at præsentere et forslag til et orgelprojekt på 69 stemmer, og mødedeltagerne fik til opgave at formulere en argumentation for at bygge et koncertsalsorgel i Musikkens Hus til brug for en ansøgning til Det Obelske Familiefond.

Man fandt frem til at de samlede udgifter ville beløbe sig til ca. 17 millioner. Den 11. marts 2010 fik vi den glædelige meddelelse, at Det Obelske Familiefond bevilgede 15 millioner kr. til projektet. Og da Realdania så bidrog med de sidste to millioner, var vejen banet for at projektet kunne igangsættes.

I 2010 blev der nedsat en orgelgruppe bestående af Bent Frank, bestyrelsesformand, Sune From fra Cowi, Tateo Nakajima fra akustikerne Artec, Michael Volk fra Arkitektfirmaet Coop Himmelb(l)au, Poul Elming, Erling A. Thomsen og undertegnede. Her påbegyndtes processen med at finde frem til hvilken orgeltype vi ønskede os, således at der kunne udarbejdes et udbudsmateriale. Ulrik Spang-Hanssen deltog i et par møder med gruppen, men trådte ud af gruppen, og blev erstattet af Hans Fagius.

Projektet var ikke bundet af at skulle i EU-licitation, eftersom der var tale om en privat gave, så nu forestod opgaven at udvælge de orgelbyggere som skulle inviteres til at byde ind på opgaven. Men først måtte vi gennemdiskutere hvilke ønsker og forventninger vi havde til orglet.

Et koncertsalsorgel skal ikke være et kirkeorgel. Udgangspunktet for koncertsalsorglets klangfundament skal være en grundtonerig klang, men samtidig skal orglet rumme hele farvepaletten fra de dybeste registre i 32´-lejet, til de høje registre i 1’-lejet.

Orglet skal supplere orkestret og skal være i stand til at spille op til orkestrets tuttiklang.

Hvor kirkerummets lange efterklang hjælper orgelklangen på vej, vil den relativt korte efterklang der er ideel til koncertsalen betyde at orglets mensurer skal være større og orglets vindtryk skal være væsentligt højere end i kirkerummet, for at orglet kan være i stand til at spille rummet op. Endvidere er det vigtigt at orglet kan blande ind i orkesterets klang, og samtidig tilføre en klangkrone, en ekstra dimension til orkestrets tuttiklang.

Orglets disposition skal være indrettet til at kunne blande med strygerne, til at supplere træblæserne, til at supplere messingblæserne, til at kunne akkompagnere orkester og kor og til at akkompagnere solister. Endvidere skal orglet kunne fungere som akkompagnementsinstrument til instrumentalister og sangere.

Endelig skal orglet rumme en variation af registre der muliggør en opførelse af det klassiske orgelrepertoire.

Som nævnt har man i Storbritannien gennem de seneste 200 år haft en fornem tradition for koncertsalsorgler, og det er netop denne britiske tradition der er en af de væsentlige inspirationskilder til koncertsalsorglet til Musikkens Hus i Aalborg.

På den baggrund udvalgtes 6 firmaer til at byde ind på opgaven. Af disse udvalgtes så tre firmaer, hvis referenceorgler vi besøgte, og resultatet blev at Marcussen & Søn blev valgt til opgaven. Orglet til Musikkens Hus kommer til at rumme 73 stemmer samt en transmission, og bliver dermed et af Danmarks største orgler. Chefintonatør er Jens Christensen.

I forberedelsen af orgelprojektet har orgelgruppen søgt inspiration ved koncertsalsorgler i Østrig, Danmark og England, og specielt to instrumenter har været den væsentligste inspirationskilde til bygningen af orglet til Musikkens Hus, nemlig William Hill-orglet i Birmingham Town Hall (1837, senere udvidet af Thomas Hill og restaureret i 2007 af Mander), samt Father Willis-orglet i Huddersfield Town Hall (1860/1881, restaureret af Harrison & Harrison 1980, og nu vedligeholdt af David Wood).

Orglets stemmer fordeles på fem værker: Hovedværk, Positiv, Svelleværk, Soloværk og Pedal. Tre værker er placeret bag svelle, foruden svelleværket også positivet og soloværket. Endvidere har orglet generalcrescendo.

Orglets disposition rummer en stor variation af registre, der muliggør udførelsen af størstedelen af orgelrepertoiret. Af de mere usædvanlige registre der ikke er almindelige i danske orgler kan nævnes Hovedværkets to forskellige 8´ principaler og Terts 3 1/5´, Positivets bløde gennemslående tungestemme Aeoline 16´, og i Soloværket: højtryksfløjten Harmonic Flute 8´, Flute Céleste 8´, Clarinet 8´, Orchestral Oboe 8´og højtryksstemmen Tuba Mirabilis 8´.

Tuba Mirabilis 8´ og Orchestral Oboe 8´ bliver fremstillet i England af orgelbyggeren David Wood, og er fuldstændige kopier af Father Willis-stemmerne i Huddersfield Town hall, som vi opmålte ved vores besøg der. Clarinet 8´er bygget på baggrund af en opmåling af Clarinet 8´ i Bishop-orglet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Endvidere har intonatør Jens Christensen og undertegnede været i Schwerin Domkirke i Tyskland, hvor vi lavede en fuldstændig opmåling af Ladegast-orglets Aeoline 16´ (fra 1871), som er kopieret til Positivet i Musikkens Hus-orglet.

Tungestemmerne i orglets svelleværk bliver intoneret således, at de vil yde retfærdighed til det franske symfoniske repertoire, og orglets pedal rummer ikke mindre end fire 16´-stemmer, en Quint 10 2/3’, samt hele to 32´-registre (Bordun 32´ og Kontrabombarde 32´), der alt sammen sikrer store klanglige variationsmuligheder i pedalet, samt at orglets dybe frekvenser kan danne et solidt klangfundament.

Endelig rummer orglet de seneste landvindinger indenfor kombinationssystemer. Et meget spændende kombinationssystem, der på en enkel måde kan forsyne orglet med alle de features man kan ønske sig indenfor kombinationssystemer, og som ud over traditionelle kombinationssystemer rummer mulighed for mindst 50 brugere der hver har 1000 kombinationer til deres rådighed, titelarkiv, indspilning og replay, hjælp til stemning af orglet, samt andre avancerede muligheder såsom sostenuto, interval sostenuto, alternative koblingssystemer, transponering, registerlås med meget mere.

Orglet får to spilleborde: et spillebord med mekanisk traktur placeret i orglets sokkel, der skal fungere ved solokoncerter, ved øvning på orglet samt ved undervisning og master classes. Endvidere forsynes orglet med et flytbart spillebord med elektrisk traktur, der med sin placering på scenen muliggør optimalt sammenspil med orkesteret.

Orglet er placeret bag en facade, tegnet i samarbejde mellem arkitekterne fra Coop Himmelb(l)au og orgelbyggerne fra Marcussen & Søn. Facaden bygger videre på salens amøbeformede udsmykningsstrukturer, og specielle lyseffekter gør det muligt at variere facadens fremtoning i salen. Facaden er ca. 12 meter høj og 12 meter bred.

73 stemmer og en transmission
4 manualer & pedal

HOVEDVÆRK (1. man.)
Principal 16´
Oktav 8´
Principal 8’
Viola 8´
Hulfløjte 8´
Rørfløjte 8´
Oktav 4´
Nathorn 4´
Terts 3 1/5´
Quint 2 2/3´
Oktav 2´
Cornet III-V
Mixtur Major IV-V
Mixtur Minor III-IV
Trompet 16´
Trompet 8´
Trompet 4´

POSITIV (2. man. i svelle)
Gedakt 16´
Principal 8´ Fra CC
Trægedakt 8´
Quintatøn 8´ Fra CC
Salicional 8´ fra CC
Oktav 4´ til c5
Blokfløjte 4´ fra CC
Nasard 2 2/3´
Doublette 2´ til c5
Terts 1 3/5´
Larigot 1 1/3´
Mixtur IV-V til c5
Aeoline 16´
Trompet 8´ til c5
Cromorne 8´ fra CC
Tremulant

SVELLEVÆRK (3. man. i svelle)
Bourdon 16´
Diapason 8´ fra CC
Flûte traversière 8´ fra CC
Gambe 8´ fra CC
Voix céleste 8´
Bourdon 8´
Fugara 4´
Flûte octaviante 4´
Nazard 2 2/3´
Octavin 2´ CC-c5
Tierce 1 3/5´
Piccolo 1´
Plein Jeu V til c5
Basson 16´
Trompette harmonique 8´ fra CC
Basson-hautbois 8’
Voix humaine 8’ på egen vindlade med egen tremulant
Clairon 4´
Tremulant

SOLOVÆRK (4. man. i svelle)
Harmonic Flute 8´ (højtryksstemme)
Flûte Douce 8´
Flûte Céleste 8´
Concert Flute 4´
Orchestral Oboe 8´
Clarinet 8´
Tuba Mirabilis 8´ (højtryksstemme)
Chimes
Tremulant

PEDAL
Bordun 32´
Principalbas 16´
Violonbas 16´
Subbas 16´
Gedaktbas 16´ (Transm. fra Pos.)
Quint 10 2/3´
Oktav 8´
Violoncel 8´
Gedakt 8´
Oktav 4´
Hulfløjte 4´
Mixtur VI
Kontrabombarde 32´
Bombarde 16´
Fagot 16´
Trompet 8´
Clairon 4´

Koblinger i registertavle og som fodpistoner:

Manual: I+II, I+III, I+IV, II+III, II+IV, III+IV

Pedal: P+I, P+II, P+III, P+IV

Koblinger kun i registertavlen: I+I 4´, II+II 4´, III+III 4´, IV+IV 4´, I+I 16´, II+II 16´, III+III 16´, IV+IV 16´, P+I 4´, P+III 4´

Manual omfang C-C’’’’, Pedal omfang C-g´, 

Soloværkets Chimes dækker over et fuldt sæt på 12 rigtige rørklokker.

Organ Valet kombinationssystem (Laukhuff)

Fire forskellige generalcrescendi.

Orglet i den nye koncertsal i Musikkens Hus Aalborg vil komplettere salen både musikalsk og arkitektonisk og vil udgøre en væsentlig faktor i udviklingen af koncertlivet i Nordjylland.

Eftersom Musikkens Hus også skal rumme den nordjyske afdeling af Det Jyske Musikkonservatorium, ville koncertsalsorglet ligeledes være en gevinst for konservatoriets organistuddannelse. I den forbindelse er det derfor sørgeligt at konstatere at organistuddannelsen er nedlagt i Aalborg, og at kun den rytmiske kirkemusikeruddannelse er blevet tilbage. Men der vil blive udarbejdet en plan for orglets brug, således at dette fantastiske instrument vil blive til glæde for hele Nordjyllands musikliv

Det er et stort privilegium at få lov til at være en del af et så spændende og unikt projekt. Vi er i orgelgruppen alle overbeviste om, at det forarbejde der har været gjort, uden tvivl vil resultere i at Aalborg får et koncertsalsorgel af høj international klasse, og vi glæder os utroligt meget til at orglet står færdigt i den nye koncertsal.