Anmeldelser
Organistbladet januar 2013.
Perfekt udnyttelse af den korte form
Sommerfugledalen og Rids. Flemming Chr. Hansen ved det digitale Allen-orgel i Sakskøbing Kirke
Helikon Records [2011, HCD 1064]
Flemming Chr. Hansen (FCH) - født 1968 - er en dygtig og spændende komponist og organist. Han kender sit instrument ned til mindste detalje og forstår at vedholde lytterens nysgerrighed på en charmerende måde. Denne orgelmusik klinger ind imellem af den sene Olivier Messiaen, men den er dybt original og lader til i sin organiske imødekommenhed at være blevet til ved instrumentet.
Cd'en omfatter to orgelværker bygget over digte af hhv. Inger Christensen og Gustav Munch-Petersen. Den tæller hele 34 små karakterstykker med varierende længde fra et halvt til seks et halvt minut.
Inger Christensens "Sommerfugledalen - et requiem" fra 1991 er en samling på 15 verdslige sonetter, som har døden som omdrejningspunkt. De er alle forbundne, idet sidste linje af det ene digt bliver til første i det næste. De 14 første sonetter leverer hver en linje til den afsluttende sonet. Denne meget strenge form har FCH valgt ikke at hænge sin komposition op på. Derimod har han ladet sig inspirere af enkelte sætninger. I booklet'en finder man de inspirerende udpluk ledsaget af FCH's kompositoriske kommentar (- f.eks. VI "... opløser sig i falske øjepletter" - en mild toccata går i opløsning). Disse små kommentarer er meget instruktive for den almindelige lytter, men kan også sætte musikken lidt i bås ved at reducere en hel sonet til et kort motto. Musikken er forholdsvis let i karakteren med mange lyse arpeggi og staccerede passager - det er jo sommerfugle. Den er ikke svær at indstudere og kunne ved koncertopførelse kombineres med oplæsning. Selvom sonetterne har undertitlen "Et requiem", skal der en del teologi ind over for at kunne anvende ord og toner i liturgisk sammenhæng.
"Rids" er inspireret af Gustav Munch-Petersens "Nitten digte" fra 1937. Gustav Munch-Petersens digte er fyldt med naturskildringer fra Bornholm. De idylliske og sanselige beskrivelser står i bevidst skærende kontrast til den politiske samtid - han døde året efter i Den Spanske Borgerkrig. FCH tager igen fat i enkeltsætninger og ord. Hans tyngdepunkt ligger hér noget lavere. Musikken er voldsommere, men formen er stadig strammet godt op. FCH benytter i "Rids" effekter som "bank på træ", recitation og fikserede kæmpeakkorder med stor musikalitet. I sats XV "Bøn" mærker man tydeligt 30'ernes depression med nærmest Langgaardsk insisteren - digteren skriver "lad mig ikke dø unyttigt" som en uhyggelig forudanelse af sin egen skæbne. Sidste sats spiller 6½ minut, og det er faktisk befriende endelig at komme helt ned i stolen.
Selvom de fleste stykker varer under 2 minutter, formår FCH hver gang at opridse en hel miniatureverden - en perfekt udnyttelse af den korte form. Skulle man sammenligne med malerkunsten, har vi her tuschtegninger i Palle Nielsen-klassen. Omvendt måtte der gerne have været nogle flere længerevarende stykker.
FCH har skrevet og indspillet sine værker til og på det elektroniske Allen-orgel i Sakskøbing Kirke. Ind imellem foreskriver han registreringer og dynamik, som på pibeorgler sjældent vil være realiserbare. Det kunne være interessant at høre en indspilning af selvsamme værker på et større pibeorgel - f.eks. i Aarhus Domkirke. Selvom cd-mediet burde være perfekt til musiceren på elektroniske orgler, synes jeg, man mangler interaktionen mellem de enkelte stemmer. Og selvom man i et pibeorgel forsøger at bygge den perfekte egale svelle, vil der altid ske noget uforudsigeligt i dynamikken. På elektroniske orgler er det uforudsigelige elimineret.