Skrevet af Mikael Garnæs.

Jeg har stadig musik i hovedet hele tiden

Organistbladet november 2013.

Christian Vestergaard-Pedersen fylder 100 år den 15. november

”Jeg ser meget dårligt, kropsbalancen er heller ikke for god, men ellers går det ganske godt” fortæller den snart 100-årige DOKS’er Christian Vestergaard-Pedersen i telefonen. Og ganske rigtigt, da han begynder at fortælle om sit liv og sin musik, flyder det med præcise årstal og klare synspunkter. Han kan se tilbage på en lang karriere som organist, korleder, komponist og musikvidenskabsmand. Også en eksamen som cand.theol. blev det til. Han bor stadig i sit hus i Hillerød, hvor han lever alene efter to ægteskaber. Hans sidste kone døde for fire år siden, og hverdagen er lidt ensom, erkender han. Men han komponerer stadig, og spiller på sit Bruno Christensen-positiv, som står i arbejdsværelset.

I koralbogen er han repræsenteret med fire melodier, heriblandt ”Gør dig nu rede, kristenhed”. Desuden har han bl. a. udgivet variationsværker for orgel og gudstjenestelig kormusik i en fint gennemarbejdet sats og et fornemt mådeholdende tonesprog.

I 1932, to år efter studentereksamen, tog han organisteksamen som elev af Peter Thomsen. Kantoreksamen fulgte i 1942 som elev af Emilius Bangert. I mellemtiden havde han også taget teologisk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1939. I 1946 fik han embedet som organist ved Sct. Hans Kirke i Odense, hvor han blev i 25 år. Samme år overtog han Odense Motetkor. Der kommer liv i stemmen, når Christian Vestergaard-Pedersen fortæller om sit korliv og de mange koncerter og rejser det indebar.

”Engang efter en koncert fik jeg en hilsen fra en kollega, der sagde at sådan plejer koret ikke at lyde!”

Han fortsatte som dirigent for Odense a cappellakor 1955-67. Ind imellem tog han dirigenteksamen fra DKDM for at være bedre rustet til opgaverne med kor og symfoniorkester. Han arbejdede tit sammen med det, der senere skulle blive til Odense Byorkester.

”Jeg indførte også noget jeg kaldte ”Kirkemusik på lørdage”, halvtimes orgelkoncerter. Det var efter at Sct. Hans Kirke fik et nyt Marcussen-orgel i 1962. Det afløste et gammelt instrument, som var blevet meget upræcist. Rung-Keller kaldte det ”et gyseligt møbel”.”

Christian Vestergaard-Pedersen betoner den betydning Dansk Kirkesang har haft. ”Det var det vigtigste der skete i kirkemusiklivet i det 20. århundrede.” Selv var han aktiv på Samfundets sommermøder gennem mange år, og han betoner, at det var et smukt perspektiv der udgik fra Laub. Han synes der er en tendens der ikke er så rar, at man f. eks. har pillet ved Hil dig frelser og forsoner for at gøre den mere menigheds- og mindre koregnet.

Christian Vestergaard-Pedersens anden karriere var som musikvidenskabsmand. Han blev mag.art. i musikvidenskab fra Københavns Universitet i 1946.

”Mit speciale handlede om mongolsk musik – Henning Haslund Christensen havde på sine rejser i Mongoliet optaget melodier, som jeg så sad og noterede ned. Det foregik på et værelse i Nationalmuseet, hvor der ikke var noget klaver, så jeg tog tonen fra rådhusklokkerne. Det fungerede udmærket. Opgaven ligger på Nationalmuseet nu.”

”Min magisterkonferens handlede om Mogens Pedersøns Pratum spirituale. På det tidspunkt havde jeg været organist i Sct. Hans Kirke en måned, så det var en travl tid.” Fra 1967 til sin pensionering i 1983 underviste han på Musikvidenskabeligt institut, de sidste otte år som lektor.

I dag foregår hans musikalske virke i hovedet og ved hjemmeorglet.

”Jeg har stadig musik i hovedet hele tiden”, fortæller han, ”men jeg kan ikke se til at skrive den ned. Heldigvis har jeg en dygtig medhjælper, der skriver det ned efter diktat. Ellers havde det været slut for år tilbage.”

Siddende ved positivet demonstrerer han en nykomponeret melodi til ”Med strålekrans om tinde”. Han arbejder på en samling salmemelodier og skriver også nye variationssatser.

”Jeg havde håbet på at kunne udgive det til den 15. november, men det når vi ikke, så det må vente.”

Bruno Christensen-positivet vil han gerne have tilfalder nogen der kan gøre ordentligt brug af det. ”Men det er ikke aktuelt endnu”, forsikrer han.