Børnekorsang - en gave for livet

Organistbladet marts 2012.

En samtale med Pia Boysen

Pia Boysen er en af de mest profilerede danske børnekorledere. Efter kirkemusikalsk diplomeksamen fra konservatoriet i København studerede hun sang, direktion og orgel i London og New York. Sideløbende med arbejdet som organist var hun 1996-99 ansat på DKDM som underviser i børnekormetodik og leder af konservatoriets Lille Børnekor. Fra 2001-05 var hun dirigent for DR Radiospirekoret og DR Radiobørnekoret og udviklede DR´s Korskole. Siden 2003 har hun været børnekorleder på fuld tid i sit embede i Gentofte og Jægersborg kirker, men har også fået tid til at fungere som lærer og konsulent i hele Norden. Hun er desuden aktuel med bogserien Børnekor - i poesi og bevægelse i samarbejde med Margrete Enevold. Organistbladet bad hende indledningsvis fortælle om sine egne kor i Gentofte.

Jeg er ansat i en kombinationsstilling, hvor jeg fungerer som børnekorskantor ved Gentofte og Jægersborg kirker og desuden har jeg 15% undervisning i børnekorledelse på Sjællands Kirkemusikskole. Det er min ønskestilling. Jeg synes det er fuldstændig fantastisk, at to kirker satser så meget på børnearbejdet, at de har villet slå sig sammen om at oprette en 85% stilling som børnekorskantor. På den måde skabes der tid og rum til et seriøst og inspirerende miljø, hvor denne side af vor kultur kan sikres og udvikles.

I de to kirker underviser jeg i alt 220 børn fra 6-22 år, fordelt på 4 kor. Børnene kommer fra hele Gentofte provsti samt nordfra og fra selve København. Jeg gør egentlig ikke noget for at rekruttere børn til korene, sikkert fordi det efterhånden er blevet en kendt institution i vores område. Interessen blandt de mindste børn er enorm, og derfor har jeg en lang venteliste til spirekoret. Jeg bor og arbejder i en meget rig kommune, hvor folk generelt er veluddannede. Jeg oplever stor opbakning fra forældrene, der godt ved hvad kvalitet er, og er bekendte med alle de sidegevinster det giver, at synge i kor. De fleste folk der bor her bakker op om kulturen og vil gerne give den videre til deres børn. Jeg har tidligere været ansat i Helligkors Kirke på Nørrebro i 7 år, og der havde børnene typisk helt andre baggrunde. Uanset børns sociale situation har de behov for opmærksomhed, for at blive stimuleret og taget sig af. Det er utroligt vigtigt at børns første møde med musikken er en god og positiv oplevelse. Det kræver at vi som børnekordirigenter har en masse kreative redskaber til at formidle musikken. Børnekorene blomstrer i Danmark – interessen har aldrig været større.

Der er ingen optagelsesprøve til spire-, børne- og juniorkorene. Det betyder at vi indimellem får børn ind, der ikke kan synge rent. Men alle børn skal have chancen og de lærer det! Min erfaring er, at det sjældent har noget med ørene at gøre, det er mere noget fysik og at fokus er et andet sted. Det drejer sig om at "lukke" børnenes stemmer op. De skal på opdagelse i deres egen stemme. Det er ren fryd for alle, når et brummerbarn pludselig en dag bryder gennem "lydmuren" og finder sin stemme! Jeg har oplevet brummere, der blev, om end ikke solister, så dog gode og glade korssangere. Det gir stor selvtillid er en gave for livet!

Jeg læser i øjeblikket Martin A. Hansens Løgneren, hvor jeg faldt over et fantastisk citat: "Munden er sjælens og fantasiens dør, den åbner sig når sjælen skal på rejse." Det er det samme, når vi skal på rejse i musikkens univers. Vi skal turde åbne vores munde og det kan være ret grænseoverskridende.

Mine børn her i Gentofte er ikke bedre end andre børn, men fordi der er progression i min undervisning bliver de utroligt gode til at synge og formidle både tekst og musik. Man skal som korleder hele tiden være sig bevidst om, hvad de enkelte øvelser gør ved én, og man skal vide hvorfor man laver netop de øvelser. Man skal vide hvor man vil hen, i løbet af en korprøve og hvad man vil med musikken. Musikken og teksterne skal åbne sig for børnene. De skal forholde sig til begge dele. Børn synger på en helt anden måde når de ved hvad de synger om. Det er her musikken får farve og nærvær!

Det er altid sjovt og motiverende at synge mange koncerter – at få stillet spændende og afvekslende opgaver. Vi har indspillet en del cd´er, er tilknyttet Operaen, hvor vi medvirker når der er brug for et børnekor, har sunget til spillefilm osv. Vi har desuden en del korudveksling med børnekor i udlandet, og har netop haft besøg af Pearl Childrens Choir fra Uganda.

Hvor har du lært og udviklet din kormetodik?

Jeg er aldrig blevet undervist i faget børnekor. Efter min diplomeksamen blev jeg kastet ud på det dybe vand ved at blive ansat som dirigent for Konservatoriets Lille Børnekor samt undervisning af AM´erne, som det hed dengang. Samtidig assisterede jeg lidt for Margrete Enevold, som på det tidspunkt var dirigent for Konservatoriets Børnekor. Her lærte jeg meget ved at iagttage hende arbejde. Senere har jeg deltaget i kurser i udlandet. Men det vigtigste er at finde sin egen musikalitet og gå den vej der er den rigtige for en selv.

Børnekorsang skal være enkelt, og det skal være smukt! Det behøver ikke være firestemmigt alt sammen. Det er ikke mine – korlederens - ambitioner, der skal indfries, det gælder om at fange børnene der hvor de er. Børnene skal kunne overskue det. Jeg fokuserer meget på klangen og arbejder meget vokalt.

Og så er det vigtigt, at man ikke arbejder intellektuelt. Børnene tænder ikke på snak, de tænder på at udtrykke sig, på spontanitet og kropslighed. Man skal bruge hele kroppen og slå intellektet fra. Og det er svært som korleder! Det er nemmere at arbejde intellektuelt end på den der spontane måde. Men før man kan være spontan er det er naturligvis essentielt, at man har forberedt sig godt, har lært sangene udenad og har mange ideer parat. På den måde bliver der rigtig meget plads til udtryk. Man skal have plads til at komme ned i de dybere lag.

Det kræver stor disciplin at arbejde med børnekor. Jeg har store hold, og det er nødvendigt at vise autoritet i en legende atmosfære. Det er noget med at prøve det af på sig selv inden man skal undervise. Det er noget med at fryde sig over børnelyden og børnesangene. Jeg glæder mig hver eneste gang jeg skal til kor! Det tænder meget – og man skal være let antændelig. Det er en ubeskrivelig nydelse, når man sammen oplever børnesange der pludselig bliver stor musik. Man skal turde gå ned i de dybere lag – også med musik, komponeret for børn.

Jeg har et højt tempo og et hurtigt flow i korprøverne. Børnene når ikke at snakke sammen og blive urolige. De er optagede fra de kommer til de går. På den måde risikerer man aldrig, at de hænger i gardinerne.

Sammen med Margrete Enevold er du forfatter til bøgerne Børnekor – med poesi og bevægelse, hvoraf de to første dele er udkommet på forlaget Dansk Sang. Her kan man finde kanondanse og sanglege, og der er ideer til hvordan man (også) kan gøre tingene. Du skriver, at de er tænkt som inspirationsbøger til børnekorledere, som står og mangler repertoire og ideer til hverdagens korprøver.

Bøgerne tager udgangspunkt i enkle børnesange, vi værner om poesien i musikken og teksterne. Poesi er smukt og næsten forsvundet i mange ting. Alt det med X-faktor er jo ekstremt upoetisk, det hele skal være effektivt og eventagtigt. Børn kan lide poesi og det er sundt for sjælen og hele mennesket.

Man skal ikke læse bogen fra A-Z. Det er ingen lærebog, og der er ingen løftede pegefingre. Der er derimod tonsvis af ideer til, hvad man kan gøre. Man skal finde det der er rigtigt for en selv. De uddybende kommentarer kan man læse hvis man har tid. Vi har jo alle sammen så travlt. Der er mange måder, hvorpå man kan lave en progression.

Tredje bog er på trapperne, og en fjerde og sidste, der handler om salmer, er planlagt. Flere har fortalt mig, at de også bruger bøgerne til voksenkor – altså voksne begyndere, som elsker det. Og der er bestemt rigtigt mange af de tekniske fifs man også kan bruge som voksenkorsanger.

Fra og med anden bog bruger du systematisk solmisation, håndtegn...

Solfa er enkelt og smukt. Man dirigerer sig selv og viser hvad man synger. Man gør, og man ser og man hører. Det er meget nemt at lave over- og understemmer, når man har de her tegn, for børnene kender tegnene. Jeg kan næsten improvisere det under en koncert. Ikke noget med at børnene sidder på korprøverne og venter på at tredjestemmen får indstuderet deres stemme.

Rent praktisk foregår det på den måde, at først lærer alle melodien, så lærer alle solfa-stemmen, og så bytter man rundt. Det er smart i en koncertsituation, hvis der er nogen der er syge, for alle kan alle stemmerne. Børnestemmer er jo lyse, så jeg sørger for at alle sangene ligger højt.

Så har du også et nyt projekt, et børnekorakademi i Gentofte.

Ja, det har jeg lige startet op. Et selvstændigt projekt, uafhængigt af kirkerne, som henvender sig til børnekorledere med et højt ambitionsniveau og som vi gerne vil have støttet af det private erhvervsliv. Vi er i alt 10 børnekordirigenter på et højt niveau fra hele Danmark. Vi skal mødes, øve med hinanden, udveksle erfaringer og ideer. Det er også tanken at vi skal have gæstelærere. Ind imellem skal der børn med til sådan en masterclass. Det er vigtigt med inspiration og at have et godt netværk. Jeg samarbejder bl.a. med Den Jyske Sangskole i Herning, Sangskolen i Morsø, og Korskolen i DR . Der skal brænde på bålet, ellers brænder det ud. Som korledere er det vigtigt at tanke op. Vi giver og giver, og så trænger vi til at få noget igen, så vi går hjem med glæde i øjnene og tænker, av, det må jeg prøve ...

Ved DOKS's årsmøde i Sønderborg til april skal du lede workshoppen Pædagogiske værktøjer til musikalsk indlæring i arbejdet med børnekor. Hvad ønsker du at give videre til deltagerne?

Jeg håber at jeg på de to timer kan give deltagerne en lille godbid af mine erfaringer og inspirere deltagerne til at komme videre. Til efteråret vil der blive arrangeret et kursus i DOKS-regi i samarbejde med Sjællands kirkemusikskole, hvor jeg vil gå mere i dybden. Børnekor er bestemt en del af kirkens fremtid!

Jeg synes det er en stor chance at vi organister kan lave børnekor i vores kirker. Når jeg kommer rundt i landet som konsulent og underviser i det folkekirkelige landskab oplever jeg, at kirkebørnekorene jo er dygtige og har masser af potentiale. DOKS-musikerskabet er en fremragende begyndelse, og så kan man selv efterfølgende udvikle metodikken.

Jeg synes man giver børnene en gave for livet ved at beskæftige sig med sang og musik. Det er et sjæleligt frirum at få et forhold til musik. Det ville da være en katastrofe, hvis denne mulighed forsømmes i stedet for at blive styrket og udviklet.