Når musikken får vinger

Organistbladet juni 2014.

Af Lára Bryndís Eggertsdóttir, organist ved Sønderbro Kirke i Horsens

Det var en lørdag aften for mange år siden. Jeg sad i Hallgrímskirkja og forberedte gudstjeneste. Jeg var bevæbnet med saks, tape og en kuglepen. Resultatet var et pragtfuldt postludium – et nyt islandsk orgelværk? Næh, et nyt islandsk korværk transskriberet for orgel ved hjælp af ovennævnte saks, tape og kuglepen. Jeg havde længe ønsket at spille islandsk orgelmusik til gudstjenester, men sortimentet var begrænset, og der var faktisk ikke så mange værker af passende længde.

Mange år senere flyttede jeg til Danmark og havde travlt med studier og barsel på skift. Jeg vikarierede til gudstjenester forskellige steder, og når jeg spillede, valgte jeg ofte den musik jeg lige havde ved hånden. Når de i de kirker jeg vikarierede ved opdagede at jeg var en islandsk organist, så kunne de efter gudstjenesten finde på at spørge: „Kan du ikke spille noget islandsk musik?“ Drømmen om at spille islandsk orgelmusik kom tilbage, og jeg begyndte igen at bladre igennem gamle kopier og nodehæfter for at finde islandske orgelværker jeg kunne spille i Sønderbro kirke, hvor jeg nu var blevet fast vikar. Igen måtte jeg opgive og spillede gode gamle Bach.

Men... nu får jeg en idé: jeg kunne bede islandske komponister om at skrive orgelmusik, noget som passer godt som præludium eller postludium. Og skal jeg ikke snart begynde at tænke på mit kandidatprojekt fra Det Jyske Musikkonservatorium? I efteråret 2013 bestemmer jeg mig for at vække drømmen til live. Jeg er klar over, at det ikke nytter noget at vente på at islandsk orgelmusik dukker op af sig selv. Jeg må tage arbejdshandskerne på og gå i gang med at kontakte komponister. Resultatet blev, at jeg fik kontakt til syv islandske komponister af vidt forskellig alder og spredt over Island, Norge og Danmark. Jeg beder hver komponist om at skrive ét orgelværk i flere satser og så kan man enten spille en enkelt sats til gudstjeneste eller spille et stort orgelværk til en koncert.

Jeg vil gerne have en slags rød tråd eller tema i projektet. Jeg bladrer i Bibelen for at hente inspiration og støder hele tiden ind i forskellige former for fjerkræ. Engle. Keruber. Fugle. Drager (nej, de har faktisk ikke fjer, men de har dog vinger). Endelig så jeg at jeg havde fundet temaet for projektet – vinger. Vingesus over det hele. Vingede engle som bringer det gode budskab, vingede drager fra fortællinger i det gamle testamente, vingede fugle i Jesu lignelser. Især fortællingen om da Ezekiel blev kaldet til profet og keruberne åbenbarede sig for ham, syntes jeg var fascinerende:

„Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funklende hvidguld. I midten var der noget, der lignede fire levende væsener. De så sådan ud: De lignede mennesker; hver af dem havde fire ansigter og fire vinger. Sådan så det ud, der lignede Herrens herlighed, og da jeg så den, kastede jeg mig ned, og jeg hørte en stemme tale. Jeg hørte lyden af deres vinger, når de gik, som lyden af vældige vande, som den Almægtiges røst, en buldren som lyden af en hær; når de stod stille, sænkede de vingerne.“ (Ez.1,4-6 og 1,24).

Og derfra kommer så titlen på projektet „Jeg hørte lyden af deres vinger“ (Ez.1,24). Jeg fandt syv „citatpakker“ til komponisterne, som alle har vinger som et overordnet emne.

Jeg var spændt på resultatet af komponisternes arbejde – men jeg kunne ikke andet end vente. Ja, og selvfølgelig sidde og skrive fondsansøgninger dagen lang, da komponister ikke arbejder gratis.

Ventetiden blev dog ikke så lang, for kun tre uger senere fik jeg den første sats i hænderne, og sikke en følelse! Jeg sad begejstret og øvede det nye værk og syntes at den store andel jeg havde i værkets tilblivelse nærmest gjorde værket til mit eget. Herefter kom der mange spændende måneder, hvor satserne en efter en kom svævende på internettets vinger og landede med vingesus i min mailboks.

I det hele blev det til mere end 20 satser af forskellig længde og karakter. Nogle er svævende glade, andre alvorlige og dramatiske, nogle er poetiske og meditative, men alle har det til fælles at det er fremragende musik.

Jeg ikke alene tror, men jeg ved at disse orgelværker er holdbare og ikke bare går i glemslen når jeg har spillet dem et par gange. Værkerne er af sådan en karakter, at de vil blive spillet gang efter gang, og selvfølgelig er de af passende længde og sværhedsgrad til en gudstjeneste, for det var jo det jeg bad komponisterne om!

Projektet har mødt megen støtte, ikke mindst i Sønderbro kirke, hvor jeg i starten vikarierede fast om søndagen og for nyligt blev ansat som organist. Præsterne, koret og menigheden har modtaget den nye musik meget positivt når jeg har prøvespillet satserne om søndagen, og ofte har det givet anledning til samtale under kirkekaffen.

Hallgrímskirkja i Reykjavík, hvor jeg gjorde de første forsøg med islandsk orgelmusik for mange år siden, modtog også projektet med begejstring, og tog den islandske premierekoncert (1. juni 2014) under sine vinger. Organistforeningerne i Island og Danmark giver stor støtte og opbakning til projektet der ligeledes har fået stor opmærksomhed i de øvrige nordiske lande. Faktisk er projektet blevet så omfattende at selve kandidatprojektet nærmest er blevet et sideprodukt – det vigtigste er at gennemføre orgelmusikprojektet og præsentere det for organister i hele Skandinavien så musikken kan få vinger.

Min drøm med projektet er at jeg ikke alene har noget islandsk orgelmusik at spille, men at også andre organister vil tage musikken til sig og spille musikken fra bogen „Jeg hørte lyden af deres vinger“ – så den fortsat spilles om 10, 20 og 50 år!

Mere om projektet og komponisterne, musikeksemplarer m.m. på hjemmesiden www.audiebam.is