To nordiske musikgiganter er døde

Organistbladet juni 2013.

18. oktober 1924 - 5. februar 2013

I Den danske Salmebog er Egil Hovland repræsenteret med fem melodier, herunder Du fylder mig med glæde og Måne og sol. Den sprudlende Toccata over ”Nu takker alle Gud” har sat punktum for mange festgudstjenester. Men derudover har Hovland skrevet musik i næsten alle genrer: symfoniske værker, kammermusik, korværker, koncerter, opera og kirkemusik. Han var en af de hyppigst fremførte norske komponister i nyere tid. Fra 1949 var han desuden virksom som organist i Glemmen kirke i Fredrikstad.

I 1952 var Hovland en af stifterne af Musica Sacra – samfund til kirkemusikalsk fornyelse, som ønskede at bringe kirkemusikken i Norge mere i pagt med strømninger fra kontinentet. Samfundet ville blandt andet fornye reformationstidens rytmiske koral og indføre gregoriansk sang i gudstjenesten.

Af kirkemusik komponerede Hovland større selvstændige kompositioner, instrumental og vokal brugsmusik, samt en mængde liturgisk musik. Et centralt værk i norsk kirkemusik er Elementa pro organo (1965), som vakte stor opsigt ved uropførelsen. Det er et serielt værk som gør udstrakt brug af aleatorik, blæsning i løse orgelpiber og reduktion af lufttrykket i orglet.

Til brug i gudstjenesten skrev Hovland blandt andet serien Motetter til kirkeåret. Disse korkompositioner til bibelske tekster er ofte inspireret af gregorianske melodier. Den større motet How long, O Lord (1968), som i sin tid blev et veritabelt hit, benytter mere avancerede kompositionsteknikker. Fra de senere år regnes Credo (1991) som et betydeligt værk. Samme år komponerede Hovland musikken til kroningsgudstjenesten for kong Harald og dronning Sonja i Nidarosdomen.

Med 51 optagne melodier er Egil Hovland den hyppigst repræsenterede komponist i Den norske Koralbog.

På adressen http://opusmagasin.se/egil-hovland-1924-2013/ kan man høre Hovlands ”Agnus Dei” for fagot og blandet kor.

26. oktober 1918 – 16. februar 2013

”The World’s greatest choirmaster has died” skrev den britiske musikforfatter Norman Lebrecht på sin blog den 16. februar ved meddelelsen om den svenske kordirigent Eric Ericsons død i en alder af 94 år.

Eric Ericson var en institution i Nordens musikliv. Kronjuvelen i hans virke som kordirigent var Stockholms Kammarkör, som han stiftede i 1945, og som i 1988 på sangernes foranledning tog navneforandring til Eric Ericsons Kammarkör. Desuden var han mangeårig kantor i St. Jacobs Kyrka i Stockholm, dirigent for det svenske radiokor, kunstnerisk leder af mandskoret Orphei Drängar, Uppsala, samt lærer ved Musikhögskolan i Stockholm, hvor han blev professor i 1968. Han var skaberen af den ”nordiske” korklang. En ny og moderne type klang, der har dannet skole i hele Norden og er beundret over hele verden. De musikalske landvindinger passede perfekt til Eric Ericsons to hovedinteresser: Den gamle musik fra barokken og renæssancen samt den helt nyskrevne musik. Begge genrer blev forløst med en ny gennemsigtighed og rytmisk livlighed. I 1991 modtog han Léonie Sonnings Musikpris i København. Han døde efter nogle år som pensionist.

Et interview med Eric Ericson fra hans sidste år, hvor han fortæller om sin tid som kantor i St. Jacobs Kyrka, findes i Kyrkomusikernas Tidning nr. 5, 2013.

“The angels above had better be prepared,” slutter Norman Lebrecht sine mindeord.