Anmeldelse - Gi' musikken videre

Organistbladet januar 2012.

I børne- og ungdomskirken Brorsons Kirke, København, har man siden 1998 haft en alternativ musikprofil. Orglet er bandlyst; i stedet har man ansat et kirkeband, der har opbygget sit eget repertoire af rock-, jazz- og gospelmusik og har en »anderledes« udførelse af de traditionelle salmer. I Organistbladet for maj 2007 kan man læse et interview med kirkens præst Per Ramsdal og bandlederen Esben Eyerman. Kirkebandet Konnect medvirker ved DOKS's årsmøde i Sønderborg. I bogen Gi´ musikken videre opfordrer kredsen bag Brorson til debat om ny og gammel kirkemusik, og på de medfølgende cd'ere kommer de med eksempler på musikken i Brorsons kirke. Udgivelsen falder i to adskilte dele: en undertiden ret polemisk debatbog, og et par cd'er med bandets eget bud på en nutidig gudstjenestemusik. Vi har derfor bedt to DOKS-medlemmer om at give deres respons på hhv. bogen og cd'erne.

Janne Mark og Esben Eyermann: Gi' musikken videre – rytmisk musik fra Brorsons Kirke. 132 sider. Forlaget Unitas. Vejledende pris 249 kr. inkl. 2 cd'er.

Af Niels Erik Aggesen

Gi´ musikken videre er titlen på en kombineret bog- og cd-udgivelse fra kredsen omkring Brorsons Kirke på Nørrebro i København. Det er en såkaldt dokumentations- og inspirationsbog, der beskriver den rytmiske kirkemusikprofil, som er udviklet på dette sted. I bogens syv kapitler beskrives processen med fornyelsen af kirkemusikken. De første kapitler, der knytter specifikt an til Brorsons Kirke, er skrevet af kirkens præst og kirkens musikere. De efterfølgende kapitler anlægger en række mere overordnede betragtninger, f.eks. hvordan introduceres den rytmiske musik i egen kirke, eller Skjoldhøj-organisten Hans Dammeyer, der i sin artikel sætter fokus på fællessang med orgel eller klaver og til allersidst vor egen Mogens Jensen fra Hasseris, der i sin artikel bringer et forslag til en ny rytmisk kirkemusikeruddannelse. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen og domprovst Anders Gadegaard bidrager også med hver deres kommentarer, hvor de i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse overordnet hilser en større musikalsk mangfoldighed velkommen uden dog at miskreditere den traditionelle kirkemusik. Sidst i bogen er der en række rytmiske klaversatser som praktisk understøttende eksempler på, hvordan salmemelodierne er tænkt i den stilrigtige udførelse.

Bogen er, skriver udgiverne, også tænkt som en debatbog i den verserende debat omkring folkekirkens fremtid - specifikt med musikalsk forkyndelse og formidling for øje. Overordnet bærer bogens artikler præg af en from nypietistisk tone, engagement og trosiver. Der er ingen tvivl om, at kredsen omkring Brorsons Kirke ser det som deres fornemmeste opgave at skabe de bedste betingelser for en nutidig og tidssvarende forkyndelse. Og det er der i den grad brug for, mener de. Gang på gang henvises der i bogens kapitler til folkekirkens mange krisetegn: De tomme kirker, den faldende medlemsprocent, den fraværende menighedssang og de fremmedgørende højmesser. En række udsagn vi også kender fra dagspressen. Udsagn, der visse steder - selv langt ind i kirkekredse – har skabt en folkekirkelig mistrøstighed og tvivl på egen gennemslagskraft og formidlingsevne.

Det kan så undre, at bogen ikke har skabt nogen synderlig debat. Ud over ganske få indlæg i Kristeligt Dagblad har udgivelsen ikke skabt større opmærksomhed. Skyldes det, at man anser Brorsons Kirkes aktiviteter for så nicheprægede, så specielle, så indforståede, så frikirkeagtige, at det ikke angår folkekirken som helhed? Der mangler ellers ikke skyts til en endog ganske heftig debat – udfaldene mod den traditionelle kirkemusik er talrige.

Modsætningerne mellem den traditionelle og rytmiske kirkemusik er nemlig trukket skarpt op, så skarpt at det måske i virkeligheden hæmmer for den debat emnet fortjener. Per Ramsdal, børne- og ungdomspræst ved Brorsons Kirke, indleder sit kapitel med en beskrivelse af en højmesse han overværede i Brorsons Kirke lige inden han tiltrådte stedet som præst. En beskrivelse, der bekræfter de værste fordomme om en folkekirkelig højmesse i forfald. Betjeningen (8 personer) var dobbelt så stor som den gudstjenestesøgende menighed, der udover Ramsdal bestod af en 93-årig dame, som han i øvrigt begravede året efter, en ældre mand, der sov under prædikenen og en yngre narkomanlignende fyr, der gik lige efter prædikenen. Under prædikenen sad koret og drak kaffe bag orglet og kom igen trampende ind under kirkebønnen. Ramsdal overvejede om han i stedet skulle være blevet frikirkepræst. I Pinsekirken overfor var der nemlig anderledes gang i den. For åbne vinduer lød trommer og masser af lovsang.

Med udgangspunkt i frimenighedernes musiktradition og musik fra gospel- og popkulturen lykkes det Per Ramsdal og musikerne ved kirken Janne Mark og Esben Eyermann at få skabt en orgelfri gudstjeneste. For, som Skjoldhøj-organisten Hans Dammeyer senere skiver i sin artikel, er orglet ikke det mest velegnede instrument til musikledsagelse! Et af de mange problemer ved orglet er, f.eks. ved linjeskift/vejrtrækning at tonerne klinger indtil de bliver sluppet og med ekstra tid til efterfølgende vejrtrækning følger dermed urytmiske overgange!! Dertil kommer, mener Ramsdal, at den traditionelle kirkemusik ikke er særlig anvendelig, når man laver kirke for unge, der er vokset op med rytmisk musik. Overordnet beskrives den traditionelle gudstjeneste og kirkemusikken gennem hele bogen som gammeldags, antikveret og elitær, og traditionalisterne beskrives som dem, der sidder på flæsket. Den rytmiske kirkemusik er derimod i øjenhøjde med menigheden, nutidig, nyskabende og frem for alt inkluderende. Projektets bannerførere ser sig selv som nutidens »Lauber«, der skal gi´ musikken videre. Selv Vorherre bliver et enkelt sted taget til indtægt for projektets synspunkter.

Den traditionelle kirkemusik er altså en af de medvirkende årsager til folkekirkens krise. Det er på høje tid udviklingen vendes. Der skal noget nyt til. »Brorson-folket« føler derfor ingen forpligtigelse over for den kirkemusikalske tradition. Hvorfor skulle de også det, når den står i vejen for forkyndelsen? Jamen, er der da slet ikke noget fra den velkendte kirkemusiktradition, der kan bruges? Jo, der en række traditionelle kernesalmer, der stadig kan bruges – blot i en opdateret og nutidig rytmisk version.

Om man er enig eller uenig med kredsen omkring Brorsons Kirke, må være et trosspørgsmål.

På trods af den desværre alt for unuancerede folkekirkelige situationsbeskrivelse sætter bogen alligevel ord på brudstykker af en virkelighed, vi som organister genkender. En virkelighed, der er væsensforskellig fra generationen før os. For vi står nu og de kommende år overfor en voksende generation af præster og menigheder, der ikke som tidligere er vokset med den klassiske kunstmusik. Kirke og kunstmusik har igennem århundrede været forbundne kar. I den sammenhæng skal vi som kirkemusikere i langt højere grad end tidligere argumentere for vor faglighed.

Jeg har ikke berørt begrebet »tidsånden« i denne anmeldelse. Et spørgsmål kunne i den sammenhæng være, om folkekirken for at være i øjenhøjde med brugerne bevidst skal tilpasse sig tidsånden.

Af Peter Arendt

Forleden diskuterede jeg nutidig kirkemusik med en god ven og kollega. Vi var enige om, at rytmisk kirkemusik er en dårlig betegnelse. For der er mindst lige så meget rytme i Jesus, dine dybe vunder som i en Bob Dylan-sang, - hvis ellers den gamle Genève-melodi bliver spillet ordentligt!

Fem minutter efter sad vi alligevel begge og talte om klassisk kirkemusik versus rytmisk kirkemusik ...

Organistbladets redaktør har bedt mig anmelde den dobbelt-cd, der følger med bogen Gi' musikken videre. Det er svært at skille bog og cd, for musikken er uden al tvivl valgt og indspillet med tanke på bogens budskab. Men dobbelt-cd'en er også tænkt som en lytte-cd. Og den er værd at lytte til!

Bandets navn er Konnect, Brorsons Kirkes husorkester gennem den seneste halve snes år. Allerede navnet fortæller, at vi er et sted mellem noget dansk- og engelsksproget. Konnect består af de fire musikere Michael Olsen, saxofon, Henrik Gunde Pedersen, tangenter, Jesper Uno Kofoed, trommer, Esben Eyermann, bas og så sangeren Janne Mark som spydspids. På Gi' musikken videre medvirker endvidere Maj Berit Guassora, trompet, og Jesper Nordal, guitar.

Den første cd i sættet indeholder ti af de solosange, som Konnect bruger som liturgisk musik. Sange, der spænder over mere end fyrre års populærmusik, hvoraf nogle allerede har klassikerstatus, som for eksempel Bridge over troubled water. To af sangene er på dansk. Og det er nok ikke kun C. V. Jørgensens fine sang til Blågårds Plads Blåt blod til alle (min egen favorit blandt de ti sange), der har særlig betydning, når den spilles i Brorsons Kirke, der trods sine kun 13 år som Københavns børne- og ungdomskirke allerede har lagt rammer til voldsomme og stærkt medieeksponerede begivenheder.

På den baggrund får de ti solosange på trods af deres forskellighed en fælles tone af afdæmpet alvor. Bandet leverer et særdeles sammenspillet akkompagnement til Janne Marks velfraserede sang. Og cd'en rummer mange fine instrumental-soli med overvejende akustisk lyd. Det værdsætter en gammel klassisk skolet kirkemusiker som jeg.

Personligt savner jeg lidt mere kant og lidt mindre forudsigelighed, men det hører måske slet ikke hjemme i denne genre? I mine ører lyder det lidt, som hvis jeg selv primært spillede musik a la Bachs Air i alle gudstjeneste-sammenhænge. Og aldrig gav plads til vild festlig orgelmusik med hurtige tempi, uhøjtideligt virtuoseri og masser af humor.

Men dette er næppe cd'ens ærinde. Organistbladets læsere er ikke Konnects målgruppe. Bandet henvender sig derimod til de mennesker, der bor omkring Brorsons Kirke. De henvender sig til de mennesker, der normalt sjældent opsøger kirken. Og så vidt jeg er orienteret, lykkes det dem at få denne befolkningsgruppe i tale. Det kan vi andre lære noget af. Der er brug for også at spille/synge denne slags sange i kirken!

Den anden cd i sættet indeholder 12 fællessalmer i solo-udførelse. Ligeligt fordelt mellem ældre og nyere salmer. Janne Mark leverer selv en af teksterne og to smukke melodiøse melodier. Med et musikalsk grundmateriale der strækker over et halvt årtusinde, må der selvsagt være større variation i de musikalske udtryk på denne cd end på den første.

Selv bliver jeg ramt mest i hjertet af de seks ældre salmer, som vi også har i vores koralbog. Jeg må helt overgive mig til Konnects udgave af Himlene, Herre, hvor bandet holder sig ret tæt til koralbogens forlæg, men alligevel udvider med krydrede tilføjelser og bredere instrumentering vers for vers.

Hvis rytmisk musik har noget at gøre med puls, så er der i mine ører mere rytme i originalerne end i Konnects udgaver. Bandet bløder overvejende rytmerne i de gamle melodier op. Men det kan melodierne sagtens holde til. Der er også brug for denne slags udgaver af de velkendte salmemelodier i kirken!

Et andet mål med Gi' musikken videre er at bygge bro mellem stilarter. På trods af indspilningen af seks ældre salmer i ny tonedragt synes jeg ikke, denne del af projektet lykkes fuldt ud. Her er tale om fem (syv) musikere, der er specialister indenfor deres felt, akkurat som vi klassisk uddannede organister er specialister indenfor vores felt. Indspilningerne havde været endnu mere spændende og perspektivrige, hvis Konnect havde turdet invitere nogle klassiske musikere ind i deres musikalske univers, en cellist eller måske ligefrem en organist. Det er ikke orglerne, der står i vejen for bredere og mere nutidig musik i kirkerne. Det er snarere os organister, der står i vejen ...

Et personligt hjertesuk: Det er en uskik at føje flere vers til den gamle keltiske sang Må din vej gå dig i møde, som vi selv bragte til landet for en halv snes år siden. Meningen med den slags sange er netop, at man meditativt gentager de samme ord igen og igen.

Konnects mål er mere inkluderende musik i kirken. Og de når i mål! Alene af den grund er disse to cd'er værd at lytte til. Selvom jeg efter flere timer i deres selskab trængte til en ordentlig gang Bach-kantater med Gardiner. Men det er kun, fordi jeg er 56 år og forstokket!

Vores kirkekunst og kirkemusik og kirkearkitektur rummer allerede et utal af stilarter. Det er også masser af plads til en Brorsons Kirke og til Konnect indenfor kirkens mure. Tak fordi I tør gå nye veje!