Frederik Magle om kirke- og orgelmusik

Organistbladet januar 2008.

Er den kirkemusikalske tradition vigtig for dig, når du skriver orgelmusik?

Hvis man vælger overordnet at betragte kirkemusikkens udvikling og linie gennem århundrederne som en tradition, så vil mit svar være klart ja - og klart nej! Klart ja fordi jeg, om man så må sige, er født ind i en kirkemusikalsk tradition. Opvokset med kirkemusikken, uden tvivl dybt påvirket af den og fyldt med stor kærlighed og respekt for meget af den musik, der er skabt inden for den. Derfor er den naturligvis vigtig for mig. Selv hvis man indædt afskyr en tradition og hele ens virke går ud på at bryde væk fra den, vil den jo stadigvæk være vigtig for een - blot med modsat fortegn. Nu har jeg det ikke på den måde - tværtimod finder jeg inspiration i den, altså det som jeg vælger i dette tilfælde at definere som påvirkningen fra kirkemusikken, dens udvikling og dens sfære.

Når jeg samtidig kan svare klart nej til spørgsmålet, er det fordi når jeg skriver musik, så er en specifik kirkemusikalsk tradition som regel det sidste jeg tænker på - eller en hvilken som helst anden tradition for den sags skyld. Og det uanset hvilken musik jeg skriver. Mens jeg komponerer, eksisterer stort set kun den idé og det værk jeg arbejder på i nuet i min bevisthed - at idéen kan være del af den kirkelige handling, eller på anden måde religiøst inspireret, gør den ikke nødvendigvis til del af traditionen i sig selv på kompositionsplanet. Underbevidst forholder det sig anderledes, men det er også min erfaring at jo mere fokuseret jeg bliver på selve den musikalske kontekst eller sammenligning med anden musik - kald det hvad du vil - om jeg lader mig bevidst inspirere af den eller forsøger at undgå den, så vil denne fokus ofte bringe mig væk fra der hvor jeg bør være. Så det tænker jeg heldigvis sjældent på under selve kompositionsprocessen.

Derfor betyder traditionen meget for mig qua dens grundlæggende påvirkning af mig og min musik, men mens jeg komponerer. skænker jeg den normalt ikke en (bevidst) tanke.

Hvordan ser du på musikkens funktion i gudstjenesten?

Man kan godt holde en gudstjeneste helt uden musik - men på samme måde kan man også holde en gudstjeneste helt uden ytrede ord. Musikken er del af ordet. Den bør ideelt set indgå i en perfekt symbiose med det talte og det tænkte og er mange gange istand til at hjælpe meningen med at »bryde igennem« til os bedre end de talte ord alene.

Bør stilelementer fra ny kompositionsmusik inddrages i gudstjenestemusikken?

Jeg mener ikke det giver nogen mening at tale om »stil« fremfor »funktion«. Ikke derved sagt at kirkemusikken skal være rent funktionel, tværtimod, da det primært funktionelle typisk vil miste meget eller det meste af sin musikalske kvalitet og derved i sidste ende også sin funktion - for hvordan skulle musikken uden kvalitet kunne trænge ind hos mennesker? Det bider sig i halen. Men når det kommer til gudstjenestemusikken er det resultatet der tæller, ikke stilen i sig selv. Den ny kompositionsmusik er naturligvis en del af den fortsatte udvikling - den bør blot ikke være det for stilens egen skyld.

Med det sagt bør den heller ikke holdes ude på grund af ubegrundet frygt for at skræmme menigheden - der er jo under alle omstændigheder stor variation inden for hvad man kalder »ny kompositionsmusik«, og det kan absolut være værd for en organist at dykke dybere ned i området og gøre sig bekendt med flere aspekter af den nye musik for derefter, på det bedst mulige grundlag, at beslutte sig for hvordan (og om) den nye musik kan indgå i gudstjenesten.

Er det et problem, at kirke- og orgelmusik af mange opfattes som elitær?

Ingen tvivl om at den traditionelle kirkemusik bliver udfordret af pop, rock og inden for kirkens mure måske især gospelmusik, som bliver mere og mere populært til gudstjenestebrug - og det er givet at en del mennesker nemmere kan relatere til »populærmusik« end til klassisk kirkemusik, som bliver betragtet som elitær i sammenligning.

Nu er det ikke nødvendigvis udelukkende en negativ ting at klassisk musik kan blive betragtet på den måde. Alle mennesker skal ikke med vold og magt kunne lide den samme musik, det ville blive en trist og konform verden og i sidste ende ødelægge musikkens styrke og relevans. Kompositionsmusik, om den er ny eller gammel, skiller sig netop ud ved generelt at rumme flere lag, større kompleksitet og dermed også potentielt større intellektuel udfordring end de fleste andre typer musik, men meget »klassisk musik« - også ny musik - formår samtidig at rumme en musikalsk umiddelbarhed, som er tidløs og alt andet end elitær.

Klassisk musik har næppe nogensinde, eller i al fald sjældent, været »folkelig« i en bred forstand og vil sikkert heller aldrig blive det, men det er der ingen grund til at ægre sig over hvis man lader være med at se det som en konkurrence, hvor nogen skal tabe for at andre kan vinde. Skabere og udøvere af kirkemusik kan ikke andet end at lægge mest mulig indsats og passion i deres musik, og man vil se at klassisk kirkemusik ofte alligevel har noget at sige også til mennesker med en anden musiksmag ellers.

Personligt arbejder jeg både med »ren« klassisk kompositionsmusik og det man kalder for »crossover«, som er eksperimenteren med inspiration fra - og blanding af flere forskellige genrer, også i min orgelmusik. Jeg ser ikke noget modsætningsforhold i disse to linier, og opfatter generelt den »rytmiske musik« som en positiv udfordring snarere end en trussel i forhold til kirkemusikken.

Har du en opfordring til DOKS’s medlemmer?

I forlængelse af de foregående spørgsmål kan jeg kun anbefale fortsat at satse på kvalitet. Jo bedre musikken er skrevet og jo dygtigere og mere inderligt og inspireret den er udført, jo større dens virkning og betydning. Det er banalt, ja, men ikke desto mindre tror jeg at det er kernen i den klassiske kirkemusiks fortsatte relevans.

Orgelmusik kan aldrig blive for alle, og det skal den heller ikke være, men udført med passion og fantasi rammer den dybt ind i langt flere mennesker end de måske selv skulle tro, og bevarer derved også sin relevans i gudstjenesten - og i det hele taget. Den rytmiske musik er ikke »fjenden«, men bør derimod opfattes som en venskabelig udfordring.

Jeg er godt klar over at nogle præster og menighedsråd kan fristes til at tro at indførslen af f.eks. gospelmusik med fordel kan ske på bekostning og i stedet for den traditionelle kirkemusik for at gøre gudstjenesten mere »populær«. Det tror jeg er forkert, og jeg er overbevist om at hvor man vælger at indføre f.eks. gospelmusik står gudstjenesten allerstærkest når den rummer begge musiktyper og deres respektive styrker. Og derfor er jeg ikke i tvivl om at orglet og den traditionelle kirkemusik stadig har en væsentlig betydning i kirken langt ud i fremtiden, måske så længe kirken selv består.

Begyndte at komponere som 5-årig. Første offentlige opførelse af et værk i Stubbekøbing Kirke 1985. Uddannet hos bl.a. Leif Thybo (teori, hørelære og komposition) og Ib Bindel (orgel). Vandt 1994 den danske del af Eurovisionskonkurrencen for Unge Solister. Har som klaver- og orgelsolist bl.a. spillet i Peterskirken i Rom, Windsor Castle, Luzern Concert Hall, Warszawas Philharmoniske Hal, Rigas Domkirke, Radiohusets Koncertsal og Odense Koncerthus.

Frederik Magles værker er blevet opført af bl.a The London Philharmonic Orchestra, Zürcher Kammerorkester, Radiosymfoniorkestret og Radiokoret, Radiounderholdningsorkestret, Sønderjyllands Symfoniorkester, Rigas Philharmoniske Orkester, Nikolaj Znaider samt mange andre ensembler og solister.

I 1999 spillede Frederik Magle ved H.H. Prins Nikolais dåb, og 2002 uropførte han sit værk »Dåbens Pagt« ved H.H. Prins Felix’ dåb. 2004 blev førstesatsen af Frederik Magles symfoniske digt »Cantabile« (baseret på digte af H.K.H. Prins Henrik) uropført.

Frederik Magles musik er indspillet på: »Sangen er et eventyr« (1993), »Symphonic Lego Fantasia« (1998), »Lys på din vej« (2000), »Kosmos« (2004), »Søværnet Ønsker God Vind« (2006),«Hymne til Sofia« (2005). Har skabt dispositionen til det nye orgel i Jørlunde Kirke, som ventes at stå færdigt i oktober 2009.

Yderligere informationer: www.magle.dk

Symfoni for orgel Nr. 2 »Let there be light« opus 1 (1993) 15’

Koncert for orgel og orkester »The infinite second« (1994) 24’

Ilden fra »Elementerne« (suite for orgel) (1995) 6’

Fest-Toccata (1995) 5’

Antarktis for firehændigt orgel (1999) 5’

Fantasi for orgel »Forårssol« (1999) 7’

Lys på din vej for orgel og messingkvintet (1999)

Menneskets Årtusind (2000) 9’

Kosmos for trompet og orgel (2001) 7’

Dåbens Pagt for orgel og messingblæsere (2002) 10’

Cantilena (2003) 5’

Værk under udarbejdelse, bestilt af Frobenius til uropførelse i anledning af orgelbyggeriets 100-års jubilæum i 2009.