Bjørn Hjelmborg (25. januar 1911 – 3. maj 1994) - som kirkemusiker - og også lidt privat

Organistbladet september 2011.

Da jeg arbejdede ved Vor Frelsers Kirke i Horsens kom jeg i kontakt med en familie, der var gamle venner med Hjelmborg-familien, som af og til besøgte  vennerne i Horsens.

Ved en sådan lejlighed hørte Bjørn Hjelmborg en af vore koncerter, hvor bl.a. Pigekoret medvirkede. Det førte til en snak om kormusik, og da jeg senere ønskede at markere Grundtvigs 200 års fødselsdag med et værk for pigekor, var det naturligt at bede Hjelmborg komponere det. Det ville han gerne, og lavede sine satser for to ligestemmige kor over Lindemans melodi til De Levendes Land, naturligvis med Grundtvigs tekst. Det blev senere suppleret med Missa Brevis for ligestemmigt kor og orgel samt de 3 Davidspsalmer for 5-st. bl. Kor (Jeg vil love Herren, Jeg løfter mine øjne til bjergene, Herre, jeg ophøjer dig)  og motetten for 4 lige st.: Min sjæl, lov Herren - alt sammen fra først i firserne. Interessant for mig var naturligvis tilblivelsesprocessen, idet vi skrev og talte en del om udformningen (vi var De’s!), og Hjelmborg sendte mig skitser og var altid interesseret i at høre min mening om musikken. Hvis ikke jeg syntes, at han var en god komponist, ville jeg ikke have bedt ham om at skrive til os, forstås!

Så på den måde kom jeg lidt ind på livet af en mand, som jeg kendte af navn og respekterede for hans vokalkompositioner, men aldrig havde kendt personligt.

En samtale med den ældste af de tre sønner, Michael Hjelmborg, har åbnet en flig ind til den mere private mand.

Det vil jeg fortælle om i det følgende, samt komme lidt ind på kormusikken

Bjørn Hjelmborg blev født 25. januar 1911 i Søllerød, hvor faderen, J. J. Hjelmborg var kommunekasserer. Han var en af de drivende kræfter i komitéen, der stod for opførelsen af Holte Kirke. Efternavnet menes konstrueret af faderen eller farfaderen.

Efter nysproglig studentereksamen fra Lyngby Statsskole (1930?) blev Bjørn Hjelmborg optaget på Københavns Universitets Musikvidenskabelig Institut (med bl.a. Knud Jeppesen som lærer) og læste samtidigt  musikteori på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Konservatoriestudierne blev afsluttet med eksamen i 1933 og organisteksamen i 1934. Universitetsstudierne trak ud grundet adskillige studieophold i Venedig, hvor han beskæftigede sig med operakomponisten Pier Francesco Cavalli (1602-1676), en interesse, der skulle komme til at vare resten af livet. Den planlagte bog eller disputats over Cavallis ostinatoformer så aldrig dagens lys, men universitetsstudiet blev afsluttet med konferens i 1944.

I 1940 blev Hjelmborg ansat som Ny Holte Kirkes første organist, en stilling, han varetog til pensionering i 1977, og i 1942  blev han ansat som docent på musikkonservatoriet, fra 1949-1980 som professor i musikhistorie.

Bjørn Hjelmborgs virke deler sig således i flere strenge. Hans pædagogiske virke kastede flere bøger af sig, bl.a. Musikorientering, som i mange år blev benyttet som lærebog på Universitetet og Konservatoriet og andre højere læreanstalter, samt den store Om Musik, som han redigerede sammen med Børge Saltoft og hvor han naturligt nok selv bidrog med afsnittene Musikkens Teori og Musikkens Historie, de to områder, han underviste i på konservatoriet

Hans stilling som udøvende musiker, nemlig som organist i Den danske Folkekirke, blev afgørende for hans kompositoriske virke, som han således dyrkede sideløbende i alle årene.

Jeg vil i det følgende fortælle lidt om privatpersonen, organisten og komponisten, således som det er blevet mig fortalt og som jeg selv nåede at opleve det.

(Måske kan andre supplere med at skildre Bjørn Hjelmborg som pædagog, således som de må have  oplevet det på konservatoriet?)

Bjørn Hjelmborg kan opfattes som en umiddelbar beskeden mand, der ikke gjorde noget stort væsen af sig. Familien bestod af hustruen Ingrid, uddannet kunsthåndværker og underviser i blokfløjte. Til hende er de mange kompositioner for blokfløjte skrevet. Hun var hjemmegående husmor. Sammen fik de drengene Michael (uddannet i musikhistorie og –teori, kunstmaler), Martin, som blev bibliotekar, og Johan, som studerede guitar og astrologi. Alle tre drenge skulle spille klaver som børn, men der var dog det problem, at faderen ikke kunne holde ud at høre dem øve sig. Så klavervirtuoser kom der ikke ud af det! Skolegangen foregik på privatskolen Holte Gymnasium. Ved middagsbordet blev der talt om væsentlige ting, og kunne man ikke bidrage i den sammenhæng, var det bedre at tie. Derimod underholdt man sig gerne med ordlege og gættekonkurrencer. Bjørn Hjelmborg holdt meget af at tale om filosofiske og religiøse emner, og noget udbredt socialt netværk var der ikke tale om. Til den øvrige familie herskede der et noget anstrengt forhold, en slags kunsten over for borgerskabet.

Typisk indtog  radioen en beskeden plads i hjemmet, og fjernsynet kom meget sent.

Men skakspillet stod i høj kurs, og Bjørn Hjelmborg ”jordede hele familien”, da han havde den evne at kunne holde sammen på meget lange abstrakte forløb, hvilket også kom ham til gode som komponist.

Når Bjørn Hjelmborg komponerede foregik det i et lille havehus, hvor han havde sit arbejdsværelse udstyret med et beskedent klaver. Hans yndlingskomponist var Mozart, og han spillede gerne hans klaversonater. Når han slappede af fra arbejdet foregik det for det meste ved spadsereture i den nærliggende skov. Og her blev også mange af hans kompositioner til, idet han kunne huske og nedskrive dem efter at han var kommet hjem.

Holte Kirke blev bygget i 2 etaper, således at koret og tværskibene stod færdige i slutningen af 1939, og et lille orgel blev installeret. Omkring nytår traf menighedsrådet afgørelse om betjeningen ved kirken, og Bjørn Hjelmborg blev ikke uventet valgt som organist. Ved kirkens indvielse i februar 1940 ”sang Bjørn Hjelmborgs store kor introitus”. Ved samme lejlighed uropførtes også  Hvor elskelige er dine boliger (af psalme 84),  og der blev senere afholdt kirkekoncert under medvirken af  Bjørn Hjelmborg med kor.

I marts 1944 stod kirken færdigbygget med skib og tårn, og det nye orgel fulgte hurtigt efter. Det blev planlagt i samarbejde mellem P. G. Andersen, der stod for Marcussen & Søns arbejde i København, og Hjelmborg. Han fik således stor indflydelse på indhold og udformning, og kom til at holde meget af instrumentet.

De første år var der kun to medlemmer i koret. Senere ansattes yderligere to og i 1961 kom en femte til, så koret nu bestod af tre standard- og to gudstjenestesangere. Ved udgangen af 1978 var korets medlemmer Tove Friis (S), Kerstin Thybo (S), Else Krag Gjetting (A), Bjarne Freiesleben (T), og Poul Ernstved (B). Bjørn Hjelmborg interesserede sig meget for den musikalske sammenhæng i gudstjenesten. Sædvanligvis blev såvel præ- som postludium improviseret, naturligvis også alle forspil og modulationer. Undertiden blev der spillet et klassisk stykke til indledning, mens  det improviserede postludium undertiden antog fantastiske udtryk og anseelig længde. Her følte han sig fri, og viste sin personlige stil mens han holdt sig til traditionelle vendinger i løbet af gudstjenesten. De fleste forlod kirken under postludiet, nogle få blev siddende og lyttede. Pastor Godtfred Andersen (ansat okt. 1970) fik dog indført, at menigheden blev siddende under postludiet. I Holte kirkes og Ny Holte sogns historie indtil 31. 12. 1978 skriver Erling Andersen: ”Professor Hjelmborg var som organist og korleder af usædvanlig karat, og udførte sit arbejde ved kirken med den største samvittighedsfuldhed og kærlighed til opgaven. Samtidig har menigheden i stor udstrækning nydt godt af hans kompositoriske evner, som han gang på gang udfoldede i forbindelse med kirkens festdage”. Den sidste sætning viser, som det også er blevet mig fortalt, at ved almindelige højmesser blev der kun undtagelsesvis sunget motet eller anden kormusik ud over de traditionelle svar og nadvermusik.

Et spændende aktiv ved Ny Holte Kirke var kirkespilsgruppen, som blev sat i gang under ledelse af skuespilleren Lise Gjellerup Koch i 1968 med det formål at deltage i gudstjenesterne med mimiske fremstillinger  af bibelske emner. Gruppen udviklede sig til en egentlig kirkespilsgruppe, der opførte  kirkespil rundt om i landets kirker.  Den svenske præst og digter Olov Hartman lavede teksten og Bjørn Hjelmborg musikken til Marias Uro, som blev uropført i Ny Holte Kirke  april 1973. Det er værk gennemsyret af musik, dels mange solo-replikker, dels mange fine satser for SAB, dertil fløjte og guitar.

Når det opføres i foråret 2012 i Søllerød kirke, vil det markere 50-året for  kirkespilsgruppens start.

Man kan måske undre sig over, at en komponist der var ansat i Folkekirken i 37 år ikke har komponeret orgelværker af liturgisk observans eller orgelkoraler, og kun ganske få orgelværker i øvrigt. Men det har sin forklaring som tidligere omtalt: at Bjørn Hjelmborg yndede at improvisere orgelmusikken til brug ved gudstjenester.  Jens E. Christensen, som efterfulgte ham som organist ved Ny Holte Kirke, fortæller herom:

”Jeg blev organist i Holte Kirke i 1978 efter komponisten og organisten Bjørn Hjelmborg, der havde virket dér i over en menneskealder, siden kirken blev bygget i 1940.

”Når jeg prøvede at lokke korsangerne til at fortælle om, hvad Hjelmborg spillede til gudstjenesten, fik jeg indtryk af, at Hjelmborg for det meste improviserede præ- og postludier.”

”Ved korets årlige selskabelige sammenkomst var både Hjelmborg og jeg inviteret med, og jeg spurgte ham så, om han havde skrevet noget for orgel.  Han svarede lidt henholdende, at det havde han nok for længe siden, men han var ikke sikker på, at han kunne finde manuskriptet. Jeg prøvede at opmuntre ham til at skrive et orgelstykke til mig, og da der var gået nogle år, gav han efter. I 1984 kom han med manuskriptet til Meditazioni per organo. Stykket er præget af Hjelmborgs store kærlighed til italiensk polyfoni, og begyndelsen minder om Girolamo Frescobaldis Toccata-stil. Stykket er fabulerende som Frescobaldis musik, begynder som en skabelse, hvor tonerummet langsomt udvides fra grundtone og kvint til modale nabotoner (af lydisk og mixolydisk karakter); derefter udvikler satsen sig til mere livlige imiterende afsnit for til sidst at vende tilbage til begyndelsens stilstand. Jeg brugte stykket som intermezzo på koncertprogrammer, men samtidig opmuntrede jeg Hjelmborg til at gå videre med orgelkomposition, og allerede året efter kom Emozioni per organo i 1985, som kunne fungere som en livlig førstesats. Nu manglede jeg bare en finale, men dels på grund af sygdom, dels på grund af arbejdet med den musikalske form, gik der flere år, før Hjelmborg endelig sendte mig Immagini per organo i 1988.”

”Ved uropførelsen af de tre stykker som en orgelsuite 3. august 1989 i Christiansborg Slotskirke under Copenhagen Summer Festival var Hjelmborg til stede. Han var stadig ikke tilfreds med det musikalske forløb i tredjesatsen Immagini, arbejdede videre med det, og den reviderede version blev færdig 1990. Siden blev Hjelmborg alvorlig syg, og han døde i 1994, hvor jeg fik lov til at spille Meditazioni ved hans begravelse i Holte Kirke.”

Bjørn Hjelmborg skal have erklæret, at han som komponist måtte kalde sig kunsthåndværker og hævdede at hans værker var brugsgenstande. En stor del af hans musik  blev skrevet på bestilling til pædagogiske formål eller komponeret til brug i kirken.

Kirkemusikken er overvejende vokal a cappella, for blandet kor eller for ligestemmigt kor. Teksterne er næsten udelukkende davidspsalmer.

Bjørn Hjelmborg er stilistisk let genkendelig med stor forkærlighed for polyfon skrivemåde, selv om egentlige fugaer sjældent forekommer. Melodikken er sangbar, dissonansbehandlingen er ”nænsom modernistisk”, idet Bjørn Hjelmborg tillader sig langt flere friheder end f. eks. hans tidligere lærer Knud Jeppesen, der dog kan anes som forbillede.

Anvendeligheden turde være stor i Den danske Folkekirke, da alle tekster er evangelium-nære. Sværhedsgraden ligger nok i overkanten for, hvad der kan indstuderes umiddelbart for en højmesse. Man må beregne lidt ekstra tilløb, men det skulle nu også være umagen værd.

Et forsøg  på en værkopstilling (kirkelige værker) kunne se således ud, uden at den dog gør krav på at være komplet:

LIGESTEMMIGT KOR

Af Davids 8. psalme: Herre, Vorherre, hvor herligt er dit navn. Komponeret til Folkekirkens Ungdomskor 1980. Kornyt 1980/4

3 Motetter for lige stemmer og orgel. Ed. Egtved 1989 MKA012

Min sjæl er stille for Gud alene Ps. 62

                      Herren er min hyrde  Ps. 23 (a cappella)

                      Syng Herren en ny sang  Ps.96

Missa Brevis ex A (SSA + orgel) Komponeret til Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor, Horsens 1982. Folke & Skolemusik Bind XXVIII-hefte 2

                      Kyrie eleison I

                      Christe eleison

                      Kyrie eleison II

                      Gloria in excelsis Deo

                      Sanctus

                      Benedictus

                      Agnus Dei

De Levendes Land. Koralfantasi for ligestemmigt dobbeltkor og børnekor. Over L. M. Lindemans melodi til “O Kristelighed” 1862. Komponeret til Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor og Børnekor, Horsens  juni-juli1983. Tekst: Grundtvig  ”De levendes land” 1824. Ed. Egtved 1986 MK-A 004

Af Davids 103. psalme. Min sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans velgerninger. SSAA. Komponeret til Vor Frelsers Kirkes Ungdomskor februar 1992. Ikke udgivet

BLANDET KOR

3 Motetter (4 sange og 3 motetter i Folke- og Skolemusik, jubilæumshæfte XIII,1 1959)

                      Hvor elskelige er dine boliger Ps. 84 (Ny Holte Kirkes indvielse feb.1940)

                      Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre Ps. 13

                      Halleluja! Ja det er godt at lovsynge vor Gud   Ps. 147

Herre, jeg løfter min sjæl til dig. Ps.25. December 1959. Ed. Egtved MKB001

Af Davids 18. psalme, motet i 3 satser. Udg. 1975. FUK 13

                      Herre, jeg har dig hjerteligt kær

                      Herren blev mig til værn (SSAA)

                      Jeg påkalder Herren, den Højlovede

Af Davids 10. psalme. Hvorfor står du så fjernt.  SSABar. Komponeret 1980 til FUKs landsstævne på Bornholm 1981. FUK 32

3 Davidspsalmer for SATB a cappella. 3 Psalms for SATB a cappella.  Udg. 1990. Ed. Egtved MK-B018

                      Vær stille for Herren/Be still in the Lord Ps. 37            

                      Jeg biede trolig på Herren/I waited for the Lord  Ps. 40

                      Halleluja. Tak Herren, thi han er god/Halleluiah. Thank God, for he is good  Ps. 118

3 Davidspsalmer. SSATB a cappella.  Aug-sept. 1991. Ikke udgivet. Komponeret til Vor Frelsers Kirkes Voksenkor, Horsens

                      Jeg vil love Herren til hver en tid  Ps. 34

                      Jeg løfter mine øjne til bjergene  Ps. 121

                      Herre, jeg ophøjer dig  Ps. 30

Fra himlen højt kom budskab her. Koralkantate. Ed. Egtved MK10,S

Marias Uro. Kirkespil 1973. Tekst: Olav Hartman. SAB, altblokfløjte og guitar. Ed. Egtved MF273.

VÆRKER FOR ORGEL

Meditazioni.  Komponeret 1984 *

Emozioni.  Komponeret 1985 *

Immagini.  Komponeret 1988-90 *

Præludium.  Komponeret 1993. Udg. DOKS’s nytårspublikation 1994

* Indspillet af Inge Bønnerup, Danish Organ Music from the 20th century vol. 2. CDklassisk 1019

Til ovenstående tekst har jeg hentet informationer ved samtaler med Michael Hjelmborg, Jens E. Christensen og Annette Krabbe. Desuden har Erling Andersens Holte Kirkes og Ny Holte Sogns historie indtil 31. 12. 1978 været til god gavn.