Virtuos Reger

Organistbladet december 2007.

Romantische Orgelmusik. Werke von Max Reger, vol. 5 & 6 .Chr. Kampmann Larsen på orglet i Aarhus Domkirke PAULA PACD 158-159.

Det er ikke et cd-sæt for folk med svage nerver eller sarte naboer, for Reger er jo ikke den mand der fatter sig i stilhed. Orgelet får hvad det har godt af uden hensyn til omkostningerne ved de efterfølgende gipsreparationer af loftet i Aarhus Domkirke. Ind imellem kan man godt blive misundelig på organister der med god samvittighed kan få lov til at lave så meget larm. Men det skal med det samme siges at larmen er i særdeles gode hænder hos Christian Kampmann Larsen og optagelsesteknikeren Jens Ramsing. Alt står klart og tydeligt, her er ingen uldne passager eller mudrede klange – og det har man jo ellers været ude for hos en komponist hvis navn lyder ens forfra og bagfra og hvis musik i mere udisciplinerede hænder nemt kan komme til at lyde lige sådan.

Det er klogt at repetere teksten til »Vor Gud han er så fast en borg« inden man begynder at lytte til det første værk, Fantasie über den Choral »Eine feste Burg ist unser Gott«, Op. 27, for selv om Reger i breve og andre skrifter af og til har erklæret sig som modstander af programmusik, så er værket bygget op i afsnit der klart refererer til indholdet af de fire vers. I det hele taget må det have været lidt vanskeligt for Reger at holde fast ved den overbevisning, for han var en stor beundrer af Richard Strauss’ symfoniske digte og tilegnede ham endda Fantasie und Fuge c-Mol, Op. 29, der indleder den anden cd. Dette værk er uden sammenligning det vanskeligste værk i samlingen at lytte til; det krævede i hvert fald adskillige gennemspilninger før undertegnede begyndte at finde hoved og hale i den ubrudte strøm af musik uden noget gennemgående tema som vejviser.

Reger var – naturligvis – en stor beundrer af Bach og måtte derfor som så mange andre komponister skrive et BACH-værk. Det gjorde han med sin Fantasie und Fuge über B – A -C – H, Op. 46. Denne monumentale hyldest til Bach (værket spiller i lige ved 20 minutter) er, trods den traditionelle form, ikke nogen barokpastiche; værket er fast forankret i slutningen af det 19. århundrede og demonstrerer på overbevisende måde Regers fænomenale beherskelse af en næsten hysterisk vildtvoksende harmonik.

I 1898 flyttede Reger tilbage til sine forældre med et nervesammenbrud efter hvad han selv karakteriserede som sin »Sturm und Trank-periode« som studerende i Wiesbaden hos Hugo Riemann. De følgende tre år komponerede han som en rasende om dagen – næsten hele hans orgelproduktion stammer fra denne tid - og læste om aftenen, bl. a. Dantes Guddommelige Komedie. Den fik sig et værdigt monument i Symphonische Fantasie und Fuge, op. 57 med undertitlen Inferno . Det er ikke et værk der er nemt at gå til. Alene det at det varer knap en halv time gør det til noget af en opgave både for organist og tilhører at holde sammen på, men det er absolut umagen værd at bruge tid på at høre værket mange gange – og her byder cd’en unægteligt på bedre muligheder end en koncertopførelse.

Foruden de ovenfor nævnte værker rummer de to cd’er også indspilninger af Fantasie über den Choral »Freu dich sehr, o meine Seele, op. 30, Drei Stücke für Orgel. op. 7, og tre af de 12 stykker fra op. 59 (de øvrige er indspillet på en tidligere cd). Alt er, som tidligere nævnt, af højeste tekniske og musikalske kvalitet. Det er et beundringsværdigt stykke arbejde Chr. Kampmann Larsen har gjort.

Derimod må det desværre siges at tekstheftet ikke står mål med de musikalske anstrengelser. Heftet indledes med en udmærket beskrivelse af domkirkeorgelet og dets disposition, men når det så åbenlyst henvender sig til et internationalt publikum at der ikke engang er blevet plads til en dansk udgave af teksten, så er det ærgerligt at den engelske tekst skæmmes af mere eller mindre pinlige fejltagelser – så meget mere som Knud Svendsens kommentarer til værkerne både er interessante og instruktive.

De er glimrende oversat til tysk, men den engelske udgave lader en del tilbage at ønske. En anmeldelse skal naturligvis ikke rette et teksthefte som en engelsk stil, men hvorfor ikke få en englænder til at se resultatet igennem? Så havde man undgået sådan noget som »Does it have to be Reger?; det betyder »Skal det absolut være Reger?«, men ifølge den tyske version (og formentlig også den danske) skulle der naturligvis stå: »Skulle det være Reger?« og det må på engelsk hedde »Is that supposed to be Reger?«. På side 12 har Fantasi og fuga i c-mol skiftet tonekøn til C- dur, og på næste side er værket blevet til Regers »final work«. Det er det da heldigvis så langtfra, og ser man efter i den tyske tekst, så er værket »verschlossen«, dvs indesluttet, inadvendt, på engelsk noget i retning af »contemplative«. Og man kan altså ikke sige »He was first later introduced to…« Det hedder »He was not introduced to…until later«.

Og sådan kunne man blive ved, men det vil jeg nu ikke. Man køber trods alt ikke cd’er for tekstheftets skyld, og musikken er der ikke noget i vejen med. Tværtimod. Man får en masse spændende orgelmusik i en usædvanligt virtuos udførelse. Chr. Kampmann Larsen spiller klart og gennemsigtigt uden umotiverede temposkift, og han formår at få selv de vanskeligste passager til at lyde som om de er legende lette. Registreringen er opfindsom uden at være krukket, og optagelsen fremragende. Kan man forlange mere?