Henrik Colding-Jørgensen om kirke- og orgelmusik

Organistbladet september 2008.

Kære læsende kolleger!

Som oplæg til denne enquète fik jeg stillet nogle spørgsmål, som alle efter min opfattelse ramte ved siden af, men i stedet for at skrotte dem har jeg brugt dem som springbrætter til at forsøge at sige noget helt andet.

Er den kirkemusikalske tradition vigtig for dig, når du skriver orgel- og kormusik?

Om et værk har en kirkemusikalsk relevans afhænger ikke af, om besætningen er kor eller orgel eller noget helt andet, men af det musikalske og eventuelt tekstlige sprog og indhold. Men kirkemusikalske traditioner er vigtige i samfunds- og familieliv, fordi de væsentligste overgangsritualer for en meget stor del af befolkningen foregår i kirkelig sammenhæng: Dåb, konfirmation, vielse, begravelse.

At der til en vis grad eksisterer en eller flere kirkemusikalske traditioner, er et væsentligt islæt i Danmarks musikliv, blandt andet derved, at den kirkelige praksis i mange sammenhænge forudsætter musikudøvelse. Men en del af traditionen er jo også, at der er nogle oprørere, som provokerer så godt de formår; det er med til at holde kirkemusikken levende.

Med popmusikkens indtog også i kirkerne er der dog kommet en begyndende konsensus-kultur, som ikke rigtig har fortilfælde i nyere tid.

Der har været noget, som var rigtigt, og noget, som var forkert. At man ikke kunne blive enige om, hvad der var hvad, har afstedkommet mange underholdende stridigheder og dermed bidraget til udviklingens dynamik. Men nu er der snarere tale om, at alt er ok, og dermed bogstavelig talt lige meget. Der kan allerede anes tegn på, at udviklingen er ved at gå i stå. For hvorfor gøre noget nyt og vanskeligt, hvis det kendte og ligegyldige er lige så godt?

Måske er "traditionen" allerede død, men ved det blot ikke, fordi den ikke ved, til hvilken side den skal falde. Og konsensus-kulturen kan blive kvalt i sin egen succes. En konkurrence for nylig har afstedkommet, at vi nu har fem salmetekster, hvor der til hver tekst findes flere hundrede melodier. Hvad skal vi med dem?

Hvordan ser du på musikkens funktion i gudstjenesten?

Nu er jeg ikke meget for ordet "funktion" i forbindelse med hverken ritualer, kunst eller menneskeligt samvær. Menneskers liv og væsen kan ikke forenkles til diagrammer, procedurer og funktioner. Men spørger vi: "Hvad laver musikken i gudstjenesten", er det let at svare, for uden musik er der næsten ingen gudstjenester, der kan afholdes normalt. Musikken er en konstituerende del af gudstjenesten, den er en af de ting, der gør samværet til en gudstjeneste. Uanset musikkens kunstneriske kvaliteter, - eller opførelsens, for den sags skyld; - den skal være der.

Vi har også folkelige ritualer, som ikke kan undvære musik under en eller anden form. Naboen havde sølvbryllup i onsdags, og der stod et tremands hornorkester og en lille flok mennesker. I østen stiger - Det er så yndigt - Om lidt er kaffen klar. Eller hvad med et Lucia-optog uden sang? Somme tider kan de gulnæbbede små overhovedet ikke synge bare sådan nogenlunde rent eller enstemmigt. Men synges skal der!

Det er den rolle, musikken har i gudstjenesten. Den skal være der for at bære forløbet videre. Selv en organist, der spillede samme præludium og postludium søndag efter søndag efter søndag, fik først problemer med præst og menighed efter flere måneder.

Bør stilelementer fra ny kompositionsmusik inddrages i gudstjenestemusikken?

Underligt spørgsmål. Der ligger underforstået, at "gudstjenestemusikken" skulle have en eksistens eller et liv i sig selv, hvor "stilelementer" fra ny kompositionsmusik skulle være fraværende, så man kunne "inddrage" nogle af dem. - Spørgsmålet har et polemisk indhold; ny kompositionsmusik har mange væsentlige stilelementer til fælles med andre stilarter.

For 50-100 år siden dyrkede man gudstjenestemusikken som en særlig, indforstået musikstil. Jeg taler naturligvis om det laubske og laubianske begreb kirkestil, som ikke her skal sættes i anførselstegn, for begrebet var oprindelig alvorligt ment. Kirkemusikken skulle have sin egen kompositoriske stil, og alle kirkemusikere skulle opdrages til at holde sig til den. Projektet var vel ikke først og fremmest kunstnerisk, men kirkeligt, og med popmusikkens indtog i gudstjenesten og de kirkelige handlinger er problemstillingen ophævet. Der er sket et paradigmeskift, - som bestemt heller ikke er kunstnerisk begrundet.

Morsomt nok stiller man ikke det samme spørgsmål, når det gælder stilelementer fra popmusikken. Det anses for en selvfølge. Og lige som man i skolerne nu i årtier har lidt under den såkaldte "pædagogrock", - numre, der kan minde meget lidt om egentlig rockmusik, men som er lette at lære og hyggelige at synge, - har vi fået "kirkepop", eller vi burde måske kalde det "organistpop"?

Er det et problem, at kirke- og orgelmusik af mange opfattes som elitær?

Af hvem dog? Det er ikke min erfaring, at menighedens medlemmer opfatter kirkemusik eller orgelmusik som elitær, men visse steder måske som gammeldags og forældet. Tidligere på året læste jeg en avisomtale af en speciel gudstjeneste i en kirke i nærheden. Der blev fortalt om præstens levende og engagerede prædiken og musikken og de andre elementer i gudstjenesten, og at de mange tilhørere hele vejen igennem følte sig godt underholdt.

Men hvis man søger underholdning, er gudstjenesten ikke altid den rigtige ramme, uanset musikstil; der skal også være plads til fordybelse og ro.

Har du en opfordring til DOKS’s medlemmer?

Ja, spil og syng! Lad vores glæde, betagelse og begejstring over musikkens vidunderlige væsen smitte af på menigheden! Det er klart!

Er der noget at være betænkelig over? Jo, det kan der godt være. Ikke over de åh så provokerende forsøg på at skrive "moderne" salmer; det meste af det læs produkter, der dukker op, har ingen levetid ud over en meget kortvarig. Der er megen dødvægt i reolerne.

Men måske skal vi være bekymrede. Dels over alle dem, der ikke tror, musik er et fag, det være sig præster, menighedsrådsmedlemmer, biskopper, kirkeministre, embedsmænd eller popmusikere. Sådanne meningsdannere kan påstå hvad som helst om "kirkemusikken" uden at blive afkrævet ordentlig forklaring. Der er så meget, man "ved", ligesom alle jo "ved", at kirkerne i Danmark står gabende tomme søndag efter søndag, og at folkekirkens medlemmer melder sig ud i en strid strøm. Vi, som sidder midt i suppen, ser noget helt andet, men det affærdiges så let med, at der selvfølgelig er undtagelser. Ja, flertallet. "Ingen" kender de salmer, som menigheden højlydt synger med på om søndagen. For ikke at tale om kæphesten: At alle salmer står i et alt for højt "toneleje"... hvad det så ellers er for en strørelse. Ambitus? højtone? centraltone? - Nåh nej, nu bliver det jo alt for teknisk; enhver kan jo høre, de er for "høje". Undtagen når man går til fodboldkamp, så kan man synge meget høje toner i længere tid... Jo, der er naturligvis grund til at bekymre sig, når sådanne meningsdannere får afgørende indflydelse. Og ikke altid lyttes der til os "nørder". Jeg er selv engang til min forbløffelse blevet mødt med denne udtalelse fra en præst: "Du er jo som organist kun interesseret i den gamle musik"(!)

Der er også en anden ting, vi nok bør bekymre os over: Vi er for få. I de danske kirker som helhed sidder mange organister, som ikke uddannelsesmæssigt er rustet til kunstnerisk overbevisende orgelspil og salmeledsagelse. Det er en meget øm tå at røre ved, og der skal nok rejse sig protester. Men hånden på hjertet - eller bag øret - er det nu også alle steder sådan, at fællessangen trives bedst, når organisten spiller til? Svaret er jo nej. Og her taler jeg ikke om det evindelige faglige krav om et kompromis mellem de øvede og uøvede sangere i menigheden; det slipper vi ikke for. Jeg taler om begrænsede færdigheder, når det gælder instrumentbeherskelsen, frasering, tempo, transposition o.s.v., alt det, der kan gøre det muligt for os at lokke menigheden til at synge med. At kunne vælge tempo og toneart efter den menighed, der nu er i kirke i dag, og somme tider for eksempel spille hele melodien igennem i stedet for et kunstfærdigt forspil. Så nye kirkegængere har mulighed for at synge med.

Netop i disse spørgsmål kan man ikke meningsfuldt tale om "organisterne", der er alt for stor spredning i uddannelser og færdigheder. Så er det sagt.

Henrik Colding-Jørgensen Blev færdiguddannet som organist og organist pædagog ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i årene 1966-67. I de tidlige 60’ere studerede han endvidere komposition hos Vagn Holmboe. Siden hen har han på eget initiativ studeret instrumentation, elektroakustisk komposition, computer programmering og diverse filosofiske og psykologiske emner. Han har undervist ved Københavns Musikhøjskole og ved Det fynske Musikkonservatorium.

Siden 1975 har han været ansat som organist og korleder ved kirkerne Hundige og Kildebrønde tæt på København. Hans værkliste indeholder værker for orkester – med eller uden kor eller solister, vokal og instrumental kammermusik, samt korværker. En række af Henrik Colding-Jørgensens værker er skrevet i en stram struktureret stil inspireret af komponister som Igor Stravinsky, Anton Webern, Alban Berg og György Ligeti. Dog har han aldrig benyttet sig af serialisme i sine værker. Mange af hans værker er tværtimod karakteriseret ved en fast struktur kombineret med stor udtryksmæssig frihed. Henrik Colding Jørgensen har vundet flere priser og i 1969 modtog hans Statens Kunstfonds arbejdslegat. Har endvidere siddet i Dansk Komponistforenings bestyrelse 1981-1991.

Fra hjemmesiden for forlaget Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 2007

Orgelværker:

7 Intermezzi + 1 Interludium for orgel solo, 2006. Otte korte satser, uropført af komponisten i Skt. Johannes Kirke i Herning 6. november 2006. Dur.: 16'. Manuskript. Se hjemmesiden.

O Herlighed, som ingen ved

Vor Skyld I

I Mørke og I Ensomhed

Vor skyld II

Når ingen her mig hjælpe kan

Vor Skyld III

Livet tilgivet

Müde Herzen

Mæt min sjæl (med Morten Nyord og Jens Ramsing) 2004. Samling af korte orgelværker fra forskellige år. Ed. Kirkemusikforlaget, 2004.

Bidrag af Henrik Colding-Jørgensen:

Ak, Fader! Lad dit ord og Ånd - Koralforspil
Dagen viger og går bort - Koralforspil
Dagen viger og går bort - Fantasia piccola
Det mulmer mod den mørke nat - Fantasia piccola
Et barn er født (Puer natus) - Fantasia piccola
Far, verden, far vel! - Fantasia piccola
Glade jul - Fantasia piccola
I dødens bånd vor frelser lå - Partita
Jeg har en angst som aldrig før - Koralsats
Jeg har en angst - Fantasia piccola
Meditation til fasten
O Gud, du ved - Fantasia piccola
Op dog, Sion - Fantasia piccola
Se, her er mere end Salomon - Meditation over Matt. 12, 42

To Mænd I Hvide Klæder (1999) - Duo Viri In Vestibus Albis, f. Orgel solo. Dur.: 5'. Uropført Herning, 1. 11. 1999. Obligatorisk værk i 1. runde af Den Internationale Orgelkonkurrence i Odense august 2002. Præmie for den bedste opførelse af værket blev vundet af Burkhardt Just, Schweiz. Edition Egtved i ”Orgelbog til Årtusindskiftet” 2000.

Blå stele og svævende sejl. (1996) f. Orgel solo. Dur.: 20'. Bestilt af Bjarne Hersbo, til-egnet billedkunstnerne Jane Balsgaard og Vibeke Glarbo. Uropført 4. 11. 1996 i Herning. Manuskript

1. Hosianna. Aria

2. Interludium. Blå stele.

3. Halleluja. Iteratio.

4. Elegi. Pavane.

5. Requiem. Toccata.

6. Interludium. Svævende sejl.

7. Canto. Processio.

Tre Orgelstykker til Mette (1992) Dur.: 8'. Manuskript.

1. Pastorale

2. Elegi

3. Fanfare

Lille Fugl (1977) f. orgel med unisont børnekor (tre små strofer). Dur.: 12'. Uropført Hundige 1978. Manuskript.

Magnus (1972) f. orgel. Uropført Skovshoved Kirke 27.11.1972. Dur.: 15'. Ed.: SAMFUNDET

Nogle værker med orgel:

Et Recordatus Est (2006) f. sopran, ligestemmigt kor og orgel. Dur. 4½'. Latin. Manuskript

Nunc Est (1989) f. mezzosoprano, clarinet og orgel. Dur.: 18’. Uropf. 12.6.1990. Ed.: SAMFUNDET

1. Quis Credidit

2. Clama

3. Sic Enim

4. Amen, Amen

5. Novissima Hora

Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? (1987) f. ligestemmigt kor og orgel. Uropf. Herning Kirke 12.6.1992. Manuskript. Dur. ca. 3'

Sic Enim (1985) f. mezzosoprano and organ. Dur.: 5'. Uropf. Rønne Sct. Nicolai Kirke 1985. Ed.: Ed.: SAMFUNDET

Af De Tre Venners Lovsang (1984) f. mezzosopran, pigekor og orgel. Dur.: ca.5'. Uropført Hundige 1984. Manuskript

Vi Ved, At Vi Tilhører Gud (1983) f. ligest. kor og orgel. Dur.: 4'. Uropført F.U.K. stævne Aalborg 1984. Ed.: F.U.K.

Drømmen - Tro, Håb, Kærlighed (1983) f. ligestemmigt kor (SMA) og træblæserkvartet (fl, ob, clar, fag). Dansk tekst. Dur.: 4' + 4'. Manuskript.

Det er mig der vælter (1981) 4 salmer f. sopran, mezzosopran og orgel. Dur.: 11'. Uropført Hundige Kirke 1981. Ed.: SAMFUNDET

Nogle andre kirkelige værker:

I Will Complain (2005) f. blandet kor SATB med divisi. A cappella. Engelske bibeltekster. Dur.: 4'. Manus.

Barnet (2004) f. ligestemmigt kor SMA og lille korgruppe eller soli, også SMA. A cappella. Text. Hans C. Andersen. Dur.: 4' Manus.

Angst (2004) f. ligestemmigt kor SMA, obo solo og strygekvartet. Text: Hans C. Andersen. Ed. SAMFUNDET 2004. Ed.nr. M0009. Dur:. 12'

1. Fantasia. Obo og strygekvartet

2. Koral. Strygekvartet

3. Jeg har en angst (1. vers) kor, obo og strygekvartet

4. Elegi. Obo og strygekvartet

5. Alt ondt i mig (2. vers) kor, obo og strygekvartet

6. Monolog. Obo og kor

7. Jeg trædes skal (3. vers) kor, obo og strygekvartet

8. Meditation. Obo, strygekvartet og kor

OSANNA! (2003) f. ligestemmigt kor SSAA a.c. Latin. Dur.: 3'. Ed. SAMFUNDET 2004. Ed. nr. M0010. Fås fra 2007 som internetudgave til gratis download og gratis fotokopiering.

Kyrie Agnus Dei (2002) f bl. kor SSATTBB a cappella. Talekor. Latinsk tekst. Dur. ca. 6'. Manus. Se hjemmesiden.

Englens Hånd (Tekst fra Johannes Åbenbaring) f. Alt, bas, piano og accordion, 2001. Uropf. Suså-festivalen 2001. Tilegnet Ensemble Couleurs. Dur.: 7'. Ed. SAMFUNDET. 2004.

Introitus Psalmus CXVII (2000) f. blandet kor SATB a cappella. Latin. Dur.: 2½'. Manus.

Gloria Halleluja (1988), f. 3 lige stemmer a c. Talekor. Latin. Ca. 4'. Ed. Egtved

Og Han Viste Mig En Flod Med Livets Vand (1985), f. ligestemmig kor SMA a c. Dansk tekst. Dur.: 5'. Manus.

Og Når De Tusinde År Er Til Ende (1978) f. to ligest. kor SSAA + SSAA a.c. Dur.: ca. 6'. Dansk tekst. Manus.