Italiensk barokorgel til Danmark

Organistbladet februar 2014.

Af Bine Bryndorf, professor i orgel & kirkemusik ved DKDM, organist ved Trinitatis Kirke, København

Lillejuleaften kom der besked om en fantastisk julegave: Augustinus Fonden donerede det fulde beløb til anskaffelsen af et italiensk barokorgel til Trinitatis Kirke i København og til kirkens samarbejde med organistuddannelsen ved DKDM. Her følger beretningen om projektet fra idé til donation. I et senere nummer af Organistbladet kommer en beretning om selve orglet og dets opstilling i kirken.

Ideen om et italiensk barokorgel til Danmark fødtes i det tidlige forår 2012, hvor en større gruppe organister, lærere ved DKDM og samarbejdspartnere var på studietur i USA til universiteterne i Rochester, Cornell og Yale. Hans Davidsson havde arrangeret ti dages intensivt program. Vi så rigtig mange orgler, lige fra et fantastisk amerikansk kinoorgel til Woolsey Halls mægtige romantiske Skinner-orgel. I Rochester overraskede et originalt italiensk barokorgel på byens Art Gallery. Davidsson nævnte, at han mente, den tyske orgelbygger, som havde solgt orglet til Rochester, havde et lignende orgel på sit værksted, og at det kunne være rigtig spændende, om det kunne komme til København!

 Besøg i København

Tilbage i København tog vi kontakt til den tyske orgelbygger Gerald Woehl. Han havde ganske rigtigt et lignende orgel på sit værksted og ville gerne komme til København for at se, om vi sammen kunne finde et passende opstillingssted til orglet. Vi var rundt i store dele af byen; museer, sale og kirker. Som udgangspunkt gik vi efter noget lignende som i Rochester, en større museumssal. Men det var først, da vi kom ind i Trinitatis Kirke, at Woehl sagde ”her!”. Han var straks fyr og flamme, begejstret over kirken, dens arkitektur og dens akustik. Hvis han skulle sælge orglet, skulle det være til Trinitatis Kirke!

Orglet

Det italienske barokorgel er købt hos en antikvitetshandler i Ferrara i 1970’erne. Den belgiske orgelbygger og italiensekspert Patrick Collon prissatte orgeldelene, og Gerald Woehl udførte dem til Tyskland, hvor de har ligget på hans værksted lige siden. Alt er originalt; samtlige piber, mekanik, bælge, registertraktur, vindlader og spillebord. Kun selve orgelhuset har på et tidspunkt fået en vandskade og skal derfor delvist rekonstrueres. Men de originale udsmykninger er bevaret, og de er mage til marmoreringerne i Trinitatis Kirke, typiske 1700-tals barokke rød-brun-grå marmoreringer. Woehl skønner, at orglet er fra omkring 1770. Det stammer fra Lombardiet, men præcis hvor vides ikke. Det er bygget til et stort kirkerum, hvilket Woehl bedømmer ud fra pibernes intonation og klang.

Orglets disposition ser således ud:

- Principale Bassi og Soprani (8’)
- Voce umana
- Ottava VIII (4’)
- Decima Quinta XV (2’)
- Decima nona XIX (1 1/3’)
- Vigesima seconda XXII (1’)
- Vigesima sesta XXVI (2/3’)
- Vigesima nona XXIX (1/2’)
- Flauto in selva Soprani (8’, fra d1)
- Flauto in ottava (4’, fra C)
- Flauto in duodecima (2 2/3’, fra d1)
- Tramboncino Bassi og Soprani (8’)
- Contrabassi (pedal 16’)
- Tamburo (på tangenten a0)
- Repieno

manualomfang: C,D,E-c3; kort oktav, pedalomfang: C, D, E- a0, kort oktav

tonehøjde: a1=440 Herz,

stemning: ren middeltone (1/4 komma)

Woehl valgte Trinitatis Kirke. Derefter var det op til os at prøve at finde mulighed for opstillingen.

Kirkens organist og kantor og lærer ved DKDM Søren Chr. Vestergaard gik til menighedsrådet, og her var der heldigvis hurtig begejstring for ideen og opbakning til projektet. Trinitatis Kirke er en barokkirke, og kirkens bygherre Chr. IV var begejstret for Italien og italiensk musik. Kongen sendte flere af sine musikere på studierejse til Italien. Så for kirken synes det på mange måder oplagt med et italiensk barokorgel.

Bine Bryndorf, professor ved DKDM og deltidsorganist ved Trinitatis Kirke, overvejede sammen med Hans Davidsson, hvordan visionerne for orglets brug i uddannelsen kunne formuleres. Orglet ville kunne give de studerende en unik mulighed for udvikling af deres stilsans på en måde, som ikke fås noget andet sted i Skandinavien. For os var projektet indlysende.

I maj måned 2013 var alt så langt, at vi kunne besøge Gerald Woehls værksted i Marburg og se orglet og den påbegyndte restaurering. Søren Chr. Vestergaard, Bine Bryndorf og tre medlemmer af menighedsrådet var afsted. Principalen var spilbar og det meste af orglet synligt. Gerald Woehls faglighed og kunstneriske ildhu var smittende, og vi vendte endnu mere begejstrede hjem, end vi var taget afsted.

Al begejstring og ildhu til trods, så havde hverken kirke eller konservatorium penge til en sådan anskaffelse. Derfor blev det næste halve år brugt på at forsøge at skaffe midler til projektet. Det endte med en fondsansøgning, hvor orglets brug i uddannelsen og samarbejdet med DKDM udgør kernen foruden orglets mange anvendelsesmuligheder i Trinitatis Kirkes store musikprogram og dets attraktivitet for hele tidlig-musik-miljøet. Og alt endte godt den 23. december 2013.

Trinitatis Kirke har et etableret samarbejde med DKDM, som resulterer i vidtstrakte aktiviteter for og med studerende året rundt. Ca. tolv årlige aftensange, seks kantate- og musikgudstjenester, seks studentergudstjenester, to natkirkeaftner og talrige koncerter har medvirken af studerende under supervision af Bine Bryndorf og/eller Søren Chr. Vestergaard. Det italienske barokorgel vil give helt nye muligheder i det samarbejde. Og ikke kun for organisterne! Flerkorsmusik og kor- og ensemblemusik fra 1500-1800 vil kunne finde sted med original italiensk barokklang og middeltonestemning foruden al den solo-orgelmusik, som kun rigtig giver mening på denne type instrument.

København får en væsentlig ny attraktion ved siden af de historiske orgler i Christiansborg Slotskirke (Marcussen 1829), på konservatoriet (Bishop & Son 1870), i Jesuskirken (Cavaillé-Coll 1890) og i Nikolaj Kunsthal (Marcussen 1930, er netop nu ved at blive restaureret). Og Danmark får et historisk orgel, som bliver et unikum i hele Skandinavien!

Orglet skal nu restaureres færdig, og Trinitatis Kirkes nordre sidepulpitur skal gøres klar til opstilling af orglet. Derfor går der endnu en rum tid, før det kan tages i brug. I en kommende artikel vil jeg fortælle mere om selve orglet og dets brug i kirken.