Historien om et transponeringsklaviatur

Organistbladet juli 2014.

Af Sven-Ingvart Mikkelsen, organist ved Frederiksborg Slotskirke

I 1967 byggede orgelbyggeriet Jensen & Thomsen sit første instrument, et lille 5-stemmers orgel, på bestilling af valgmenigheden i Ullerød kirke. Her gjorde Jensen & Thomsens Opus 1 fyldest indtil Ullerød kirke senere fik et større orgel - Jensen & Thomsen, Opus 100.

Det lille orgel var herefter til overs, og da vi for et par år siden fik tilbud om at overtage instrumentet i Frederiksborg Slotskirke, skyndte vi os at sige ja tak. Til trods for at vi i forvejen har tre orgler i kirken havde vi nemlig ofte brug for et lille continuo-orgel i forbindelse med kor- og orkesterkoncerter.

Orgelbygger Sven Hjorth Andersen flyttede instrumentet fra Ullerød kirke til slotskirken og monterede ved samme lejlighed hjul på orglet, så det kan køres om bag alteret, når vi ikke bruger det.

Herefter var alt fryd og gammen, bortset fra ét problem, som viste sig hver gang vi skulle lave musik, som inkluderede musikere, som spillede på ”gamle” instrumenter. De vil nemlig helst spille en halv tone lavere end den moderne stemning, - et problem, som der er taget højde for ved mange nye continuo-orgler, hvor klaviaturet er indrettet, så det kan rykkes en halv tone.

Ganske vist lærer vi at transponere på konservatoriet, men somme tider er det nu meget praktisk at kunne springe over hvor gærdet er lavest!

Denne mulighed for ”teknisk transponering” havde vi imidlertid ikke med Jensen & Thomsens Opus 1, og derfor undersøgte jeg, om man kunne lave et indgreb i mekanikken, så klaviaturet kunne rykkes en halv tone. Denne løsning viste sig imidlertid i det aktuelle tilfælde at være helt umulig. Min næste tanke var så at få bygget et ekstra klaviatur, som kunne placeres ovenpå det eksisterende.

Idéen var, at man ved hjælp af stikkere ned til det eksisterende klaviatur - med en halv tones forskydning, kunne få det samme resultat som med et klaviatur, der kan rykkes en halv tone.

I første omgang var der ikke rigtig nogen, der troede på idéen, men til sidst lykkedes det at overtale Sven Hjorth Andersen til at gøre forsøget. Han fandt et gammelt klaviatur fra et kasseret orgel og byggede det ind i en egetræsramme til at sætte oven på det eksisterende spillebord. Dette rager nemlig så langt ud fra selve orgelhuset, at det kunne det lade sig gøre at konstruere kassen, så de nye tangenter blev lange nok til at de vippede naturligt. Tangenterne er hængslet så langt inde som muligt og forsynet med en ganske svag fjeder, så tangenternes tyngde ikke påvirker originaltangenternes lette traktur.

Under hver tangent er monteret en regulerbar stikker med en filtpude i enden. Når man trykker en af de nye tangenter ned, sørger stikkeren med filtpuden for at den tilsvarende tangent – med en halv tones forskydning - på det gamle klaviatur trykkes ned.

Og det fungerer!

Mekanikken bliver hverken tung eller sløret; den er præcis, og spillemåden er nøjagtig som på det originale klaviatur. Eneste lille ulempe: Det dybeste C må man undvære, for når man flytter en halv tone nedad vil den dybeste tone være Cis. Det kan vi leve med!

Hvis andre skulle få brug for at få sit orgel til at spille i ”barok-tonehøjde”, så er idéen og opskriften hermed givet videre. Prototypen er klar! Udformningen og detaljer kan måske tilrettes og forfines, men den fungerer perfekt og har allerede i en koncertsituation vist sin duelighed. Jeg fremviser og demonstrerer gerne vores nye transponeringsklaviatur.