Anmeldelser

Organistbladet april 2014.

Af Mads Høck

Maurice Duruflé: Complete Organ Works, Motets, Requiem. Kristian Krogsøe, orgel, Bo Skovhus, baryton, Randi Stene, mezzosopran, Henrik Brendstrup, cello, Aarhus Cathedral Choir, Vocal Group Concert Clemens, Carsten Seyer-Hansen, dirigent. Optaget i Aarhus Domkirke. 2 cd’er Danacord DACOCD 726

Mange gode kræfter er sat ind på denne produktion, og resultatet er flot. Man kunne have valgt, helt at adskille kor og orgelværkerne og give dem hver deres cd, men dels er korværkerne lige i underkanten til at fylde en cd (45 min.), og dels er det dejligt afvekslende med blandingen. Man har hér valgt at lægge alle korværkerne på den første cd med et orgel-mellem- og efterspil. Hele produktionen indledes med Requiem og afsluttes med Suite – dvs. Duruflés to hovedværker.

Tidligere har også Hans Fagius indspillet Duruflés orgelværker på orglet i Aarhus Domkirke, så det er ingen hemmelighed, at instrumentet og rummet klæder den farvemættede musik. Domorganist Kristian Krogsøe kender sit instrument til fingerspidserne, og er god til at disponere og variere de mange muligheder for solostemmer og akkompagnement. Oftest høres den virtuose musik spillet glat, men Krogsøe formår at opbygge fraser og spænding udover at spille lækkert.

Korenes klang er meget smuk, med tydelig tekst og let afrundet højde. I de afdæmpede satser lyder de skønt, men så snart musikken viser tænder, savner jeg mere vildskab fra deres side. Det kan være, det skyldes optagelsen og mikrofonplaceringen, men det er, som om man holder sig tilbage i de mest kraftfulde passager. I de 4 motetter savner jeg også mere fremdrift og opbygning af fraserne. Det bliver lidt for pænt og anonymt.

Solisterne Randi Stene, Bo Skovhus og Henrik Brendstrup leverer et stærkt indlevet og personligt bud på de gregorianske fraser. De har, i sammenligning med koret, meget mere nærvær og personlighed.

Alt i alt er det et meget flot resultat, men med et mere mærkbart kor til de fremragende solister ville det for alvor være oppe og ringe. Når man nu havde et dygtigt kor, kunne det også have været spændende med en indspilning af Duruflés Messe Cum Jubilo (op. 11) for herrekor og orgel. Ligeledes har man hørt variationsrækken i Veni Créator få indlagt de gregorianske strofer med kor.

Af Anthon Hansen

Salmesuite. Aarhus Domkirkes Kantori, Carsten Seyer-Hansen, dirigent. Marilyn Mazur, percussion, Jakob Buchanan, flygelhorn, Michael Bladt, saxofoner, Mads Wadmann, piano. Optaget i Skt. Lukas Kirke, Aarhus. LongLifeRecords LLR 1203

Kirkens musik har i tidens løb optaget elementer fra mange tidsaldres musikstilarter, og naturligvis skal vores egen tid også afspejles. Den ”klassiske” kompositionsmusik har ikke haft det let – de fleste nyere salmer læner sig enten kraftigt op ad traditionen eller får inspiration fra rytmisk musik.

Carsten Seyer-Hansen og domkantoriet fra Aarhus har valgt en tredje linje: salmeudførelser, der både trækker på det klassiske og på jazz. Han har allieret sig med fire fine jazzmusikere, og resultatet er meget sympatisk. Musikalsk er det ikke revolutionerende – cross-over-musik af nogenlunde samme slags blev vel født i 1970'erne, og vi kender musikere, der har lavet noget lignende med salmer før. Men det er godt udført, og en del organister kan nok få inspiration til at gå nye veje ved at høre cd'en.

I tre af salmerne (Aleneste Gud, O Gud, du ved og kender, Min Jesus lad mit hjerte få) synger koret forholdsvis uforstyrret en klassisk salmesats, mens der er for-, mellem- og/eller efterspil med jazzgruppen. I Aleneste Gud i Himmerig synger koret Mogens Pedersøns sats med lydisk opgang, og her får koret også lov at synge lidt baggrund til improvisationerne. Men ellers er disse satser skiftevis klassisk og rytmisk og ikke så fusionerede, at det gør noget.

Til tre salmer (Hil dig (Laub), Guds godhed vil vi prise og Den lyse dag forgangen er) har Carsten Seyer selv arrangeret korsatserne, og det er meget bedre. Her er der virkelig tale om fusion mellem det klassiske kor og de rytmiske musikere, og det er spændende og sætter salmerne i et anderledes lys.

Mikkel Andreasens melodi og sats til Simon Grotrians Nu bliver natten skarp er en fremmed fugl i sammenhængen. Den får godt med drama i instrumentalindslagene, og satsen er såmænd udmærket, men den passer ikke rigtigt ind.

Ud af syv salmemelodier er de fem modale, hvilket tydeligt passer jazzmusikerne godt. De lange forspil til Hil dig, frelser og forsoner og O Gud, du ved og kender er tæt på at være selvstændige numre – og hvor er musikerne gode! Marilyn Mazur må fremhæves, men også de andre leverer et flot stykke arbejde.

Anbefales.