Musikerliv

Organistbladet maj 2010.

Steen Lindholm: Melodien der blev ved – erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup. Bogen kan bl.a. bestilles hos DanMus, tlf. 43 53 38 08, eller mail: danmus@danmus.dk

Jeg har altid været glad for at læse musikerbiografier og –selvbiografier. Der er som regel noget at lære, noget at forholde sig til og noget at tænke over, hvad enten hovedpersonen er komponist, instrumentalist eller sanger, og så er mange musikere jo faktisk ret underholdende mennesker. De fleste har en god historie oppe i ærmet.

Det gælder også for organisten og dirigenten Steen Lindholm, så når han nu har kastet al falsk beskedenhed fra sig og udgivet sine erindringer, skal det hilses velkomment. Som Carl Nielsen siger i begyndelsen af sin erindringsbog "Min fynske barndom": "De fleste saadanne tilfældige Forfattere gør Undskyldninger, fordi de overhovedet tillader sig at tale om sig selv; men efter min Mening er det forkert. Man skulle hellere rose dem, der virkelig overvinder sig til at nedskrive deres Erindringer."

Steen Lindholms musikalske karriere begyndte som sangerdreng i Københavns Drengekor, "sangskolen", hvor han senere blev lærer, og har omfattet organistgerningen gennem 40 år i Dyssegårdskirken i Gentofte, en særdeles flittig virksomhed som dirigent for bl. a. Koncertforeningens Kor, Det danske Drengekor og Det Kongelige Operakor og et docentur på Vestjysk Musikkonservatorium. Dertil kommer talrige administrative og musikpolitiske poster i dansk korverden, med højdepunkter som ledelsen af Verdenssymposiet for Kormusik i København sommeren 2008.

Bogen indledes med glimt fra en tilsyneladende god barndom på Amager, hvor sanglærer Mikkelsen formidlede det første møde med den danske sangskat, men ellers er det ikke så meget privatlivet, det handler om. Det er erindringer om et arbejdsliv, der her præsenteres, og de handler ikke blot om ham selv, men også om de mennesker Steen Lindholm har mødt og samarbejdet med.

En af de mest markante sådanne var Mogens Wöldike – Løven, som han blev kaldt. Afsnittet om ham har tidligere været bragt i Organistbladet 05/2007 s. 203ff. Skildringen af miljøet i Københavns Drengekor og dets sagnomspundne ledere som Niels Møller og Helga Christensen er et velkomment bidrag til historien om et vigtigt kapitel i dansk musikliv. Derudover får vi også førstehåndsportrætter af f. eks. komponisterne Leif Kayser og Vagn Holmboe.

Det er gennemgående venlige og positive erindringer - dirigentens og administratorens flair for sociale relationer fornægter sig ikke -, men ikke uden holdninger. Der er for eksempel et par afsnit om Fladkirkeligheden og Egoland, der ikke efterlader nogen tvivl om forfatterens syn på disse tendenser inden for Folkekirken.

Steen Lindholm er en veloplagt fortæller, og bogens ind imellem lidt omremsende stil blødes velgørende op af små personportrætter og anekdoter. For eksempel den kostelige historie om en tenorsolist, der trods dirigentens stadig mere desperate og aldeles forgæves pædagogiske indsats kiksede den samme indsats ved tre koncerter i træk - til de øvrige medvirkendes stigende munterhed.

En enkelt lille sproglig indvending: når Steen Lindholm nu selv understreger, at han har gået i en god skole på en tid, hvor man lærte noget, burde han ikke skrive sammensatte navneord adskilt. Former som "Bach koraler" og "computer nodeskrift" kunne med fordel rettes til "Bach-koraler" og "computernodeskrift"

Men i øvrigt kan bogen anbefales som en førstehånds kilde til viden om et par vigtige kapitler i dansk musikhistorie, og som underholdende minder fra et travlt musikerliv.