Nekrolog – Karsten Jensen 1. 2. 1954 - 28. 4. 2012

Organistbladet juni 2012.
 

Af Charlotte Muus Mogensen, formand for DOKS

Det var med stor sorg at jeg søndag d. 29. april modtog en mail fra Karstens kone, Karin, der meddelte at Karsten var død aftenen forinden blot 58 år gammel – sovet stille ind hjemme i familiens skød efter et sygdomsforløb på bare 3 måneder.

Karsten var tilmeldt DOKS´s årsmøde, der fandt sted i dagene 23.- 25. april i Sønderborg. Men nogle uger forinden meddelte han, at han ikke så sig i stand til at deltage – kræfterne rakte ikke.

Under årsmødet, og ikke mindst i forbindelse med generalforsamlingen, tænkte jeg flere gange på Karsten. Han var jo gennem en lang årrække en stor del af DOKS´s liv. Selv efter at han stoppede som formand for foreningen i 2006 var han aktiv på mange måder og kom altid til stævnerne og stillede skarpe, kritiske og gode spørgsmål på generalforsamlingerne. Noget en ny formand, og nu en nok mere hærdet formand, kunne frygte, men også glæde sig over, for vi vidste, at der altid kom spørgsmål fra Karsten, som var af en meget seriøs og indsigtsfuld slags. Allerede i år savnede jeg Karstens tilstedeværelse og spørgsmål – og sådan vil det nok være i årene fremover.

Karsten var medlem af DOKS´s bestyrelse i 16 år (1990-2006), heraf formand i 12 år fra 1994-2006.

Karsten havde et skarpt blik for tingene, og selv om han til tider kunne virke lidt tilbageholdende, lå der bag hans ydre altid en stærk og klar holdning til tingene. Han satte et stort og ikke ubetydeligt præg på foreningen i en tid, der grænsede op til alle de mange store forandringer, vi nu er vidne til. Han var med til at indlede og præge det gode renommé DOKS har, såvel udadtil som indadtil.

Jeg husker Karsten som en enestående formand for DOKS – skarp, men altid med åbenhed over for andres meninger og holdninger og en parathed til at diskutere divergerende holdninger. Karsten var strateg og præcisionsmenneske og havde en fantastisk hukommelse, og det prægede hans engagement i foreningen. Dette kom bl.a. til udtryk ved forhandlinger, men måske mere synligt for medlemmerne i Organistbogen fra 2005, udgivet i forbindelse med DOKS’s 100-års jubilæum. Dennes bogs kvalitet og præcision skyldtes i høj grad Karsten. Også i forbindelse med Nordisk Kirkemusik Symposium 2004 i Århus var Karsten en stor drivkraft og gjorde en enestående indsats.

Karstens engagement i DOKS var stort og betydeligt, og han vil blive husket som en af dem, der virkelig talte DOKS´s og medlemmernes sag. For det skal der lyde en stor og varm tak!

Fremmødet ved Karstens begravelse i Skt. Matthæus kirke torsdag d. 3. maj og den efterfølgende jordfæstelse på Gl. Vor Frue kirkegård og samværet på hotel Prindsen i Roskilde vidner om, at Karsten ikke blot i organistkredse var vellidt, men også langt her ud over nød stor anseelse og respekt.

Bestyrelsen, sekretariatet og jeg selv sender de varmeste tanker og den største medfølelse til familien her i denne svære stund og retter en varm tak til Karsten og familien for hans engagement i DOKS!

Æret være Karsten Jensens minde!

Et funderende menneske

Af Kurt Levorsen, organist ved Sct. Mortens kirke, Næstved

For Charlotte og mig er det ikke blot en kollega, men også en nær ven, der er gået bort. Gennem næsten tredive år har vi været tæt på Karsten og hans familie.

I Sverige bruger de stadig det gamle danske udtryk »at fundere« om det at tænke sig om. Desværre bruges det ikke så ofte længere på dansk, og det er ærgerligt, for ordet siger noget om at have et fundament, om at gå i dybden - alt andet end bare overfladiske tanker. Jeg tror, Karsten har funderet meget. Han udtalte sig ikke om alt mellem himmel og jord, men når han ytrede sig, var man ikke i tvivl om, at han vidste noget om det, han talte om. 

Karsten læste meget og var vidende om utrolig mange ting. Han havde mange interesser og satte sig altid grundigt ind i det, han interesserede sig for. Hans kendskab til f.eks. opera var kæmpestort, og jeg tror, det er få forestillinger, han ikke har set i København de sidste 25 år. Så sent som en uge før han døde skulle han og Karin have set Parsifal, og han var meget ked af at måtte aflyse det, men han var for svag.

Sport var også en af Karstens store interesser. Lige fra fodbold og badminton til tyrefægtning, og det var bestemt ikke populært, hvis man ringede en aften, hvor der var en vigtig fodboldkamp i fjernsynet.

Han udfordrede også sig selv fysisk. I februar måned i år skulle han sammen med sin ældste søn Jens have været på bjergbestigning på Kilimanjaro.

Han var madelsker og holdt meget af selv at lave mad. Også her gik han meget grundigt til værks, og der blev ikke gået på kompromis med noget.

Karstens evne til at huske mennesker og begivenheder var formidabel. Han var på mange måder et omvandrende leksikon.

Som organist kendte vi alle Karsten som seriøs, grundig og særdeles kompetent. Han holdt sig i gang til det sidste. De senere år har han modtaget undervisning i Paris hos organisten Sophie-Véronique Cauchefer-Choplin. Han var dernede så sent som i efteråret 2011. Han var en flittig koncertgiver både i sin egen kirke og som gæst hos mange kolleger. Sct. Matthæus Kirke var dog hans faste holdepunkt. Her nåede han at være organist i 27 år. Han var utrolig glad for sin stilling og sit orgel, og han fik lov at sætte sit præg på orglet. Dels med ombygningen i 1996, hvor en del stemmer blev skiftet ud med genanvendelse af stemmer fra det tidligere orgel i Garnisons Kirke, og dels efter lynnedslaget i 2011, hvor det elektriske system blev ødelagt, og man ved reetableringen fik indført setzerkombinationer samt ekstra sub- og superkoblinger.  Jeg ved, at det betød meget for ham at kunne efterlade et fint orgel i så god stand. Heldigvis nåede han den 28. februar i år at gennemføre en genindvielseskoncert på orglet.

Vi blev naturligvis meget kede af det, da Karsten for 3 måneder siden fortalte os, at han var alvorlig syg, og det var slet ikke til at bære, da han kort tid efter fortalte, at der ikke var noget at gøre, og at han nok kun havde kort tid tilbage at leve i. Men samtidig var det opløftende at opleve den måde, Karsten tog det på. Han havde fuldstændig affundet sig med sin situation og talte helt åbent om det. Han havde til det sidste travlt med at få ryddet op og gjort alting færdigt, så han kunne komme ordentlig herfra.

Æret være Karsten Jensens minde!