Fin samling dansk orgelmusik

Organistbladet marts 2008.

Organo Pleno. Dansk orgelmusik I. 29 frie orgelstykker 1650-1950. Redaktion: Sven-Ingvart Mikkelsen, Jens Ramsing. Kirkemusikforlaget. Kr. 298,-.

En samling som denne med frie, ikke-koralbundne orgelværker fra tre århundreder kan anskues fra forskellige synsvinkler. Som en samling gode og anvendelige stykker til praktisk brug (heraf flere, som ikke har været trykt tidligere), eller som en historisk antologi der tegner et billede af orgelmusikkens historie i Danmark. Sidstnævnte aspekt understreger udgiverne selv ved at ordne stykkerne kronologisk efter komponisternes fødselsår og ved at medgive en kort introduktion til dansk orgelmusik indtil 1950 af Claus Røllum-Larsen.

Hvis man til at begynde med tager historiker-brillerne på, falder det i øjnene, at barokken, orgelmusikkens guldalder, er svagt repræsenteret i Danmark, og det følgende århundrede på det nærmeste er en ødemark. Det vidste vi nok godt i forvejen, men det understreges i denne samling, hvis tyngdepunkt så afgjort ligger fra 1800-tallet og fremefter. 1600-tallet er repræsenteret af tre små stykker af Johan Lorentz (1610-89, et præludium), Christian Flor (1626-97, en ganske morsom lille tredelt fuga) og Buxtehude (g-mol canzonettaen). I hvor høj grad man kan tale om en specifik dansk orgeltradition på dette tidspunkt er nok diskutabelt. Hvad der eksisterede af orgelbygning og –musik i Danmark var, som på mange andre af samfundets områder, i det væsentlige en aflægger af tysk kultur. Det er der jo intet galt i, men det bør vel nævnes i en historisk sammenhæng, når man nu sætter begyndelsesårstallet så tidligt som 1650.

Der hvor historien om den nedskrevne danske orgelmusik for alvor begynder, er midten af 1800-tallet med navne som Hans Matthison-Hansen (1807-90, et præludium i C-Dur) og J.P.E. Hartmann (1805-1900, sørgemarchen til Thorvaldsens begravelse). Man kunne for fuldstændighedens skyld også havde medtaget nogle af Weyses små præludier, men de er åbenbart vejede og fundet for lette. Gade er med, med et par af de stykker der ikke fandt plads i Steen Lindholms udgave på WH. Herefter begynder kilderne at flyde rigere, og når vi når frem til århundredets slutning er der spændende ting af komponister som Gottfred Matthison-Hansen (1832-1909), Johan Adam Krygell (1835-1915), Otto Malling (1848-1915). Gustav Helsted (1857-1924, præludium i A-Dur, en førsteudgave) og Camillo Carlsen (1876-1948).

Alle de nævnte komponister var udøvende organister, og det har ifølge udgiverne været et kriterium for udvælgelsen, hvad jeg ikke helt forstår grunden til. Heldigvis dispenserer udgiverne fra deres egne principper når det kommer til Carl Nielsen, ”uden hvilken billedet af det 20. århundredes første halvdel ville være fortegnet”. Så sandt. Han er repræsenteret af to af de ”små præludier” samt ”Festpræludium” i en ikke tidligere udgivet bearbejdelse af Finn Viderø, der især adskiller sig fra den gængse, anonyme fra WH ved en række fraseringsbuer og en lidt ændret slutning.

Indflydelsen fra Carl Nielsen (og Thomas Laub, der ikke er repræsenteret i samlingen, da han jo ikke skrev frie orgelstykker) findes i de følgende stykker af Laurids Lauridsen (1882-1946) og – meget instruktivt – N.O. Raasted (1888-1966). Sidstnævnte har fået tre stykker med, hvoraf det ene, førstesatsen af orgelsonate nr. 3, er skrevet i den frodige, Reger-inspirerede stil han dyrkede i sin ungdom, mens de to andre, et ”Gloria” og et ”Præludium i a-mol” er fra tiden efter at han rettede sig ind efter den herskende tone.

Meget spændende er det, at samlingen bringer tre førsteudgaver af Rued Langgaard: et noget skitsepræget ”Requiem”, et fuldt udarbejdet men noget klaveragtigt stykke ”Forbigang (Påske for Herren)” samt et stykke ”Langfredag” med spændende, torturerede akkorder, der lægger sig i forlængelse af gudstjeneste-præludierne udgivet på Egtveds Forlag.

Antologien slutter med Svend-Ove Møller (1903-49) og Franz Syberg (1904-1955, det lille ”Orgelstykke IV”, ligeledes en førsteudgave). Med disse to er vi fremme i en tid, hvor barokkens formsprog tages op i en ny og opdateret harmonisk dragt.

Ser man på samlingen fra et praktisk synspunkt, er det en ren skatkiste. Vi får en mængde anvendelig og teknisk overkommelig musik, hvoraf meget hidtil har været svært tilgængeligt eller, som nævnt, slet ikke udgivet. Trykket er smukt og brugervenligt, og de få nødvendige bladvendinger er praktisk fordelt. Trykfejl har jeg ikke fundet nogen af.

Ikke alle stykker er selvfølgelig lige geniale, men der er rigtig mange godbidder. Blandt de mange for mig nye stykker har jeg lyst til at fremhæve Otto Mallings ”Tilbedelsen”, hvor en glorie af sekstendedele i diskanten på det ene manual lyser op over en koralagtig melodi i tenorlejet på det andet, som et gammelt helgenbillede af De hellige Tre Konger. Desuden Gustav Helsteds smukt melodiøse Præludium i A-Dur, rent guf for indehavere af romantiske orgler (og også realiserbart på andre orgeltyper), selvom der er nogle enkelte uskønne fordoblinger af meloditone og akkompagnement. Endvidere et fint lille udtryksfuldt og harmonisk spændende ”Karakterstykke” af Camillo Carlsen. Svend-Ove Møllers ”Pensée (Toccata)” er et stykke fornemt håndværk, og med sin pågående begyndelse og krasse og friske harmonier kan det nok vække en menighed af dens morgenslummer.

Summa summarum: det en meget fortjenstfuld udgivelse Sven-Ingvart Mikkelsen og Jens Ramsing har lavet. De få kritiske bemærkninger om redaktionsprincipperne i det foregående bør i hvert fald ikke afholde nogen fra at anskaffe sig denne node, som nok skal blive brugt.