Du er her: 
Skrevet af Thomas Viggo Pedersen.

Grigny i Provence

Organistbladet november 2010.

Nicolas de Grigny: Premier Livre d’Orgue. Sven-Ingvart Mikkelsen på Isnard-orglet, 1775, i basilikaen i Saint-Maximin-la-Sainte-Baume, Frankrig. Pia Rose Hansen, mezzosopran, og Vox Gregoriana: Anne Stine Christensen, sopran, Kasper Eliassen, tenor, Jakob Soelberg, baryton, og Rasmus Kure Thomsen, bas. Optagelse: Ole Dahl Moesmann. 63 + 61 minutter. CDklassisk 1031 og 1032

Hør, hvad blev der egentlig af Maria Magdalene?

Vi ved jo, at hun var en af kvinderne ved graven påskemorgen og den første, der talte med den Opstandne, som hun først troede, var havemanden. Men hvad så siden hen?

Jo, så tog hun såmænd til Marseille og videre til Saint-Maximin-la-Sainte-Baume i Provence, hvor hun fordrev tiden sine sidste tredive år. Over hendes grav blev der bygget en kirke, som i 1775 fik et nyt orgel, på hvilket Sven-Ingvart Mikkelsen sidste sommer indspillede hele Grignys Premier livre d’orgue. Så forunderligt tingene dog kan hænge sammen!

Det er også på andre måder en bemærkelsesværdig indspilning. Først og fremmest, naturligvis, på grund af den 27-årige komponists musik, som med sin komplekse fantasi og farvepragt hæver sig højt over al anden orgelmusik fra den franske barok. Den 28 år gamle Johann Sebastian Bach skrev som bekendt hele molevitten af, og hans tætte femstemmige satser på to manualer og pedal (BWV 562, 682) er klart inspirerede af Grigny.

Nicolas de Grignys Første Bog blev også hans sidste og eneste. Han døde 31 år gammel, og vi kan forgæves grunde over, hvad han ville kunne have komponeret, hvis han var blevet ældre – og muligvis også i andre genrer end liturgisk orgelmusik. Sven-Ingvart Mikkelsen minder i sin medfølgende tekst om stortalentet Nikolaus Bruhns, der heller ikke blev mere end 31 år. Schubert blev 31 – er det måske et kritisk hjørne for komponister? César Franck blev til gengæld mere end det dobbelte, før han skrev de værker, vi husker ham for i dag.

Stor musik - men det er også en bedrift at indspille disse to timers detaljemættede musik med et utal af forsiringer og med levende non-egal rytmik. Sven-Ingvart Mikkelsen gør det naturligvis fortrinligt og føjer dermed en vægtig indspilning til sin omfattende diskografi. Med ganske sparsom hånd tilføjer han lidt ekstra pyntenoder. Mange af registreringerne giver sig selv, og de lyder pragtfuldt. Især må fremhæves de femstemmige satser med den gregorianske melodi i Pedalets Trompet 8’. I nogle af de tostemmige satser er de to manualer derimod registreret så forskelligt, at lydbilledet flækker. Optagelsen giver et smukt billede af helheden og en ret diskret fornemmelse af det store rum.

I P.G. Andersens Orgelbogen fremhæves orgelbyggeren Isnard som en af de gode mestre fra Dom Bedos-tiden. Navnet Isnard står her for benediktinermunken Jean-Esprit Isnard og hans brorsøn, Joseph. Tænk at hedde Esprit! En del orgler overlevede ikke revolutionen, men dette gjorde heldigvis, som man kan gætte.

Grignys Premier Livre består som bekendt af en messe og fem hymner. Det er altså liturgisk musik, hvor orgelsatserne tænkes at alternere med andetsteds trykte gregorianske vokalsatser. Hvert andet led i teksten synges, og resten spilles med underforstået tekst; ved koncerter nøjes man ofte med orgelsatserne, hvilket ret beset er en amputation. Så det er et væsentligt plus ved indspilningen, at disse sungne satser er med.

Det enkleste ville have været blot at bruge de énstemmige gregorianske satser, som orgelmusikken er komponeret til. Men Sven-Ingvart Mikkelsen har i flere tilfælde valgt at udsætte den gregorianske sang trestemmigt for herrestemmer med melodien fordoblet i sopranen, det hele eventuelt støttet af svagt orgel. Det er der belæg for i datidens opførelsespraksis. Det virker overbevisende, er smukt arrangeret og smukt sunget.

Sven-Ingvart Mikkelsens udmærkede forklarende tekster står på dansk, engelsk og fransk. Orglets disposition og sungne og spillede tekster burde som en selvfølge også stå i det medfølgende hefte. Det gør de ikke; i stedet henvises til Mikkelsens hjemmeside – hvor de minsandten heller ikke står. Heldigvis lader sådanne ting sig forholdsvis nemt finde på nettet i vore dage.