På sporet af den danske romantiske orgelmusik

Organistbladet februar 2008.

Efterklange af romantikken i dansk orgelmusik. Tre komponister og en repertoireundersøgelse. Det Danske Orgelselskabs Skriftserie nr. 1. Redaktion: Harry R. Graversen, Peter E. Nissen og Claus Røllum-Larsen. 120 sider.

Den højromantiske orgelmusik havde kun en kort blomstringsperiode i Danmark. De romantiske orgeltyper og de dermed forbundne musikalske stilretninger blev sent og tøvende introduceret herhjemme i 1800-tallets sidste tiår. Og så blev de hurtigt kvalt igen, da Orgelbevægelsen skyllede hen over landet fra 1920-erne. Komponisterne blev godt og grundigt glemt. Men vore dages genvakte interesse for perioden har medført en del nyudgivelser på noder og cd’er, og nu har Det Danske Orgelselskab udsendt bogen Efterklange af romantikken i dansk orgelmusik - en samling på fire glimrende artikler om perioden. Komponisterne Gottfred Matthison-Hansen, Otto Malling, Gustav Helsted og Johan Adam Krygell er hovedpersonerne, men de behandles fra vidt forskellige synsvinkler: den ene som koncertgiver, andre som komponister med fyldige værkanalyser, og sidstnævnte som biografi med relevans for forståelsen af organisters sociale vilkår i datiden.

Claus Røllum-Larsen har forsket i det repertoire der blev spillet ved Gottfred Matthison-Hansens (1832-1909) såkaldte ”orgelforedrag” i Trinitatis Kirke mellem 1882 og 1902. Orgelforedragene var en nyskabelse i datidens musikliv, og ved disse koncerter blev en lang række af samtidens franske og tyske orgelværker introduceret i København. Udgangspunktet var dog Bach og Händel (sidstnævnte med transskriptioner af orgelkoncerterne), men med tiden vendte Matthison-Hansen mere og mere sin interesse mod især det nye franske orgelrepertoire med værker af bl. a. Alexandre Guilmant, César Franck, Théodore Dubois, Charles Marie Widor og Théodore Salomé. Også hans egne værker samt faderen Hans Matthison-Hansens figurerede hyppigt på programmerne. Ideen kan han have fået af f.eks. William Bests koncerter i Liverpool eller Alexandre Guilmants i Paris. Sidstnævnte stod Matthison-Hansen i venskabelig forbindelse med, som det fremgår af forskellige dedikationer.

Det var eksklusive abonnementskoncerter med billetpriser på helt op til 2 kr. Til gengæld fik man ”vor første Orgelspiller” at høre, og det i et repertoire der for en stor dels vedkommende var helt nyt for et dansk publikum. Som orgellærer ved konservatoriet var Matthison-Hansen desuden inspirator for næste generation af orgelspillere – herunder bogens tre øvrige hovedpersoner. En anden elev var Vor Frelsers Kirkes senere berømte organist P. S. Rung-Keller, der i sine erindringer om Gottfred Matthison-Hansen konsekvent omtaler ham som ”mester”. Den betegnelse tror man gerne på, når man gennemgår det imponerende repertoire for orgelforedragene. En pionerindsats af dimensioner.

Den svenske professor Sverker Jullander giver en indsigtsfuld indføring i Otto Mallings (1848-1915) omfangsrige orgelproduktion på ca. 60 stykker, hovedsageligt ordnet i samlinger af bibelsk inspirerede stemningsbilleder. Det er religiøs musik der næsten fuldstændig har løsrevet sig fra de traditionelle kirkemusikalske former, og som derfor måtte stå som indbegrebet af hvad Laubianerne afskyede. Jullander analyserer imidlertid musikken på dens egne præmisser, og det kommer der interessante ting ud af. Malling var original, ikke blot hvad angår hans foretrukne genre, der ikke har mange forbilleder, heller ikke i udlandet, men i en lang række træk ved musikken: det programmusikalske, de mange orientaliserende indslag, hans egenartede brug af citater fra koralmelodier og ikke mindst i dens formål at udtrykke og levendegøre bibelordet. Og samtidig er den næsten alt for traditionel: ”den varken tänjer på eller spränger gränser utan sätter snarere en ära i att vara en strängt tuktad Kleinkunst, med fullständig behärskning av uttrycksmedlen inom snävt uppdragna gränser”, som det hedder.

Jullander viser sit overblik over Mallings produktion, som nok ikke mange andre har i samme grad. Man får lyst til at gå på opdagelse – også selvom han nok overspiller Mallings betydning med sin afsluttende sammenligning med Olivier Messiaen. Heldigvis findes de fleste af Mallings orgelkompositioner trykt, og fra Helge Gramstrups hånd findes en indspilning af Paulus og Frelserens syv Ord paa Korset.

Gustav Helsteds (1857-1924) orgelproduktion var langt mindre end Mallings, og det selvom han virkede som organist fra 1891, hvor han blev ansat ved det nyindviede Cavaillé-Coll-orgel i Jesuskirken i Valby, til sin død i 1924, hvor han var blevet Mallings efterfølger som domorganist i Vor Frue Kirke. I sin artikel Gustav Helsted ved orglet beskæftiger Peter E. Nissen sig dels med Cavaillé-Coll-orglet og dets betydning for Helsted og dansk orgelkultur i almindelighed, dels med de ændrede musikalske forhold, der gjorde, at en førende kirkemusiker som Helsted kun efterlod sig to større orgelværker af en produktion på 33 opusnumre. Hans baggrund var koncertmusikken, hvilket også afspejler sig i orgelværkerne Fantasi i e-mol (Op. 16) og Sonate i D-Dur (Op.29), som begge analyseres. Peter E. Nielsen finder indflydelse fra Franz Liszt og César Franck i værkerne. Lige som Malling blev Helsted skubbet i baggrunden efter sin død, hvilket også gjaldt hans elev Rued Langgaard.

Endelig indeholder bogen et uddrag fra Jørgen Hansens universitetsspeciale fra 1990: Johan Adam Krygell (1835-1915). En værkfortegnelse med en kort biografi til en afdækning af en kleinkomponists økonomiske forhold i København i slutningen af forrige århundrede. En titel der meget godt sammenfatter indholdet af artiklen. Krygell var fra provinsen, tilsyneladende kejtet og lidet verdensmandsagtig, men en flittig kirkemusiker, der var ansat ved Matthæuskirken på Vesterbro i København fra 1880 til sin død. Hans begrænsede succes i samtiden forklares til dels med hans manglende evner til at skabe sig forbindelser. Specialet – og denne artikel – indeholder den mest omfattende redegørelse for hans liv og en detaljeret liste over hans mange orgelkompositioner.