Anmeldelser

Organistbladet august 2012.

Af Thomas Viggo Pedersen

Johann Sebastian Bach: St. Matthew Passion – Music for trumpet and organ. Dorthe Zielke, trompet, Søren Johannsen, orgel. I enkelte arier medvirker endvidere Ulla Miilmann, fløjte, Pelle Gravers Nielsen, obo og Johannes Søe Hansen, violin. Optaget januar 2012 i Christianskirken, Christianshavn, orgel: Poul-Gerhard Andersen, 1976, 33/II. 64' 11". Producer: Claus Due, optagelse: Torben Holdt. Naxos

Man må sige, at det på flere måder er en barok idé at arrangere Matthæuspassionen for trompet og orgel. Men når projektet faktisk er lykkedes så overbevisende, skyldes det blandt andet, at det er musik, hvis indhold i forvejen er velkendt for publikum. Vi ved jo godt, hvad disse arier, kor og recitativer handler om, og under de almindelige opførelser kan vi såmænd alligevel have svært nok ved at fange teksten, så springet er i virkeligheden ikke så stort til trompetens underforståede ord. Så fordi vi kender musikken i forvejen, opfattes det Matthæus-drama, som oprulles i passionsopførelserne, stadig som korsfæstelses-beretningen i trompet/orgel-versionen.

Man kunne frygte, at trompeten er et for kækt og éntydigt instrument til at tolke menighedens følelser ved det grusomme drama, der finder sted på Golgatha. Ville en cello eller en klarinet have haft en bredere udtrykspalet at råde over? Måske nok. Men nu er Dorthe Zielke trompetist, og hun viser megen fornemmelse for det dramatiske. Hun karakteriserer desuden både stemninger og recitativernes forskellige personer ved at skifte mellem i alt seks forskellige trompeter. Og det fungerer faktisk fint efter hensigten. Der er en dyster skønhed i den ene af indspilningens bas-arier, hvor den anden er fløjlsblød.

Desuden ligger meget af udtrykket også i orglet. Det er ikke bare et klaverudtog efter originalen eller udvidet continuo-spil. Hele orglet bliver brugt som orgel med et udtryksspektrum fra det sarte til det furiøse. Så er det godt at have en trompet at spille op mod frem for en cello. Det er Søren Johanssen, der har skrevet musikken om på de to instrumenters præmisser. Ikke kun et behændigt arrangement, men et selvstændigt, næsten romantisk værk, dog i klar respekt for Bach. Det er kun Bachs intentioner, der høres gennem de to instrumenter. Bach lader sig mærkeligt nok transskribere for alle mulige besætninger og bliver ved med at være Bach, mens Händel derimod helst skal høres med den lyd, som han selv har foreskrevet.

Arrangementet er klogt begrænset til 16 numre ud af de 78, som udgør hele Matthæuspassionen. Så langt kan idéen bære og bære flot med stor afveksling mellem arier, dramatisk talende recitativer, store korsatser og enkle, men vidt forskelligt udførte koraler. I fire af arierne varieres lydbilledet med obligate instrumenter med overdådigt fine solister fra Radiosymfoniorkesteret og Det kgl. Kapel.

Consolation. Music for Cello & Organ. Duo Cordes: Peter Tönshoff, cello, og Søren Gleerup Hansen, orgel. Optaget december 2006 til maj 2007 i Sankt Markus Kirke, Frederiksberg. Orgel: Poul-Gerhard Andersen, 1978, 1992, 38/III. 67' 35". Optagelse og producer: Viggo Mangor. Gleerup Records. Kan købes på mail@gleeruphansen.dk.

For mange år siden mødte en københavnsk orkestercellist op i Holmens Kirkegårds Kapel for at spille Saint-Saëns' Svanen igennem som generalprøve til en bisættelse tre kvarter efter. Mens han sad og spillede, gav han pludselig et gevaldigt snøft fra sig. Det var da en ordentlig snue, tænkte organisten og var glad for, at de pårørende ikke var kommet endnu. Bedeslag, salme, tale, anden salme, og så kom Svanen atter svømmende for fuldt vibrato. Præcis på samme sted i musikken som før lød der igen et gebommerligt rusk fra cellistens næse. Og nu forstod organisten, at det slet ikke skulle forstås som snøften, men som et agogisk pejlemærke, en hørbar cæsur eller et akustisk kolon, der skulle indvarsle slutstrofens sejrrige forklarelse i sorgens stund.

Det er et herligt stykke musik, på én gang originalt og selvfølgeligt, fuldt af vemodigt strømmende melodik. Og det samme kan i virkeligheden siges om næsten alle de numre, som Peter Tönshoff og Søren Gleerup Hansen har samlet i denne indspilning. Det er en række følsomme Andanter og Adagioer, der alle ville gøre sig ved en bisættelse. Prière, Consolation, Bachs Air, Ave Maria af både Schubert og Bach/Gounod, Andante cantabile, Panis angelicus og Rachmaninovs Vocalise foruden nogle blide sange (med tekster i booklet'en!) og så altså Svanen selv.

Der kunne let gå bedemand i foretagendet, men de to solisters fornemme spil sikrer, at musikken sobert vinder over det sentimentale. Consolation betyder ikke alene trøst, men også opmuntring.

Et af stykkerne adskiller sig fra de andre. Niels la Cours Episodio for cello og orgel (2006) er indspilningens eneste stykke originalmusik for besætningen og er tilegnet de to musikere. Hvor alle de andre stykker anslår en stille, vemodig stemning, fortæller Niels la Cour her en dramatisk beretning i meget skiftende landskaber og stemninger, spændende fra det enkle til det virtuose, fra det rasende til det smukke, næsten en hel sonate økonomiseret ind til syv og et halvt minut. Det er hele indspilningen værd.